Hvad sker der, og hvad er der sket på landsplan?

2017

Udviklingen i udgifter til ældrepleje pr. 80+ årig fra 2016-2017

Der er nulvækst i de kommunale budgetter til pleje af ældre og handicappede. Når man medregner det stigende antal ældre, vil pengene pr. borger over 80 år falde. Hele 81 kommuner reducerer udgifterne pr. ældre over 80 år fra 2016-2017.

Flere ældre over 80 år i 2017

Samlet forventes der at være 2,4 procent flere ældre over 80 år i 2017 i forhold til 2016, mens den generelle befolkningsudvikling i Danmark er 0,7 procent i samme periode. Se tabel 1.

Udvikling i antal ældre over 80 år, hele landet

	Antal 2016	Antal 2017	Udvikling, antal	Udvikling, pct.
80+ årige	243.758	249.721	5.963	2,4 %
Alle	5.707.251	5.748.769	41.518	0,7 %

Note: Antal 80+ årige er det faktiske antal personer med dansk bopæl, der var 80 år eller ældre. pr. 1.1.2016 og 1.1.2017 jf. Danmarks Statistiks tabel FOLK1A.

Nulvækst i ældreplejen fra 2016-2017 Tabel 2 (næste side) viser, at der er der nulvækst i ældreplejen med et lille fald på 29 millioner kroner fra 2016 til 2017 i faste priser, når man medregner værdighedsmilliarden og klippekortsordningerne fra de sidste tre års finanslove. Som følge af flere ældre, er udgifterne pr. ældre borger over 80 år faldet  2,4 procent.I tabel 2 viser rækken ”Tillagt finanslov 2015 og 2016”, at kommunerne havde budgetteret med markant minusvækst i 2017 med 409 millioner kroner, inden den nye klippekortsordning på 380 millioner kroner årligt blev vedtaget i Finansloven. Begge dele skal ses i sammenhæng med, at der i økonomiaftalen blev fjernet 500 millioner kroner fra kommunerne, som Folketinget kunne disponere ud fra.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 09:09 onsdag d. 7. juni 2017

FOA: Regionsaftale er discount

Den nye aftale om regionernes økonomi vil desværre ikke føre til et bedre sundhedsvæsen for patienterne eller et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Sådan lyder en meget kritisk dom fra FOA, der organiserer omkring 20.000 ansatte i det danske sundhedsvæsen.

“Både regeringen og regionerne taler i aftalen om høj kvalitet og om at løfte niveauet, men det er vist det, man i dag kalder for alternative fakta. Regionerne får en halv milliard mere til sundheden, men for at følge med udviklingen i demografien – altså at der kommer flere sygdomsforløb, flere plejekrævende ældre, flere kronikere med videre – så skulle de have haft en hel milliard. Nu er der i stedet kommet en discount-aftale,” mener forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.

“Derfor skal de ansatte løbe stærkere til næste år. Igen. Det forkætrede produktivitetskrav på to procent fastholdes også i aftalen. På trods af at et bredt flertal i Folketinget vil af med denne salami-besparelse, så lykkes det igen for regeringen at smugle produktivitetskrav ind ad bagdøren. Det kommer til at gå ud over servicen for patienterne og arbejdsglæden for medarbejderne,” forudser Dennis Kristensen.

Han er dybt skuffet over at se danske regionspolitikere, der på avispapir tordner mod produktivitetskravet, men på aftalepapiret uden videre skriver under på det.

FOA udtrykker også skuffelse over, at der ikke er ekstra penge til psykiatrien. De nye specialiserede afdelinger vil som tidligere aftalt blive finansieret af satspuljemidler og skal nu placeres i eksisterende bygninger. De fine politiske ord om at løfte psykiatrien generelt kom heller ikke med på det papir, som aftalen er skrevet på.

“Til gengæld kan vi læse, der kommer en ny styringsmodel for at tøjle sundhedsudgifterne. Det kan vi allerede nu begynde at frygte. Der er i forvejen rigeligt med mål og krav til sundhedsvæsenet, blandt andet de otte nationale sundhedsmål, som burde være et afgørende pejlemærke,” mener Dennis Kristensen.

FOA undrer sig også lidt over, at aftalen slår fast, at “Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal være gode arbejdsvilkår på sygehusene.”

“Måske er det en formulering, der dækker en tilståelse: nemlig at arbejdsmiljøet er kraftigt nedadgående på feltet. Det viser en række undersøgelser også. Men så burde der være fulgt indsatser med til at hjælpe arbejdsmiljøet på vej – f.eks. at man lyttede til alle personaleorganisationer, der uden undtagelse vil af med produktivitetskravet på de to procent,” siger Dennis Kristensen

Godt seniorliv til alle

”Det kan jeg ikke holde til” – sådan tænker mange, når de hører politikere og økonomer tale om en stadig højere pensionsalder. Mange af dem, der tænker sådan, har desværre ret. Store grupper af lønmodtagere tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund af nedslidning og stress længe inden de når pensionsalderen.

Samtidig er mulighederne for tidlig tilbagetrækning blevet stærkt indskrænket gennem forringelserne af dagpenge, efterløn, førtidspension og sygedagpenge. Konsekvensen er, at tusindvis henvises til at leve mange år på kontanthjælp med loft og 225 timers regel, indtil de når en stadig højere pensionsalder – hvis de altså lever så længe!

Flere og flere erkender, at vi her har et kæmpe samfundsmæssigt problem. Men indtil nu, er der ikke kommet nogle konkrete forslag fra de partier, der opfatter sig som en del af arbejderbevægelsen, ligesom fagbevægelsen generelt heller ikke er kommet med forslag.

Det vil Enhedslisten nu rette op på, med vores forslag om ”Det gode seniorliv”. Vi forsøger at give et konkret svar på det helt indlysende spørgsmål: Hvorfor skal sosu-assistenten, pædagogen og blikkenslageren ikke have ret til lige så mange gode senior som professoren og direktøren?

Enhedslistens forslag: Seniortid og Seniorløn

Et godt seniorliv skal være en rettighed man har efter 40 år på arbejdsmarkedet. Ordningen skal baseres på objektive krav, så lønmodtagerne har tryghed i fremtiden. Det skal fungere fleksibelt, så det passer til den enkeltes ønsker om f.eks. gradvis tilbagetrækning.

Seniortid– tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge indtil folkepensionsalderen begyndes. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af A-kasse.

Seniorløn – fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til f. eks. 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen, suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af A-kassen.

 

Godt seniorliv – læs folder

 

Baggrundsnotat om Godt seniorliv

Mandag den 20.02.2017

FOA: Kommuner bør tvinges til at fokusere på kvalitet i ældrepleje-udbud

Drop fokus på laveste pris og sæt fokus på kvaliteten, når den kommunale ældrepleje udbydes. Ellers ender det galt. Sådan lyder advarslen fra FOAs formand, Dennis Kristensen.

Dumpingpriser på ældreområdet fører til øget snyd og flere konkurser. Derfor skal de ansvarlige kommunale lokalpolitikere sige nej til dumpingpriser, når de sender plejen af deres ældre og svage borgere i udbud på det private marked.

Kommunerne skal stille højere krav til kvaliteten. Men de ansvarlige politikere er også nødt til at sikre, at de ikke ender i en prismæssig dødsspiral, hvor private virksomheder kun kan vinde et udbud, ved at underbyde alle andre. Det mener FOA.

”Det handler om de ældres ydelser. Desværre ser vi ofte, at kommunerne vælger den billigste leverandør, når de udbyder deres ældrepleje til private. Det kan være fristende, fordi kommunerne er pressede. Men kommunalpolitikerne skal simpelthen kunne gennemskue, når et dumpingtilbud ikke kan løbe rundt, uden at virksomheden skærer hjørner eller sætter penge til og dermed risikerer konkurs,” siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

Kommentaren falder i kølvandet på TV2s oprulning af et privat plejefirma på Lolland, der modtog omkring 250 klager fra borgerne. Det skete, efter virksomheden vandt et udbud ved at være 5,5 millioner kroner billigere end det det konkurrerende firma. Det betyder, at det vindende firma skal udføre ældreplejen for 10.000 kr. mindre i gennemsnit pr. ældre om året, end det tabende firma bød. I ældreplejen er langt den største del af omkostningerne løn til de ansatte. Derfor skal det vindende firma i sagens natur udføre opgaverne med færre ansatte.

Et meget lavt tilbud bør få alarmklokkerne til at ringe hos de lokale politikere og embedsmænd, mener FOAs forbundsformand. Han mener, at man bør se på en lovændring, så pris ikke kan fylde mere end kvalitet.

”Og så skal kommunalpolitikerne stå på mål for de priser, de vælger, og spørge sig selv: ’Kan det her firma overhovedet tjene penge på det her?’ Hvis man ikke tror på det, så er der jo risiko for, at det vælter,” siger han.

Dennis Kristensen peger også på, at den private del af ældreplejen har været plaget af konkurser. Hele 38 private leverandører er ifølge Konkursindex.dk, der registrerer konkurser i hjemmeplejen, bukket under siden marked for privat ældrepleje blev sat frit i 2013.

”De urealistiske dumpingtilbud er en del af forklaringen. Virksomheden ender med at gå under, fordi deres priser ikke hænger sammen, når virkeligheden melder sig,” siger Dennis Kristensen.

Fredag den 02.12.2016

DK-pleje stopper ældrepleje i Storkøbenhavn

Det skandaleombruste plejefirma DK-Pleje trækker sig nu af Gentofte Kommune, hvor man har leveret ældrepleje til senest 36 borgere. Det sker pr. 31. januar 2017 – og dermed er firmaet ude af alle de seks storkøbenhavnske kommuner, hvor firmaet har drevet en stærkt omdiskuteret form for ældrepleje.

