Finanslov 2020: Her er fire lunser, som finansministeren smed til SF og de andre partier

Partierne bag regeringens nye finanslovsaftale sloges ifølge finansminister Nicolai Wammen som løver under forhandlingerne. Information gennemgår her nogle af de vigtigste lunser, som ministeren kastede til dem for at få dem med på en aftale
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF’s Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).

Philip Davali/Ritzau Scanpix

3. december 2019

Det trak ud, og det blev december, før den nye socialdemokratiske regering kunne præsentere en finanslovsaftale. »Jeg har skullet forhandle med nogle partier, der har kæmpet som løver,« forklarede finansminister Nicolai Wammen, da han fremlagde aftalen.

Der var også lidt skærmydsler undervejs, men ikke noget, der ikke kunne klares. For det er gode tider. Der er penge i kassen, og der var råd til at kaste nogle lunser til løverne.

Her er fire af de vigtigste – en til hver af de partier, der nu har indgået aftalen med regeringen om finansloven for næste år.

1. Minimumsnormeringer til SF

Særligt SF havde op til forhandlingerne gjort minimumsnormeringer i landets daginstitutioner til sin mærkesag. Partiet krævede, at der højst er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Til Berlingske sagde partiformand Pia Olsen Dyhr i august, at kravet ville blive »så afgørende, at jeg ikke kan se os deltage i finansloven, hvis vi ikke får det.« Men minimumsnormeringer er både en dyr og bureaukratisk affære.

Det var svært for SF at komme igennem med sit krav under forhandlingerne. Det lykkedes imidlertid partiet at lande en aftale om lovbundne minimumsnormeringer – med en målsætning om at sikre højst tre og seks børn per voksen i henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Og det lykkedes at få afsat 500 mio. kr. til formålet i 2020 stigende til 1,6 mia. i 2025.

Men selve lovkravet skal først træde i kraft i 2025 – hvilket meget vel kan blive en skuffelse for forældre, der har stemt på SF i forhåbningen om flere pædagoger i deres børns institutioner.

Den endelige model for minimumsnormeringerne skal desuden først forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet til næste år. Og eksperter har allerede rejst tvivl om, hvorvidt der med de anvendte beregningsmetoder vil blive sikret nok pædagogisk mandskab til reelt at lave op til normeringerne i de enkelte institutioner.

2. Uddannelsesløft til De Radikale

De Radikale havde før forhandlingerne gjort klart, at en hovedprioritet for dem var at få afsat ekstra midler til folkeskolen og få fjernet uddannelsesloftet. Desuden rasede partiet over, at regeringen i sit finanslovsudspil havde lagt op til ikke at videreføre et såkaldt taxameterløft på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne.

Partileder Morten Østergaard ville også vældig gerne have nogle lempelser af udlændingepolitikken eller i det mindste en aftale om, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage til næste år. Men hvis der er ét punkt, hvor den socialdemokratiske regering ikke er villig til at komme med indrømmelser, er det på udlændingeområdet. Og det må siges at være en minimal sejr for De Radikale, at der er blevet afsat en reserve på 40 mio. kr. i 2020 til potentielt at dække udgifter for op til 500 kvoteflygtninge. For det er alene regeringen, der beslutter, hvor mange af de 500 kvoteflygtninge den vil tage imod.

Til gengæld er De Radikale blevet imødekommet med et løft af folkeskolen på 275 mio. kr. i 2020 stigende til 800 mio. kr. i 2023. Og med både en afskaffelse af uddannelsesloftet og en videreførelse af taxameterløftet til de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser. Utvivlsomt resultater, der er i høj kurs blandt partiets vælgere.

3. Bedre psykiatri til Enhedslisten

Enhedslisten havde før forhandlingerne krævet en ekstra milliard om året til den hårdt trængte psykiatri. I partiet var de godt klar over, at de næppe ville få så meget. Men de vidste også, at socialdemokraterne har lovet at løfte psykiatrien, uden at partiet havde afsat noget som helst til området i sit eget finanslovsudspil.

Socialdemokratiet ville derfor have svært ved ikke at imødekomme kravet om flere penge til behandlingen af psykisk syge. Og Enhedslisten fik også 600 mio. kr. om året til psykiatrien fra næste år. Ikke en hel milliard, men trods alt en del.

Undervejs i forhandlingerne om finanslovsaftalen var der en fejde mellem De Radikale, der ønskede sig mere udenlandsk arbejdskraft, og Enhedslisten, som er bekymret for social dumping. De Radikale blev imødekommet og fik både åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft og forbedret forholdene for udlændinge på det danske arbejdsmarked. Men Enhedslisten blev også imødekommet med en række tiltag mod social dumping, der er så lang, at politisk ordfører Pernille Skipper ved præsentationen af aftalen talte om en »social dumping-finanslov«.

Det er dog løftet af psykiatrien, der må betragtes som Enhedslistens største sejr. Forinden havde partiet omtalt ønsket om en milliard som et »hovedkrav«. Og da finanslovsaftalen var indgået, tweetede Pernille Skipper om de ekstra midler til psykisk syge: »Det er virkelig historisk.«

4. Klimatiltag til Alternativet

Det er muligvis en smule unfair at kategorisere klimatiltagene i finanslovsaftalen som en sejr til særligt Alternativet. For også regeringens tre støttepartier lagde afgørende vægt på at skaffe flere penge til klimakampen under forhandlingerne. Som Uffe Elbæk sagde ved præsentationen: »Vi er alle sammen mest grønne«.

Men det er trods alt Alternativet, der mest entydigt gik efter flere penge til den grønne omstilling.

Forinden havde partiet blandt andet talt en del om grønne statsobligationer. Det kom de ikke igennem med og måtte nøjes med en million om året de næste to år til at undersøge mulighederne for et grønt statsgældsprogram.

Men til gengæld er der blandt andet afsat to mia. kr. over de næste ti år til at udtage landbrugsjord. Der skal oprettes en fond på 25 mia. kr., som skal investere i grønne projekter. Det er aftalt af annullere afgiftsstigningen på elbiler næste år. Der skal bruges 150 mio. kr. mere på klimabistand. Og det er aftalt at styrke Klimarådet.

Sidstnævnte koster ikke noget særligt. Men det har alligevel en vis betydning med en styrkelse af det ekspertorgan, der skal rådgive om Danmarks omstilling til et klimaneutralt samfund – og som så sent som i sidste uge advarede om, at tempoet på omstillingen skal sættes drastisk i vejret, hvis Danmark skal indfri sin målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.