OK18 handler ikke kun om løn, spisepause og lærernes arbejdstid
Danske Regioner har også stillet en række krav overfor Sundhedskartellet, der vil være kraftige forringelser af sygeplejerskers arbejdsvilkår, hvis de blev gennemført.
Oprettet: 18.03.2018Grete Christensen og Anders Kühnau efter sammenbrud ved ok18
Grete Christensen og Anders Kühnau (forhandlinsleder for Danske Regioner) bliver interviewet efter sammenbrud i forhandlingerne.
Det helt store slagsmål ved OK18 er størrelsen på de offentligt ansattes lønstigninger. Innovationsminister Sophie Løhde (V) mener, at den samlede økonomiske ramme for forhandlingerne skal være 6,7 procent fordelt over tre år.På den anden side mener de offentligt ansattes forhandlere, at man skal tage udgangspunkt i lønudviklingen på det private arbejdsmarked, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose siger 8,6 over de næstet tre år. Den prognose plejer man at tage udgangspunkt i ved forhandlingsbordet.
Derudover står fagforeningerne sammen om at kræve fair forhandlinger i forhold til både den betalte spisepause og lærernes arbejdstid. Organisationerne mener ikke, at arbejdsgiverne skal kunne gennemtvinge store forringelser af de ansattes vilkår uden forhandlinger.
Det er disse tre hovedpunkter, der samler alle organisationerne og dermed trækker overskrifterne i medierne. Men derudover har arbejdsgiverne stillet en række krav specifikt rettet imod Sundhedskartellets overenskomst, og dermed sygeplejersker. Under forhandlingerne nåede man ikke frem til, at Danske Regioner uddybede deres krav, da den økonomiske ramme ikke kom på plads, og forhandlingerne brød sammen, før man nåede så langt. Derfor tager præsentationen udgangspunkt i det skriftlige kravbrev Dansk Sygeplejeråd modtog ved forhandlingernes start.
Her er de krav om forringelser for sygeplejersker, Danske Regioner har stillet, som Dansk Sygeplejeråd har afvist at acceptere:
Arbejdssted:
Der er rejst krav om at ansættelsesbestemmelserne skal “forenkles”. Det betyder, at regionerne ønsker at afskaffe reglerne, der er beskrevet i § 3 i overenskomsten og dermed den beskyttelse, der er for de ansatte i forhold til arbejdsstedet. En beskyttelse der består i, at man ikke bare kan sende de ansatte rundt mellem hospitalerne og afdelingerne uden at de aftales og varsles. Regionerne vil udvide arbejdsstedet så en sygeplejerske er ansat i en region med tjeneste på flere arbejdssteder og derfor kan flyttes imellem de enkelte arbejdspladser i regionen efter arbejdsgiverens behov og ønske.
Det vil i værste fald betyde, at en sygeplejerske skal møde på Vejle Sygehus den ene dag og i Odense den næste.
Årsnorm:
Regionerne ønsker, at normperioden skal være på et år. Dermed skal overarbejde også opgøres på årsbasis. Normperioden er lige nu 14 uger, hvis ikke der aftales andet. Der er mange steder aftalt normperioder på 26 uger – men det mest almindelige er 12 uger.
Ved en årsnorm afskaffer man stort set udbetaling af overarbejde, fordi man har 52 uger til at afvikle det. Så lang en periode betyder også, at de ansatte kan få tilrettelagt deres arbejde, så der kan være store ophobninger af arbejde i nogle perioder, der så bare skal udlignes inden året er gået. Det har blandt andet en betydning, hvis medarbejderen vil skifte job. Hvis man har arbejdet rigtig meget inden opsigelsen, så får man aldrig “friheden”, og det udbetales heller ikke, når man rejser.
Varslingsbestemmelser:
En sygeplejerske skal godt nok have en vagtplan, der dækker 4 uger, men når planen er lagt skal arbejdsgiver kunne ændre i den, uden at den ansatte skal varsles med en passende tidsramme. I dag skal ændringer varsles med 1 døgns varsel, og det skal ske i den ansattes arbejdstid. Danske Regioner vil afskaffe varslet på 1 døgn, og det behøver ikke at ske i den ansattes arbejdstid. Lederen vil bare kunne ringe til den ansatte – uden at det skal honoreres, at det sker i fritiden.
Varsling eller afvarsling af afspadsering skal afskaffes. I dag er det 4 døgn, og det skal ske i den ansattes arbejdstid. Der skal ikke længere være et varsel. Afspadsering vil dermed kunne aflyses fra det ene øjeblik til det andet.
Arbejdsgiverne vil kunne ændre sygeplejersker “vagtrytme” med 4 ugers varsel. Altså hvis en afdeling går fra at være 7 døgns afsnit til eksempelvis 5 døgns afsnit, eller et rent dagarbejdes afsnit. Det vil stille sygeplejersker dårligere end den almindelige beskyttelse i Funktionærloven, hvor noget sådant skal varsles med det individuelle varsel, fordi det er en væsentlig vilkårsændring.
Seniordage:
Arbejdsgiverne mener, at der er behov for at “tilpasse seniordagene til lovgivningen om folkepension”, således at aldersgrænsen for seniordagene flyttes i samme takt som pensionsalderen stiger. Det vil sige, at seniordagene først skal begynde fra 5 år før folkepensionsalder, og ikke som i dag, hvor retten til seniordage starter ved 60 år.