Af: Jens-Jørgen Krogh

Det er DK-pleje, der selv forlader Gentofte Kommune. Det sker efter kommunen tidligere har givet virksomheden bøder på et sekscifret beløb og senest krævet ekstrabetaling til firmaets medarbejdere, fordi firmaet ikke har levet op til kommunens krav om arbejdsklausuler. Gentofte Kommune har krævet, at DK-Pleje giver løn- og arbejdsvilkår på samme niveau som den toneangivende overenskomst på området – og kommunen har her henvist til overenskomsten mellem FOA og Dansk Erhverv.

FOA har haft en lovlig varslet konflikt kørende mod selskabet siden 1. september med krav om overenskomst. Virksomhedens svar var at lave en kristelig virksomhedsaftale, der underbyder de løn- og arbejdsvilkår, der er i FOAs overenskomster på det private plejeområde. Men Gentofte Kommune har altså nu krævet aflønning på normale overenskomstmæssige vilkår.

”Vi er rigtig godt tilfredse med den foreløbige udgang på sagen,” siger forbundsformand Dennis Kristensen.

”Men vi opretholder naturligvis konflikten, indtil vi er sikre på, at det er helt slut med firmaets fifleri, fup og underbydning af overenskomstsystemet. Og vi står klar med et nyt konfliktvarsel, hvis virksomheden vil iføre sig nye klæder eller nyt navn,” siger Dennis Kristensen.

Konflikten betyder fortsat, at ingen medlemmer i FOA må arbejde eller søge arbejde i DK-Pleje frem til 31. januar 2017. Og FOA har sammen med LO-fagbundene 3F, HK og Dansk Metal også iværksat en såkaldt blokade. Det betyder, at ingen medlemmer af disse forbund må levere varer eller tjenesteydelser til DK-Pleje, så længe der er konflikt.

Der har været en stribe af skandaler i DK-Plejes kølvand. Der har været dusinvis af sager med underbetaling, manglende tillæg og arbejdstid langt ud over det sædvanlige. Fagbladet FOA har dokumenteret omfattende fusk med firmaets kørelister. Og der har også været en række eksempler på stærk mangelfuld pleje. Firmaet blev smidt ud af  Høje-Taastrup Kommune efter en grim sag, hvor en ældre svagelig mand sad 16 timer i urin og afføring. I Lyngby havde DK-Pleje i modstrid med kontrakten med kommunen ingen autoriseret sygeplejerske ansat.

Tirsdag den 03.01.2017

Ny konkurs i ældreplejen. Første i 2017

Minimum 11.648 ældre og plejekrævende borgere har nu været berørt af konkurser i ældreplejen. Mandag blev endnu en plejekonkurs en realitet. FOAs forbundsformand Dennis Kristensen vil undersøge, hvorfor nogle kommuner er ramt af seriekonkurser.

Blot to dage inde i det nye år blev OP Plejeservice ApS officielt begæret konkurs ved skifteretten i Aalborg. Konkursen er nummer 36 siden 2013, hvor markedet for privat ældrepleje for alvor blev konkurrenceudsat.

I alt er minimum 11.648 borgere og 1.844 ansatte blevet berørt af konkurser. FOAs forbundsformand Dennis Kristensen ser ingen tegn på, at konkurserne aftager. Tværtimod frygter han et øget antal i det nye år.

”Det er en meget trist udvikling. Jeg frygter, at konkurserne vil vokse i takt med, at kernevelfærden udsættes for konkurrence fra det private. Jeg synes, de ansvarlige politikere skal stoppe op og tænke sig meget grundig om, for konkurserne går hårdt ud over de ældre borgere og de ansatte,” siger han.

Privatleverandøren OP Plejeservice ApS afbrød i juleferien samarbejdet med Aalborg Kommune med få timers varsel, hvorfor kommunen stod med ansvaret for 58 ældre borgere i Nibe-området.

De cirka 20 medarbejdere modtog brev fra virksomheden om, at der ikke blev udbetalt løn per 1. januar. FOA tilbyder medlemmerne et lån, indtil deres tilgodehavender kan udbetales via Lønmodtagernes Garantifond.

Dennis Kristensen mener, at der er behov for en radikal ændring i forhold til de private leverandører af hjemmepleje. Han opfordrer Kommunernes Landsforening og regeringen til i samarbejde med FOA at undersøge, hvorfor nogle kommuner gang efter gang rammes af konkurser.

”Det her er den 5. konkurs, der rammer Aalborg Kommune. Imens ser vi andre kommuner, hvor de ingen konkurser har. Det fortæller mig, at man er nødt til at undersøge, hvad der er på spil, når de private leverandører af hjemmepleje går konkurs,” siger Dennis Kristensen.

Det kan handle om forskellige udbudspolitikker og om de krav, som den enkelte kommune vælger at stille til de private virksomheder, mener FOAs forbundsformand.

2016

7. november 2016

EL om nyt regeringsgrundlag: En regering for en lille elite

Lars Løkke har i dag præsenteret et nyt regeringsgrundlag. Enhedslistens politiske ordfører kalder den nye regering for elitens regering og peger på, at Dansk Folkeparti nu har ansvar for at sikre, at den nye regering ikke får magt, som den har agt.

Pernille Skipper siger:

• – Regeringens målsætninger er en katastrofe for vores velfærd og helt almindelige danskere. Regeringen lægger op til en meget lav vækst i den offentlige sektor, som reelt betyder nedskæringer, mere privatisering og udlicitering til virksomheder, som kan lave mere profit på den fælles velfærd. Det er et hårdt angreb på en i forvejen udpint offentlig sektor, hvor de ansatte løber for hurtigt, og vores bedsteforældre og børn ikke får den omsorg, de har brug for.

• – Den nye regering vil kombinere sin udhulning af vores offentlige sektor med lavere topskat og lavere selskabsskat. Igen vil Lars Løkke give gaver til en lille elite af de rigeste danskere og største virksomheder. Topskattegrænsen tager et kæmpe hop, så meget velhavende mennesker nu slipper for at bidrage mere til fællesskabet. Det er ikke målsætninger, der gavner helt almindelige mennesker. Det skaber mere ulighed og mindre velfærd.

• – Rigtig mange mennesker har mistet deres arbejde, set virksomheder flytte ud og tage jobbene med sig. De oplever samtidig en velfærd for vores børn, bedsteforældre og syge blive ringere. Det danske sikkerhedsnet er så hullet nu, at fattigdom kan blive et resultat af en fyreseddel eller en sygdom, som ellers kan ramme alle. Ingen af disse mennesker vil regeringen hjælpe. Det her er ikke befolkningens regering. Det er en regering for en lille elite.

• – Heldigvis har denne regering jo ikke magt, som den har agt. Der er ikke halvfems mandater for det regeringsgrundlag, og derfor er det jo op til Dansk Folkeparti at holde de løfter, de gik til valg på. Regeringen skal bruge Dansk Folkepartis mandater til topskattelettelser eller til kommunale nedskæringer. Nu må Kristian Thulesen Dahl bevise, at han ikke er villig til at sælge alle sine løfter for at holde Løkke på taburetten og Samuelsen i Audien.

Ældre sagens visioner/arbejdsgrundlag for ældreplejen i Danmark

 ÆLDRE SAGENS VISION FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV

ALLE HAR RET TIL AT LEVE ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV, OGSÅ NÅR MAN HAR BEHOV FOR HJÆLP

I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem.

Vi har gennemført undersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere og besøgt kommuner, hvor vi har talt med de mennesker, det handler om.

På den baggrund har Ældre Sagen skabt en vision for et værdigt liv for ældre med brug for hjælp.

Værdigheden er udfordret

For der er en gruppe ældre, hvor det værdige ældreliv er udfordret.

Denne gruppe har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe, så de bliver mødt med respekt for den formåen og de behov, de har.

Visionen handler om fortsat at kunne gøre de ting, der har betydning for én, selvom man ikke kan det samme som før.

Den handler om vigtigheden af relationer, både til familie, venner, frivillige og professionelle.

Og den handler om medbestemmelse og om at få hjælp, når man har brug for det.

Fra vision til virkelighed

Der gøres mange steder rigtig meget for, at ældre mennesker kan leve et godt liv med høj livskvalitet, selvom sygdom eller funktionsnedsættelse kan udfordre netop det.

Vi har samlet nogle af de gode eksempler i et inspirationskatalog til vores vision.

Kataloget indeholder også nogle af de pointer, som er kommet frem, når vi har spurgt pårørende, frivillige og medarbejdere, hvordan vi kommer fra vision til praksis.

Læs Ældre Sagens vision: Nyt liv til det at blive gammel 

Læs: Ældre Sagens inspirationskatalog til en værdig ældrepleje

13. oktober 2016

Urimeligt at lade satspuljen finansiere ændringer i serviceloven

Regeringen har flyttet forhandlingerne om serviceloven over i satspuljekredsen. Det er dybt urimeligt, at finansieringen af handicapområdet skal komme fra de meget usikre satspuljemidler, mener handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Samtidig betyder det, at Enhedslisten er blevet sat uden for forhandlingerne, da Enhedslisten ikke er en del af satspuljeforligskredsen.

Jakob Sølvhøj udtaler:

• – Jeg synes, det er højst ejendommeligt, at regeringen midt i et langstrakt forhandlingsforløb pludselig flytter forhandlingerne over til satspuljekredsen. Det er helt urimeligt, at regeringen nu, i stedet for at finde midler på finansloven, vil finansiere en revision af handicapbestemmelserne i serviceloven fra satspuljen, der er tilvejebragt ved en forringet regulering af overførselsindkomsterne.
• – Forhåbentlig er flytningen af forhandlingerne til satspuljekredsen udtryk for, at regeringen endelig har opgivet sine planer om et indsatskatalog, der ville svække retssikkerheden for borgere med handicap ganske alvorligt. Det er godt, hvis det nu endelig er taget af bordet.
• Det er på høje tid, at der siges fra overfor at skubbe flere og flere udgifter på det sociale område over til satspuljefinansiering i stedet for at finansiere dem over finansloven. Det håber jeg er et synspunkt, vi ikke står alene med i Enhedslisten, og at der vil være partier i satspuljekredsen, der siger klart fra over for ministerens nye forslag til finansiering.
•  
• – Jeg beklager naturligvis også, at regeringen ved at flytte forhandlingerne over i satspuljekredsen sætter Enhedslisten uden for forhandlingsdøren midt i et langstrakt forhandlingsforløb. Vi har under forhandlingerne haft fokus på at fastholde borgernes retssikkerhed og undgå besparelser, og det vil vi forfølge i den videre politiske proces, selv om vi nu er sat uden for forhandlingerne.

4. november 2016

Satspuljepartierne har revet tæppet væk under indsatsen for udsatte i København

I dag har satspuljepartierne indgået en aftale, der bl.a. fjerner det årlige særtilskud til Københavns Kommune på ca. 58 mio. kr. til indsatsen for byens mange socialt udsatte. En katastrofe, siger Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

• – Jeg indkalder nu socialministeren i samråd. Det her kommer til at ramme hjemløse og socialt udsatte hårdt. Og hvis jeg kunne, havde jeg nok indkaldt de andre partier i samråd også. Jeg forstår ikke, at Alternativet, SF og Socialdemokraterne har sagt ok til det her.

– Det er mildest talt en katastrofe, at Københavns Kommune mister 58 mio. kr. om året, som bruges på nogen af de allermest udsatte i hovedstaden. Vi taler om herberger, gadeplansindsatser til hjemløse og væresteder til psykisk sårbare, som med den her aftale er lukningstruede. Det går simpelthen over i historien som en af de dårligste beslutninger, der er truffet i satspuljekredsen, og det siger ikke så lidt.

• – Der er særligt mange socialt udsatte i hovedstæder over hele verden. Det gælder også København. Her lever nogle af de borgere i vores samfund, som har allermest brug for støtte. Et utal af sociale organisationer har råbt højt de sidste mange uger, så jeg begriber ikke, at der ikke bliver lyttet.

• – Satspuljen som konstruktion er fuldstændig hul i hovedet. Den finansieres ved at mindreregulere bl.a. folkepensionen og kontanthjælpen, så de ydelser hele tiden bliver mindre og mindre. Samtidig er det en enorm ustabil finansieringsmetode til sociale indsatser, som der er meget brug for, og som burde være på finansloven. Jeg forstår ikke, at satspuljepartierne år efter år lader det fortsætte, og jeg forstår ikke, at de i år har accepteret at bruge det faste tilskud, der ellers blev givet til nogle af landets allermest udsatte.

Enhedslisten er ikke med i satspuljeforliget, fordi forliget dels betyder, at tilskud til sociale indsatser er ustabile, men først og fremmest fordi puljen er finansieret ved en mindreregulering af overførselsindkomsterne. Det betyder, at den betales af bl.a. folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Ældre og svage ramt af konkurser i ældreplejen

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 06:00 lørdag d. 3. september 2016

10.500 ældre og svage ramt af konkurser i ældreplejen

På få år er flere end 10.500 ældre blevet ramt af konkurser, viser en ny optælling. I går gik det private plejefirma ‘Sejers Senior Hjælp’ konkurs.

Mindst 10.500 ældre og svage borgere er på få år blevet ramt af konkurser i den private hjemmepleje.

Det viser en ny optælling, FOA har lavet i kølvandet på, at det private plejefirma ‘Sejers Senior Hjælp’ gik konkurs i denne uge.

“Det er en meget trist udvikling. Næste måned kan så vi lægge endnu flere borgere ind i regnearket. Det er fuldstændigt uholdbart,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Kommunerne har ikke de nødvendige redskaber til at undgå konkurser hos de private leverandører, som de betro deres ældre og svage borgere, mener han.

Som eksempel nævner han, at Odense Kommune for nyligt har skærpet kravene til deres private plejefirmaer.

På trods af at Odense Kommune stiller fornuftige krav til sine leverandører, blev konkursen i det private plejefirme ‘Sejers Senior Hjælp’ altså den fjerde konkurs, der ramte Odense Kommunes borgere på få år.

“Sagen udstiller, hvor svært det er for kommunerne at sikre forsyningssikkerheden, når der er tale om private plejevirksomheder,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

“Vi har brug for krystal-klare regler for leverandører af privat hjemmehjælp. Det handler blandt andet om klare krav til fagligheden blandt personalet. Krav til ledelsens kompetencer og til virksomhedens økonomi. Vi er også nødt til at få klare sociale klausuler ind i kontrakterne, så vi undgår useriøse firmaer.”

DF svigter igen pensionisterne til fordel for Lars Løkke

DF svigter pensionisterne
1 sep 12:30
Kr. Thulesen Dahl lovede i foråret 2016 at han ikke ville skære i boligydelsen. Men Finanslovsforslaget for 2017 indeholder en besparelse på 200 mio. på boligydelsen. På et møde i Beskæftigelsesudvalget i dag har ministeren oplyst, at det bygger på en aftale med Dansk Folkeparti. Her er min pressemeddelelse.

– Sidste år greb vi Dansk Folkeparti med fingrene langt ned i pensionisternes lommer, da de stod bag et lovforslag som drastisk forringede boligydelsen for ca. 200.000 pensionister. DF trak sin støtte til lovforslaget, men nu kommer det frem i lyset, at det kun var på skrømt. Ifølge beskæftigelsesministeren står DF bag en aftale om, at der skal spares 200 mio. på pensionisternes boligydelse i 2017. Besparelsen er da også allerede indregnet i finanslovsforslaget.

– Det er ganske enkelt umuligt at spare på pensionisternes boligydelse uden at ramme fattige pensionister. Iflg. ATP, så er mere end 90 % af modtagerne af boligydelse pensionister med lav eller meget lav indtægt. Det er helt igennem asocialt, og en uhyggeligt eksempel på, at når DF skal vælge mellem Lars Løkke og pensionisternes ve og vel, så vælger de Lars Løkke.

– Jeg kræver et klart svar fra Dansk Folkeparti. Nu må de ud af busken! Har regeringen en aftale med dem om at skære i boligydelsen, eller har den ikke? Vil DF leve op til Kristian Thulesen Dahls løfte fra maj 2016 om ikke at skære i pensionisternes boligydelse. Eller er Thulesen Dahl virkelig parat til at sælge sin gamle bedstemor – eller i hvert fald hendes boligydelse – til gengæld for nogle flere stramninger over for flygtningene?

30. august 2016

2025-plan er en massakre på vores uddannelsessystem og et enormt løftebrud

Enhedslisten går til angreb på regeringens voldsomme nedskæring af SU’en, højere pensionsalder og forringelser på velfærden. Det er enorme løftebrud, mener partiets politiske ordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

– Regeringen vil uddele skatterabatter ved at smadre SU-systemet, som vi kender det. Jeg har ikke ord for, hvor kortsigtet og asocialt det er. Med et fingerknips er Lars Løkke ved at gøre Danmark til et land, hvor uddannelse ikke er noget for dem, der ikke har velhavende forældre. Med en markant lavere SU kan vi se frem til dårligere uddannede årgange, og det er kasseassistentens og skraldemandens børn, der bliver hægtet af uddannelsestoget. Det er et grundlæggende opgør med ideen om, at uddannelse skal være for alle.

– Det er en hån mod alle de mennesker, der har slidt et langt liv og betalt deres skat, at regeringen nu vil hæve pensionsalderen og bruge pengene på skatterabatter, og det er et kæmpe løftebrud. Der er mange mennesker, der har hårdt fysisk arbejde, som får mindre tid på pension, hvor de stadig har kræfter til at løfte barnebarnet eller rode i haven. Flere går direkte fra job til sygeseng. Samtidig skærer regeringen ned på velfærden og hjælpen til de ældre, og folkepensionisterne bliver igen forbigået i forhold til skattesænkningerne. Det rammer hamrende skævt.

– I forhold til Lars Løkke udmelding om flere penge til velfærd, ville jeg aldrig købe en bil af den mand uden at kigge under motorhjelmen først. Det beløb, Lars Løkke taler om til den offentlige sektor, er for lidt i forhold til befolkningsudviklingen. Vi er ikke i nærheden af at kunne holde bare det niveau, der er i velfærden i dag. Derfor vil regeringens 2025-plan betyde endnu flere nedskæringer på vores velfærd. Og pengene bliver så blandt andet sendt som på skattegaver til dem med høje indkomster. Jeg synes, det er en helt forkert måde at bruge pengene i den fælles kasse på.

– Der er ingen tvivl om, at taberne i Løkkes 2025-plan er de ældre, der har slidt et langt liv og nu bliver svigtet af velfærdssamfundet, og så de unge, som skal finansiere velfærden i fremtiden. De eneste rigtige vindere i planen, er mennesker med høje indkomster, der nu får en skatterabat. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, og det er stik imod Løkkes løfter om at frede både SU og pensionsalder, som han gav før valget.

Finanslov 2017 giver kun peanuts til børn og ældre

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 13:34 tirsdag d. 30. august 2016

FOA: Finanslov 2017 giver kun peanuts til børn og ældre

De småpenge, der afsættes til børn og ældre, vil ikke rokke ved kommunernes planer om mindre velfærd i det kommende år.

Klippekort til ældre og en pulje til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og nedbringelse af den negative sociale arv. Det lyder alt sammen godt. Problemet er bare, at pengene slet ikke strækker, mener FOAs formand, Dennis Kristensen.

“Hvad hjælper det, at regeringen i de kommende år vil stramme bardunerne til velfærdens telt, hvis teltet allerede er fuld af huller og det regner ind,” spørger han.

En ny rundspørge til økonomicheferne i kommunerne viste for få dage siden, at hver anden kommune forventer at have færre ansatte i det kommende år, og 4 ud af 10 vil spare på serviceudgifterne. En fjerdedel vil spare på udgifterne pr. barn og ældre.

“Regeringen giver skattelettelser til de rigeste og påstår, at velfærden vil blive bedre. Men kommunerne, der står for de borgernære velfærdsområder, siger, at økonomien slet ikke hænger sammen, og at det vil gå ud over servicen. Det hænger jo slet ikke sammen,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

“Hvis vi skulle sikre velfærden til flere børn og ældre, så skulle der være afsat et milliardbeløb, fordi antallet af ældre stiger voldsomt de kommende år, og børnetallet også er på vej op mange steder.”

Regeringen har allerede inden finanslovsforslaget varslet penge via satspuljen til et nyt tilbud til borgere med svære psykiske, men finanslov 2017 kommer ikke tættere på en konkretisering af hverken beløb eller indhold.

“Vi har derfor stadig til gode at se, om regeringens udspil reelt vil skabe mere tryghed for beboere og ansatte på landets bosteder,” siger Dennis Kristensen.

Ulighed gør os alle fattigere

Læs Enhedslistens udspil til, hvordan uligheden kan mindskes. Ulighed gør os alle fattigere

Udspil: Ulighed gør os alle fattigere

På dagens sommergruppemøde (22.08.2016) fremlægger Enhedslisten et udspil, der atter skal gøre Danmark til et land med lighed i højsædet.
Engang kunne Danmark prale af at gøre til et af de ti mest lige lande i verden. Det kan vi ikke længere, og det skal vi gøre noget ved.
Ulighed er en socialt katastrofe

• Uligheden er vokset hurtigt, og det er et kæmpe social problem

– I dag står Danmarks rigeste tiendedel for næsten en fjerdedel af landets samlede indkomster, fortæller politisk ordfører Pernille Skipper.
– Den stigende ulighed dækker over, at mens skatten er blevet sænket for de rigeste, for aktionærer og virksomhederne, så har reform på reform gjort det til en økonomisk og social katastrofe at få en fyreseddel, blive syg eller miste arbejdsevnen.
Det er kun de få i toppen, der får noget ud af udviklingen. Almindelige mennesker taber.
Fire bud på en ny kurs
Pernille Skipper mener, at det er en bunden politisk opgave at bremse den voksende ulighed.
Vi har reelt nået et punkt, hvor grundpillerne i vores velfærdssamfund vakler. Derfor må og skal vi rette kursen op, og Enhedslisten fremlægger i dag nogle konkrete bud på, hvordan det kan gøres.

Udspillet “Ulighed gør os alle fattigere” består af fire initiativer:
– Fra overdanmark til fattigdomsbekæmpelse
– Fra formuebeskatning til SU og bedre uddannelse
– Fra selskabsskat til folkeskolen
– Fra giftskat til billigere økologi

• Fra overdanmark til fattigdomsbekæmpelse

Fem mia. kr. fra millionærskat og beskatning af spekulation skal finansiere stop for kontanthjælpsloft, 225 timers-regel og integrationsydels samt sikre, at syge kan få førtidspension.
Initiativet indgår i udspillet Ulighed gør os alle fattigere, offentliggjort på Enhedslistens sommergruppemøde 2016.

• Det vil Enhedslisten

De nye fattigdomsreformer truer med at sende tusinder af danskere ud i fattigdom. Mange familier risikerer at miste deres hjem, fordi de ikke kan betale huslejen med de nye lavere ydelser.
Samtidig har reformen af førtidspension parkeret tusindvis af sygdomsramte danskere på lave ydelser og under helt urimelige vilkår.
Enhedslisten vil afskaffe de nye fattigdomsydelser og genoprette en rimelig førtidspension og fleksjobordning, der sikrer syge danskere tryghed og en indkomst, man kan leve af.

• Her er pengene

I alt koster Enhedslistens tiltag mod fattigdomsreformer omkring fem mia. kr.
Enhedslisten vil finansiere disse forslag med to tiltag:
– millionærskat, hvor indkomster over én mio. kr. beskattes med yderligere 10 pct.
– en omsætningsafgift på aktier og investeringsbeviser på 0,5 procent.
Samlet set er Enhedslistens forslag overfinansieret med mindst 400 mio. kr.

DF støtter ældrebesparelser i 24 kommuner

FAKTA

Venstre mest spareivrig
I det samlede billede står Dansk Folkeparti  langt fra alene med det politisk ansvar for de besparelser, Ældre Sagen peger på.
Venstre er med i budgetforlig i 27 af de 29 kommuner, mens Socialdemokraterne støtter budgettet i 25 af kommunerne. For Konservative og SF er det samme tilfældet i henholdsvis 20 og 19 kommuner.
*RETTET (18/08 kl. 11.45): Oprindeligt fremgik det af faktaboksen, at Venstre var med i budgetforlig i 28 af kommunerne og Socialdemokraterne i 24 af kommunerne.

– Fakta fra Altingets gennemgang af budgetforlig og Ældre Sagen

Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup bebudede på partiets sommergruppemøde, at de også ved efterårets finanslovsforhandlinger vil holde fokus på ældreområdet. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/ Scanpix)

VÆRDIGHED: 29 kommuner har ifølge Ældre Sagen sparet på bevillingerne til ældreområdet trods den såkaldte værdighedsmilliard. I hovedparten af kommunerne med støtte fra Dansk Folkeparti.

Mens Dansk Folkepartis top kritiserer kommuner for at spare på de ældre, så er det i langt de fleste tilfælde sket med støtte fra partiets lokale byrådsmedlemmer.

På trods af indførelsen af den såkaldte værdighedsmilliard blev der ifølge Ældre Sagen skåret i bevillingerne til de over 80-årige i 29 af landets kommuner fra 2015 til 2016.

I 24 af de kommuner har Dansk Folkeparti stemt for budgettet. Det viser en gennemgang af sidste års budgetforlig i de pågældende kommuner, som Altinget har gennemført.

De gør ikke, som de skal
Da Dansk Folkeparti i sidste uge holdt sommergruppemøde i Svendborg beklagede gruppeformanden på Christiansborg, Peter Skaarup, at Ældre Sagen trods værdighedsmilliarden kunne påvise besparelser i de 29 kommuner.

”Det går jo selvfølgelig ikke,” lød det fra Peter Skaarup.

Med ældremilliarden har folketinget og ikke mindst Dansk Folkeparti ifølge ham både peget på, at området har brug for flere penge, og efterfølgende bevilliget ekstra midler.

”Så dur det ikke, at nogle kommuner ikke gør det, de skal,” sagde Peter Skaarup.

Forsigtigt løftet pegefinger
Oplysningen om, at partiets egne byrådsmedlemmer selv har støttet op om besparelser i 24 af de 29 kommuner, mødes dog kun med en forsigtigt løftet pegefinger fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

”Det er altid sådan i politik, at man får noget med den ene hånd og må give noget med den anden. Men det undrer da også mig, at man på et at vores kerneområder kan være med til det,” siger han.

René Christensen understreger samtidig, at der kan være mange lokale forklaringer på, hvorfor en kommune enten vælger at reducere bevillingerne på ældreområdet, eller fremstår som om, at det er sket i Ældre Sagens opgørelse.

Han peger på, at nogle kommuner kan have investeret flere penge i området i 2015 og dermed havde højere budgetter det år. Andre kan være rigtig gode til rehabilitering og at gøre de ældre selvhjulpne.

DOKUMENTATION

Skaarup og Thulesen Dahl om ældrebesparelser

På Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Svendborg adresserede formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup de kommunale besparelser på ældreområdet, som ifølge Ældre Sagen er sket fra 2015 til 2016.

Her er, hvad der blev sagt ved det pågældende pressemøde:

“I 29 kommuner ser det ud til, at man bruger færre penge på trods af de midler, vi har tilført.”

“Det er klart, at det vil vi have analyseret nærmere, for det går jo ikke.”

“Når Folketinget offensivt siger, at der er brug for flere penge, og nu giver flere penge, så dur det ikke, at nogle kommuner så ikke gør det, de skal.”

FOA: Systematisk fusk i DK-Pleje

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 14:06 tirsdag d. 16. august 2016

FOA: Systematisk fusk i DK-Pleje

Det er fusk, fup og svindel, der præger hverdagen i det skandaleramte pleje-firma DK-pleje.

Fagbladet FOA har fået stillet flere måneders kørelister fra 2016 fra DK-Pleje til rådighed. Kørelisterne dokumenterer en systematik, hvor plejekrævende ældre enten aldrig eller sjældent får den visiterede tid. Der tegner sig også et helt systematisk billede af, at ældre, der er visiteret til hjælp fra to hjemmehjælpere, kun hjælpes af én.

Forholdene er af en sådan karakter, at FOAs forbundsformand Dennis Kristensen nu kalder det for systematisk fusk og svindel.

“Det er rystende. Jo mere, der kommer frem om DK-Pleje, jo flere skelletter rasler der ud af skabene. Dette her er ikke blot unøjagtigheder eller fifleri. Det ligner i den grad svindel,” siger Dennis Kristensen.

“Firmaet har i forvejen systematisk snydt de ansatte for løn, tillæg og pension, samtidig med at de har bildt seks storkøbenhavnske kommuner ind, at de fulgte betingelserne om at betale på det niveau, som er det almindelige i ældreplejen. De har brudt kontrakten med Lyngby-Taarbæk kommune om at anvende uddannet arbejdskraft. Og nu viser det sig, at de helt systematisk har skåret ned i den tid, de ældre har fået tildelt,” siger Dennis Kristensen.

Han tilføjer, at de nye oplysninger om, at mange ældre er blevet snydt, bør få de berørte kommuner, som har anvendt eller fortsat anvender DK-Pleje, til at kulegrave, om der er tale om et strafbart bedrageri fra firmaets side.

“Kommunerne anvender skatteborgernes penge til velfærd for de ældre. De penge skal naturligvis ikke lande i DK-Plejes aktionærers lommer som en større ekstrafortjeneste, firmaet har svindlet sig til,” siger Dennis Kristensen.

Fagbladet FOA har gennemgået kørelister fra foråret 2016. Det er næsten helt systematisk, at borgere, der er visiteret til to hjælpere, har fået en – med deraf følgende sundhedsfaglig risiko for både borger og ansat, hvis der eksempelvis sker fald. Kørelisterne dokumenterer også meget entydigt, at der tages tid fra de ældre på forskellig vis. Et eksempel er for eksempel, at 2 gange 52 minutters rengøring er puttet oveni andre omsorgsopgaver samme dag, hvor der også bliver faktureret et såkaldt rengøringsklip på 30 minutter på samme borger.

Et andet eksempel kunne være, at der planlægges med så urealistiske kørselstider, at tiden går fra borgeren. Eksempelvis skal en rute fra Lyngby og Brøndby og tilbage igen tage ni minutter. Samme medarbejder skal senere fra Charlottenlund til Dragør og også tilbage igen på blot 20 minutter.

En række tidligere ansatte fortæller samstemmende til Fagbladet FOA, at de groft opskruede kørelister anvendes som faktureringsgrundlag over for de enkelte kommuner.

Udvidelse af konflikten med DK pleje træder i kraft 1. september 2016

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 05:00 tirsdag d. 9. august 2016

Konflikt mod DK-Pleje udvides

FOA afsender nu varsel om sympatikonflikt mod vikarbureauer i plejesektoren, der kunne tænkes at samarbejde med DK-Pleje A/S.

Varslet om sympatikonflikt træder i kraft 1. september, og det vil gælde de vikarbureauer, der er medlem af Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE) eller som har tiltrædelses-overenskomst med FOA – og som kunne tænkes at indgå i samarbejde med DK-Pleje A/S.

Det er forholdsvist almindeligt i branchen at rekvirere vikarer – først og fremmest for at dække pludselig sygdom ind. Både hovedkonflikten mod DK-Pleje A/S og sympatikonflikten mod vikarbureauerne træder i kraft 1. september.

“Varslet om sympatikonflikt følger de gældende regler på arbejdsmarkedet. Hensigten er stadig at presse på for at få en overenskomst, hvor løn- og arbejdsvilkår er i orden. Det er de overhovedet ikke i DK-Pleje, som halter efter med lavere lønninger, ingen løn ved barns første sygedag, ingen overtidsbetaling, ingen rådighedsvagtbetaling, ingen fuld løn under barsel og sygdom,” siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.

Han er rystet over, hvordan DK-Pleje er sluppet afsted med at omgå en række kommunale krav om arbejdsklausuler. Arbejdsklausuler indebærer, at arbejdet ikke kan udsættes for social dumping, men skal følge generelle løn- og arbejdsvilkår for området.

“DK-Pleje har konsekvent underbetalt meget groft. En af de tidligere gruppeledere i firmaet har regnet sig frem til at have haft en timeløn på 23,50 kroner i timen. Det er voldsomt provokerende, at danske skatteyderes penge skal ende i et firma, hvor fiflerier og fiksfakserier i den grad bruges til at presse de ansatte,” siger Dennis Kristensen.

DK-Pleje leverer i dag hjemmehjælp i Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner, og det er hjemmehjælpsbrugere i disse fire kommuner, der rammes af konflikten 1. september.

I Brøndby og Høje-Taastrup er kontrakterne mellem kommunerne og firmaet blevet opsagt.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 06:00 torsdag d. 14. juli 2016
FOA udvider konflikt mod DK Pleje A/S

I bestræbelserne for at opnå en overenskomst for de ansatte i plejefirmaet DK Pleje A/S varsler FOA nu sympatikonflikt mod kommunerne. Sympatikonflikten træder i kraft 1. september 2016, hvis der ikke inden da indgås en overenskomst mellem firmaet og FOA.

DK Pleje har blankt afvist at drøfte indgåelse af en overenskomst med FOA. FOA har derfor, helt efter spillereglerne, varslet strejke fra 1. september. ”Når virksomheden ikke vil sikre ordnede forhold for sine ansatte, så er vi nødt til at lægge arm med hinanden. Det er så at sige den danske model i praksis.”, siger Dennis Kristensen, Formand for FOA, der imidlertid ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at komme i dialog med virksomhedens ledelse. ”Nu udvider vi så konflikten til også at omfatte alt arbejde, som FOA-medlemmer ansat i kommunerne udfører, og som hidrører fra, eller er bestemt for virksomheden, som det hedder i den arbejdsretlige jargon. Samtidig vil LO koordinere varsler om sympatikonflikt fra andre LO-forbund, hvis medlemmer på tilsvarende vis udfører arbejde, som hidrører fra eller er bestemt for virksomheden. Det kan være levering af varer og tjenesteydelser eller reparation af biler osv. ”DK Pleje A/S leverer visiteret ældrepleje i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner. Herudover har firmaet fornylig efter dårlig presseomtale trukket sig fra Høje-Taastrup kommune, og er netop blevet opsagt af Brøndby kommune.”Jeg har forstået, at DK Pleje A/S flirter med Kristelig Fagforening, fordi de vil have en billigere overenskomst. Det forekommer mig at være lidt besynderligt. En billigere overenskomst betyder ringere løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte, men firmaet er kontraktligt forpligtet i eksempelvis Lyngby-Taarbæk kommune med tilbagevirkende kraft til 1. maj 2016 at skabe løn- og ansættelsesvilkår på niveau med en anerkendt landsdækkende overenskomst på området. ”I praksis giver det ikke mulighed for at lave en discount-overenskomst med Kristelig Fagforening, fordi der alene findes anerkendte landsdækkende overenskomster indgået af FOA med private firmaer, arbejdsgiverforeninger og kommuner,” siger Dennis Kristensen.

FOA kan naturligvis ikke acceptere en overenskomst, som fører til unfair konkurrence mellem DK Pleje A/S og de overenskomstdækkede private plejefirmaer og kommuner.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 06:49 tirsdag d. 12. juli 2016
FOA: Nej tak til elitens pisk

Det vil være ulighed af værste skuffe, hvis regeringen foreslår at hæve pensionsalderen hurtigere for alle. Det bekræftes af spritnye tal for udviklingen i danskernes levetid.

“Hvis regeringen vil øge pensionsalderen hurtigere, så vil det være et slag i ansigtet på de danskere, der har knoklet længst i hårde jobs på arbejdsmarkedet. Ganske vist stiger danskernes gennemsnitlige levetid, men det er de velstillede med de lange uddannelser og høje lønninger, der løber med de flere leveår,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Regeringen har ifølge finansministeren et katalog over ubehageligheder, som for tiden overvejes som muligheder til blandt andet at samle penge sammen til at gennemføre skattelettelser.

“En fremskyndet forhøjelse af folkepensionsalderen vil være elitens pisk til de ufaglærte og kortuddannede. De bedst stillede vil mærke mindst til forhøjelsen, mens konsekvensen vil være katastrofal for de, der har det mest belastende arbejde,” siger Dennis Kristensen, og fortsætter:

“Ikke alene viser alle fakta, at de ufaglærtes og kortuddannedes helbred ikke holder til endnu flere år på arbejdsmarkedet. En forhøjelse af folkepensionsalderen vil også forstærke den kendsgerning, at de, der har fået den korteste uddannelse, også får den korteste tid på folkepension.”

Det vil især være medlemmerne af 3F, FOA og Fødevareforbundet, der vil opleve kortere tid på folkepension.

Det bekræftes også af spritnye tal fra forskeren Henrik Brønnum-Hansen.

Tallene viser, at den ufaglærte mand ved en pensionsalder på 68 år har udsigt til knap 12½ år på pension, mens akademikeren har udsigt til godt 15½ år.

“Det betyder jo, at vi allerede med den besluttede forhøjelse af pensionsalderen har en voldsom forskel. Akademikerens tid på folkepension er simpelthen 1/4 længere end rengøringsassistenten. Denne ulighed gælder ikke blot antallet af leveår. Det gælder også kvaliteten af årene. Den ufaglærte skal nemlig forvente at banke på sundhedsvæsenets eller ældreplejens dør efter knap 2½ år på pension, mens akademikeren først når dér til efter knap 6½ år.”

Uligheden i levetid og leveår uden funktionsnedsættelser har ikke ændret sig til det bedre.

“Det bekræfter at vi må have en fleksibel pensionsalder, så de, der har slidt længst på arbejdsmarkedet kan gå på folkepension tidligere end andre,” slår Dennis Kristensen fast.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 14:36 fredag d. 22. juli 2016 Den private ældrepleje kannibaliseres Som den 25. i rækken, af større konkurser blandt private plejefirmaer siden 2013, er BakkeBo Hjemmepleje gået konkurs. Konkursen er et resultat af den øgede konkurrence om levering af ældrepleje, som FOA kalder kannibalisering. Firmaet har leveret ældrepleje i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner. Firmaet gik i foråret i gang med en afvikling efter at have mistet kunderne i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden da har omkring 28 medarbejdere mistet jobbet. De sidste her kort tid før, at afviklingen var gennemført med udgangen af juli måned. ”Vi ser i disse år især to former for konkurser blandt de private virksomheder i hjemmeplejen. Der er dels tale om firmaer, som er omfattet af den såkaldte godkendelsesordning, hvor firmaer uden priskonkurrence kan godkendes som leverandører af kommunen, som de ældre frit kan vælge som alternativ til den kommunale ældrepleje. Og dels om firmaer, som gennem et kommunalt udbud med priskonkurrence vinder retten til at være blandt dem, de ældre kan vælge mellem,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA.  Denne konkurs er et resultat af et udbud med priskonkurrence i Lyngby Taarbæk kommune, som betød, at BakkeBo Hjemmepleje mistede retten til at være blandt de firmaer, som de ældre kan vælge mellem. Mens BakkeBo Hjemmepleje har eksisteret siden 1997 og i årevis har haft overenskomst med FOA, så valgte kommunen to andre firmaers tilbud. ”Det ene plejefirma, som nu leverer ældrepleje i Lyngby Taarbæk kommune, er DK-Pleje, som efter eget udsagn under ingen omstændigheder vil indgå en overenskomst med FOA. Det betyder desværre, at et firma med ringere løn- og ansættelsesvilkår nu har fået lov til at udkonkurrere et firma med ordnede forhold. På almindeligt dansk betyder det, at de ansatte har betalt for DK-Plejes tilbud til kommunen. Det er ganske enkelt ikke fair.” ”FOA blander sig ikke i konkurrencen mellem private plejefirmaer, men konkurrencen må ikke få lov til at ske på de ansattes løn- og ansættelsesforhold. Derfor har FOA varslet strejke mod DK-Pleje fra 1. september for at opnå en overenskomst,” slår Dennis Kristensen fast. ”Vi vil i de kommende år opleve en stadig stigende strøm af lukninger og konkurser, som skyldes, at firmaer giver discount-tilbud med lavere løn. Og store koncerner, som har penge nok i pengetanken til at sætte prisen ned til et niveau, hvor små og mellemstore virksomheder må kaste håndklædet i ringen,” siger Dennis Kristensen.

Hvad bruges værdighedsmilliarden til

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 09:17 fredag d. 1. juli 2016

Værdighedsmilliard går kun til varme hænder i nogle kommuner

To tredjedele af den såkaldte værdighedsmilliard går ved første blik til flere hænder ude i kommunerne. Et nærmere kig på kommunernes prioriteringer viser et broget billede af, hvordan kommunerne vil bruge pengene.

Efter mange års nedskæringer i ældreplejen er der et stort behov for at investere i kvalitet til landets ældre. I det lys er den såkaldte værdighedsmilliard et tiltrængt løft.

Sektorformand i FOA Karen Stæhr påpeger dog, at ældre borgere langt fra skal regne med flere varme hænder i alle landets 98 kommuner:

“Mange kommuner ser ud til at bruge deres del af værdighedsmilliarden til at øge normeringerne i ældreplejen. Det er godt, for der er et udtalt behov. Jeg håber så, at ældre også vil opleve en øget service i kommuner, hvor pengene fx går til anskaffelser af busser. Det kræver jo, at det grundlæggende plejeniveau er i orden.”

Værdighedsmilliarden, som regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance afsatte i forbindelse med årets finanslov, fordeles efter, hvor mange procent af kommunernes indbyggere som er ældre. Kommunerne har netop færdiggjort deres værdighedspolitikker.

Karen Stæhr kalder det positivt, at en betydelig del af landets kommuner ser ud til at satse på at øge normeringerne i ældreplejen for derigennem at øge kommunens service for de ældre.

En række kommuner satser fortrinsvis på at øge rehabiliteringsindsatsen med midlerne fra værdighedsmilliarden fx ved hjælp af terapeuter, sygeplejersker og anskaffelser til rehabilitering.

Samtidig er der kommuner, hvor de ekstra lønudgifter går til at ansætte såkaldte aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene eller hovedsageligt tænkes anvendt på anskaffelser som fx busser til at transportere de ældre.

“FOA har været meget aktiv i debatten om at skabe mere værdighed i ældreplejen. Vi vil fortsat følge nøje med i, hvordan pengene konkret skaber mere værdighed for ældre og svage,” siger Karen Stæhr.

Værdighed i ældreplejen

Dansk Sygeplejeråd, FOA og Ældre Sagen er gået sammen om at sætte fokus på værdig ældrepleje. På denne side kan du læse mere om foreningernes initiativer for en værdig ældrepleje.

Vi hører alt for ofte om eksempler med vakuumpakket mad, sociale aktiviteter der spares væk, og demente der sendes alene på hospitalet, fordi der ikke er tid til, at en medarbejder tager med. Samtidigt oplever medarbejdere at stå i situationer, hvor de ikke kan give en værdig pleje. Det er ikke godt nok. Derfor opfordrer vi politikerne til at give de ældre et løfte om en værdig ældrepleje og følge op med politiske tiltag, der sikrer, at løftet bliver til virkelighed.

2015

Enhedslistens ældreordfører, Finn Sørensen, fik onsdag for alvor sagen om boligydelsen til at rulle

Jyllandsposten 16.12.2015 KL. 13:04

EL om boligydelse: Det kræver en kæmpe undskyldning
Enhedslistens Finn Sørensen kalder nu finansminister Claus Hjort i samråd om fejludbetaling af boligydelse.

Enhedslistens ældreordfører, Finn Sørensen, fik onsdag for alvor sagen om boligydelsen til at rulle, da han i folketingssalen fik finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at bekræfte, at Udbetaling Danmark fejlagtigt er begyndt at administrere efter et lovforslag, som ikke er vedtaget.

Det betyder, at 325.000 danskere i januar vil få en lavere boligydelse udbetalt. Pengene vil dog seneste i februar blive tilbagebetalt.

Men sagen er så grov, at regeringen må give “en kæmpeundskyldning, der kun kan bestå i, at enhver snak om at forringe boligydelsen bliver stoppet”, mener Finn Sørensen, som nu kalder Claus Hjort Frederiksen i samråd om sagen.

– Det er helt utroligt groft, at regeringen begynder at ændre i boligydelsen for hundredtusindvis af pensionister i strid med gældende lovgivning. Men det bekræfter jo, hvor sikker regeringen har været på Dansk Folkepartis støtte i denne sag.

– Vi vil straks indkalde ministeren i samråd for at få afklaret, hvordan dette kunne ske, og hvem der har ansvaret for det, og hvem der har været orienteret om det, siger Finn Sørensen.

Han henviser dermed til, at Udbetaling Danmark i en mail som Ritzau og andre medier er kommet i besiddelse af oplyser, at de har orienteret forhandlingsparterne om den lavere udbetaling fra januar. Både DF, LA og K har dog afvist, at de har hørt om sagen før onsdag.

– Jeg synes, at de borgerlige partier skylder pensionisterne en kæmpe undskyldning. En undskyldning for, at de overhovedet har kunnet få den idé, at pensionister med lave indtægter, skal bidrage til skattelettelser til dem i toppen af samfundet.

– Og en undskyldning for at øge utrygheden ved at ændre i boligydelsen i strid med gældende lovgivning, siger Finn Sørensen.

Han mener, at de borgerlige partier bør droppe aftalen om, at man i 2016 igen vil sætte sig til forhandlingsbordet for at forhandle om, hvordan man kan skære i boligydelsen på en måde, som ikke rammer pensionister unødigt hårdt.

– Undskyldningen til landets pensionister må selvfølgelig bestå i, at de borgerlige partier omgående meddeler, at de stopper enhver snak om at skære i boligydelsen.

– Nu må de erkende, at det kan man simpelt hen ikke uden at ramme mennesker, der ikke har ret meget at leve for. ATP har oplyst, at 95 procent af udbetalingerne af boligydelse går til mennesker med lave eller meget lave indtægter, så stop det nu, siger Finn Sørensen.

Enhedslisten satte 16.12.2015 for alvor skred i sagen om nedskæring på boligydelsen, som er en del af finanslovsforliget 2016

EL om boligydelse: Det kræver en kæmpe undskyldning

Enhedslistens Finn Sørensen kalder nu finansminister Claus Hjort i samråd om fejludbetaling af boligydelse.

Enhedslistens ældreordfører, Finn Sørensen, fik onsdag for alvor sagen om boligydelsen til at rulle, da han i folketingssalen fik finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at bekræfte, at Udbetaling Danmark fejlagtigt er begyndt at administrere efter et lovforslag, som ikke er vedtaget.

Det betyder, at 325.000 danskere i januar vil få en lavere boligydelse udbetalt. Pengene vil dog seneste i februar blive tilbagebetalt.

Men sagen er så grov, at regeringen må give “en kæmpeundskyldning, der kun kan bestå i, at enhver snak om at forringe boligydelsen bliver stoppet”, mener Finn Sørensen, som nu kalder Claus Hjort Frederiksen i samråd om sagen.

– Det er helt utroligt groft, at regeringen begynder at ændre i boligydelsen for hundredtusindvis af pensionister i strid med gældende lovgivning. Men det bekræfter jo, hvor sikker regeringen har været på Dansk Folkepartis støtte i denne sag.

– Vi vil straks indkalde ministeren i samråd for at få afklaret, hvordan dette kunne ske, og hvem der har ansvaret for det, og hvem der har været orienteret om det, siger Finn Sørensen.

Han henviser dermed til, at Udbetaling Danmark i en mail som Ritzau og andre medier er kommet i besiddelse af oplyser, at de har orienteret forhandlingsparterne om den lavere udbetaling fra januar. Både DF, LA og K har dog afvist, at de har hørt om sagen før onsdag.

– Jeg synes, at de borgerlige partier skylder pensionisterne en kæmpe undskyldning. En undskyldning for, at de overhovedet har kunnet få den idé, at pensionister med lave indtægter, skal bidrage til skattelettelser til dem i toppen af samfundet.

– Og en undskyldning for at øge utrygheden ved at ændre i boligydelsen i strid med gældende lovgivning, siger Finn Sørensen.

Han mener, at de borgerlige partier bør droppe aftalen om, at man i 2016 igen vil sætte sig til forhandlingsbordet for at forhandle om, hvordan man kan skære i boligydelsen på en måde, som ikke rammer pensionister unødigt hårdt.

– Undskyldningen til landets pensionister må selvfølgelig bestå i, at de borgerlige partier omgående meddeler, at de stopper enhver snak om at skære i boligydelsen.

– Nu må de erkende, at det kan man simpelt hen ikke uden at ramme mennesker, der ikke har ret meget at leve for. ATP har oplyst, at 95 procent af udbetalingerne af boligydelse går til mennesker med lave eller meget lave indtægter, så stop det nu, siger Finn Sørensen.

Dansk Folkeparti snyder deres vælgere igen igen

Pelle Dragsteds, MF Enhedslisten, Facebook

Pelle Dragsted

Det bliver værre og værre. Ikke nok med at Dansk Folkeparti med aftalen igår har forpligtet sig til at skære samme beløb på folkepensionisternes boligydelse, som der står i finansloven.

Nej, nu er det også kommet frem, at Dansk Folkeparti måtte betale en pris til Liberal Alliance og Konservative, for at få udskudt nedskæringen på pensionisterne.

Og her bliver det virkelig absurd. For prisen er, at den såkaldte udligningsskat skal sænkes eller afskaffes. Udligningsskatten er en skat som betales af de pensionister som har de allerhøjeste pensionsudbetalinger, og blev indført for at rette lidt op på den sociale profil i skatteaftalen i 2010.
Summa Summarum:

Til foråret vil regeringen indgå en aftale med Dansk Folkeparti, som vil tage pengene op af lommen på fattige pensionister, og give skatterabatter til de rigeste pensionister.
Mageløst…

Ældresagen: Hver fjerde pensionist rammes af besparelser på boligydelser– Selvom det ikke er voldsomt store beløb, så er det altså noget, der kan mærkes, for det er dem med de laveste indkomster, der bliver ramt, siger souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard Foto: Scanpix arkiv

Det er ikke rimeligt at skære i boligydelse, da det vil være de fattigste ældre mennesker, det rammer. Sådan lyder opråbet fra både Ældre Sagen og Lejernes Landsorganisation.

Cecilie Agertoft Morten Steensberg

29. september 2015 19:59

Hvis du er pensionist og bor i en almenlejebolig eller har fået tildelt din førtidspension før 2003, er du en af de mange danskere, der bliver ramt, hvis regeringens forslag om at skære i boligydelsen bliver vedtaget.

Da finansminister Claus Hjort Frederiksen i formiddag fremlagde Venstres forslag til statens store husholdningsbudget, var der nemlig blandt andet et forslag om at skære i boligydelse på tapetet. Hvis Venstre får flertal for sit finanslovsforslag for 2016, vil der derfor være flere lejere, der bliver skåret i huslejetilskuddet.

Og det møder kritik, blandt andet fra cheføkonom i Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen.

– Det er ikke rimeligt at skære i boligydelsen, det betyder at det bliver endnu svære for pensionisterne at få et rådighedsbeløb, der følger med huslejen, siger han.

Rammer en udsat gruppe

Sidste år modtog 284.977 pensionister boligydelse. Det er en gruppe, der i forvejen ikke har for meget at rutte med, forklarer Jesper Larsen.

Den betragtning er souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard enig i.

– Selvom det ikke er voldsomt store beløb, så er det altså noget, der kan mærkes, for det er dem med de laveste indkomster, der bliver ramt, siger han.

Regeringen ønsker at at spare 110 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 590 millioner kroner i 2020.

Forstå hvad boligydelsen er

• Boligstøtte til pensionister kaldes i loven boligydelse. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, kaldes boligsikring.
• Boligydelse kan udbetales til personer, der modtager folkepension, invaliditetsydelse eller er blevet tildelt førtidspension før 2003.
• Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.
• Boligydelsen kan også gives til en person, der modtager eller får forskud på social pension, har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
• Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er, om der faktisk udbetales social pension. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har fået frakendt eller bortreguleret pensionen.

Kilde: Statensnet.dk

De ældre må tælle hver en mønt

Det er cirka 27 procent af alle pensionister, der bor i hustande, som modtager boligydelser. Derved er det cirka en fjerdedel af alle pensionister, der bliver ramt, hvis man skærer i bogligydelsen, oplyser Ældre Sagen.

Hvis forslaget bliver en realitet, vil der i 2020 blive lagt et loft over den boligydelse, man kan få i ældre- og plejeboliger. Det vil give mange folkepensionister grund til at vende hver eneste kroner og øre, advarer Ældre Sagen.

– Hvis man indfører det loft, vil det blive meget vanskeligt for pensionister med de laveste indkomster at bo i de dyre plejeboliger, siger Jens Højgaard.

Og det vil især gå udover enker, hvor manden er død. Mange af dem sidder nemlig tilbage med en forholdsvis stor husleje, mens de kun får folkepension og ATP, forklarer Jens Højgaard.

Dem, der bor på plejehjem i dag, bliver ikke ramt af det besparelsen. Det vil kun ramme dem, der kommer på plejehjem efter 2020.

Blevet dyre at leje

Det er en uforholdsmæssig stor stigning i udgifterne til boligydelse, der er regeringens forklaring på, hvorfor der er brug for at skære i boligydelsen.

De samlede udgifter er i dag vokset med 13 procent siden 2001, så de nu udgør knap 10 milliarder kroner. Og på de 14 år er den gennemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med 28 procent, så lejere med høj husleje i forhold til indkomsten i gennemsnit får 34.000 kroner skattefrit per år.

Men den forklaring kan ikke stå alene, mener Jesper Larsen. Et af problemerne er nemlig, at huslejepriserne er steget markant de seneste år, påpeger han.

– Huslejeniveauet er løbet af de seneste år steget hurtigere end boligydelsen. Det er et udtryk for, at det er blevet langt dyre at være lejer i dag end for ti år siden, siger Jesper Larsen.

Det skyldes, at mange lejeboliger bliver renoveret eller moderniseret ved genudlejning, og det gør, at det især er dyrt at flytte ind i en lejebolig, pointerer han.

Og noget af det, som især får Jesper Larsen op af stolen, er, at regeringen går efter en gruppe, der i forvejen er hårdt presset.

– Når regeringen nu udser pensionisternes boligydelse som noget, der skal spares gevaldigt på, er det vigtigt at huske på, at boligydelsen til pensionister, der lejer, i forvejen er blevet begrænset, siger han.

Torsdag d. 10. dec. 2015 – kl. 09:11Opdateret torsdag d. 10. dec. 2015 – kl. 10:22 316

Tulle afsløret: Kendte alt til ældresmæk

Kristian Thulesen Dahl hævder, at konsekvensen ved at beskære boligydelsen kommer bag på ham – hans finansordfører har været bekymret længe

Kristian Thulesen Dahl mødte allerede i november beskyldninger om løftebrud efter indgåelsen af den nye finanslovsaftale. Nu viser det sig, at DF-formanden tiled kunne læse alt om konsekvenserne ved at beskære i boligydelsen i flere høringssvar, få dage senere, d. 25. november. (Foto: Rene Schütze)

Af: Stefan Christensen

– Hvis konsekvenserne er større end det, som vi er gået med til, så skal lovforslaget selvfølgelig ændres.

Sådan lyder det torsdag fra Kristian Thulesen Dahl (DF) i Ekstra Bladet med henvisning til, at beskæringen i boligydelsen kommer til at ramme landets ældre hårdere end forventet.

Men hvis Tulle virkelig mener, at konsekvenserne kommer som et chok for ham, så skulle han måske have lyttet til eksempelvis Ældre Sagen, inden han indgik finanslovsaftale med de øvrige borgerlige partier.

Se også: S-Formand: DF forringer bevidst pensionisters økonomi

Alle partier blev advaret
Michael Teit Nielsen, der er underdirektør i Ældre Sagen giver således ikke meget for forklaringen om, at omfanget af konsekvensen kommer som en overraskelse.

– Vi har til alle partier meget tydeligt og kraftigt advaret, da regeringen kom med sit udspil til finansloven, hvor vi sagde, at besparelsen på boligydelsen er rigtig, rigtig grim. Det har vi sagt fra begyndelsen, siger Michael Teit Nielsen.

– Jeg kan godt forestille mig, at man i Finansministeriet har sagt, nu skal vi ikke fortælle alt for meget om konsekvenserne ved det her, for så bliver det ikke vedtaget. Lovforslaget er blevet fremsat i huj og hast uden konsekvensberegninger. Så udover at det har nogle socialt usympatiske virkninger, så er det faktisk også lovsjusk, uddyber han.

Dansk Folkeparti er blandt andet blevet lovet at 93.000 husstande med de laveste indkomster vil få mere i boligydelse, end de gør i dag. Men det giver Michael Teit Nielsen ikke meget for.

– Den nye ordning hjælper ikke dem, som bor i en dyr plejebolig. Og det har vi sagt siden 25. november, hvor vi afleverede vores høringssvar, siger han.

Finansordfører bekymret
Dansk Folkepartis formand kunne dog også blot have taget en snak med sin finansordfører, Rene Christensen,der længe har været bekymret over beskæringen i boligydelsen.

– Hvis vi skulle bestemme, ville vi gerne pille denne her del ud af Finansloven, det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Alle, der får boligtilskud bliver jo ramt, når man laver sådan en ordning her. Og der er så en gruppe, der bliver ramt særligt hårdt, fordi de ikke har de midler, de mister, sagde René Christensen til Ekstra Bladet 5. november.

Dengang stod forhandlingerne fortsat på, men på daværende tidspunkt var der ikke noget, der tydede på, at finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), skulle få held til at snøre DF om sin lillefinger.

– Der er ikke lagt noget ind i aftalen, der tilgodeser dem, der ikke har ret meget. Det er en hardcore beskæring, der virker blottet for sociale hensyn. Vi synes, den er helt skæv, lød det videre fra René Christensen.

‘Allerede 1. november – altså flere uger inden finanslovsaftalen blev en realitet – sendte Ældre Sagen et notat til samtlige partiers relevante ordførere, hvor de gav udtryk for deres bekymring.

‘Regeringen foreslår i sit forslag til finanslov for 2016, at boligydelsen til pensionister skal reduceres. Det kan betyde et meget væsentligt fald i boligydelsen for den enkelte pensionist. Ældre Sagen advarer derfor mod at gennemføre forslaget’, lyder det i starten af notatet, der fortsætter:

‘Efter Ældre Sagens opfattelse er det en særdeles dårlig ide at skære ned på boligydelsen, da den er en meget målrettet social ydelse, der fortrinsvis modtages af enlige ældre. Ældre Sagens finder det særligt betænkeligt, at der foreslås besparelse i boligydelsen til kommunalt anviste ældre- og plejeboliger.’

I notatet er der desuden en række beregninger på, hvor meget landets pensionister kan risikere at miste.

Det eksempel, som Thulesen Dahl har kunnet se siden 1. november gælder bl.a. en ældre i en plejebolig, som ingen indtægt har udover folkepensionen.

Pensionisten ville med blå bloks nedskæringer miste cirka 11.000 kroner om året, hvis vedkommende har en husleje på 7.000 kroner om måneden.

3500 kroner årligt
BL Danmarks Almene Boliger afleverede ligesom Ældre Sagen et høringssvar 25. november, og de udtrykte også bekymring for besparelsen.

‘Folkepensionister, som kun har folkepensionen og ATP, og som er anvist til en ældrebolig, vil blive ramt af afskaffelsen af det beregningstekniske huslejetillæg. Efter BL vil forringelsen i en gennemsnitlig ældrebolig være cirka 3500 kroner årligt’.

Alle høringssvar har ligget offentligt tilgængeligt siden 25. november.

Dansk Folkeparti indrømmer i folketinget, at de vil være med til at gøre pensionister fattigere

Pelle Dragsted, Facebook · Copenhagen ·08.12.2015

Dansk Folkeparti indrømmer i folketingssalen, at de stemmer for at gøre over hundredetusinder pensionister fattigere.
En milliard kroner tager DF op af lommerne på en af de fattigste grupper i Danmark.
Var der nogen af jer, der hørte DF sige, at det var planen før valget?

ÆLDRE SAGEN KÆMPER FOR AT BEVARE BOLIGYDELSEN, SOM BLANDT ANDET SIKRER, AT PENSIONISTER MED LAV INDKOMST HAR RÅD TIL AT BO I PLEJEBOLIGER.

Boligydelsen kan ses som en slags forsikring mod hændelser, man ikke selv er herre over. Hvis for eksempel helbredet svigter, og man ikke er i stand til at blive boende i eget hjem. 

Pensionister uden ekstra indkomst har ofte ikke råd til at bo i de plejeboliger, som kommunen anviser dem.  Huslejen i plejebolig er simpelthen for høj for pensionister med lav indkomst.

Ældre Sagen mener, at boligydelsen skal bevares, så pensionister med kun folkepension har mulighed for at flytte i plejebolig, hvis behovet opstår.

Læs også: Indgreb i boligydelse er unødvendig

En social ydelse

Boligydelse er en social ydelse rettet mod pensionister, der har lav indkomst i forhold til deres husleje.

ATP konkluderer i en undersøgelse, at boligydelsen i høj grad når de pensionister, den er beregnet til. Over 95 procent af de udbetalte beløb går til familier med lav eller meget lav indkomst.

Læs også: Danskerne er imod lavere boligydelse til pensionister

Færre får brug for boligydelse

Antallet af husstande, der modtager boligydelse, er faldet hvert eneste år siden 2007 med i alt 11 procent. Det viser en analyse, som Ældre Sagen har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:

• I 2007 modtog 317.417 husstande boligydelse.
• I 2015 modtog 282.842 husstande boligydelse. 

Antallet af pensionister, der kan søge boligydelse vil falde yderligere, når pensionsalderen gradvist hæves til 67 år i årene 2019-22.

Pensionister betaler prisen

I de seneste 15 år er der bygget større og bedre plejeboliger. Derfor er huslejen i plejeboliger blevet dyrere.

Pensionister, der kun har en folkepension, kan have meget svært ved at betale huslejen og andre omkostninger i deres plejebolig. Årsagen er blandt andet, at plejeboliger er større end de 65 m2, der gives tilskud til.

Når plejeboliger bygges større, er det fordi plejeboligen også er arbejdsplads for plejepersonale. Men det er pensionisterne, der betaler prisen.

Læs også: De svageste skal betale

Læs også:

De svageste skal betale
Indgreb i boligydelser er unødvendig
Tag boligydelsen af bordet
Beskæring af boligydelse til pensionister
Boligydelsespakken
Beregning af boligydelse
Nedsættelse af boligydelsen til pensionister

 Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 12:35 torsdag d. 10. december 2015
FOA sætter fokus på uligheden
Fredag markerer FOA den stigende ulighed i det danske samfund.

Inden jul skal politikerne tage stilling til, om pensionsalderen skal stige en gang til. Det vil især gå ud over mennesker med de laveste indkomster og korteste uddannelser, der frarøves deres gode senior-år.

Pensionssystemet er bare ét sted, hvor uligheden vokser i det danske samfund. Derfor er FOA-medlemmer og FOAs valgte i morgen fredag på gaden over hele landet for at markere ulighedsdagen.

”Den stigende ulighed er en trussel mod det danske velfærdssamfund. Vi risikerer en udvikling, som vi kender fra Storbritannien og USA, hvis vi ikke siger fra. Det gør FOA, fordi vores medlemmer ser konsekvenserne af den stigende ulighed for børn, ældre og svage mennesker,” siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA

Ved årtusindeskiftet var der 16.000 fattige i Danmark. I 2013 var der 40.000. I dag står 5.600 af de personer, der har mistet dagpengene siden 2013, helt uden indkomst.

”Pensionssystemet forringes. Dagpengesystemet indrettes, så flere falder ud. Syge mister sygedagpenge. Kontanthjælpen sættes ned, så de, der har mindst, skal klare sig for mindre. Det er en trist udvikling, vi er vidne til,” siger Dennis Kristensen.

FOA er at finde på togstationer, på torve eller andre knudepunkter i 30 byer landet over. FOAs formand Dennis Kristensen og næstformand Mona Striib er at finde på Københavns Hovedbanegård fra morgenstunden.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 08:34 onsdag d. 9. december 2015

FOA: Hokus-Pokus-analyser må ikke fordreje pensions debat

Folketinget skal vedtage ny pensionsalder i december. FOA ønsker fleksibel pensionsalder, fordi der er stor social ulighed i levealder. Men den social ulighed er som tryllet bort i en ny analyse fra tænketanken CEPOS.

Hokus-pokus!

Den liberale tænketank CEPOS har kastet sig ind i debatten for eller imod fleksibel pensionsalder. Det skete med en nyligt offentliggjort analyse, hvis opsigtvækkende konklusion modsiger gængs forskning, der viser, at den sociale ulighed i levealder vokser.

Regnemetoden er behæftet med fejl i en sådan grad, at man – hvis man anvender CEPOS-metoden fuldt ud – bl.a. kan nå det overraskende resultat, at kvinder med en akademisk uddannelse lever 8,5 år kortere end ufaglærte kvinder.

”Det er vrøvl maskeret som en fin rapport. CEPOS bruger den skæve analyse til at agitere for højere pensionsalder for alle. Det er under lavmålet, at en tænketank opererer på den måde i den offentlige debat,” siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

CEPOS baserer sin konklusion på udviklingen i den såkaldte gini-koefficient, der i denne sammenhæng er et mål for i hvor høj grad, vi dør ved samme alder. Men dette siger ikke noget om fx udviklingen i social ulighed i levetid.

CEPOS konkluderer, at vi som samfund ikke skal gøre en ekstra indsats for at mindske uligheden i sundhed, og at vi ikke skal følge FOAs forslag om at gøre pensionsalderen mere fleksibel.

CEPOS lægger sig ud med Sundhedsstyrelsens og forskeres budskaber om stigende social ulighed i levetid. Udover en uholdbar overfortolkning af betydningen af udviklingen af gini-koefficienten for levealder begår CEPOS nogle grundlæggende fejl i analysen, som dermed bliver helt forkert.

Anvender man CEPOS’ metode med alene at beregne gennemsnittet af levealder for dem, der er døde, kan man nå frem til overraskende (og forkerte) resultater. Fx at ufaglærte kvinder lever 8,5 år længere end kvinder med en lang videregående uddannelse.

”Det er fuldstændigt uholdbart at præsentere den slags som et sagligt indlæg i debatten om pensionsalder. Og det er komplet urimeligt over for de mange nedslidte på arbejdsmarkedet, der har et reelt behov for, at politikerne finder en løsning for dem,” siger Dennis Kristensen.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 13:39 torsdag d. 19. november 2015
FOA: Værdighed i kommunerne bør følges af troværdighed

Der er fine ting i finanslovsforliget, som er rosværdige set fra FOAs stol. Men den dramatiske effekt af finansloven er gemt til allersidst i den nye aftale, og kaldes nu ”et ændret udgiftsloft”. Barnet har mange navne. I sommers hed det omprioriteringsbidrag og ville koste kommunerne 7,5 milliarder kroner i årene 2017-2019.

”Men omprioriteringsbidraget har jo ikke meget at gøre med at yde et bidrag. Det er nærmere en benhård Claus Hjorth-skat på kommunernes velfærd. Kommunerne har selv kaldt det for ”rå nedskæringer”. Og FOA er alvorligt bange for, at gaverne i finansloven om billigere biler, mere politi, arveafgiftslettelser, afskaffelse af NOX-afgift og så videre hentes ved dramatiske kommunale nedskæringer, der også betyder fyringer af tusindevis af kommunalt ansatte,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

FOA er glad for en række del-elementer i den nye finanslovsaftale.

”Den gamle ældremilliard vender nu tilbage i form af en værdighedsmilliard. Det er godt. Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd og FOA har i lang tid været fortaler for en aktiv kommunal værdighedspolitik for ældre. Dette fokus i finansloven er bestemt fremadrettet,” mener Dennis Kristensen.

”FOA vil også gerne rose den øgede indsats på sundhedsområdet. Der er et nyt og forstærket fokus på demens. Det er hårdt tiltrængt. Og også her har FOA via arbejdet i Demensalliancen presset på. Der er flere penge til ældre medicinske patienter, hvad der også klart er brug for,” påpeger Dennis Kristensen.

”Det nye fokus på værdighed bør nu følges op med troværdighed. Det nytter ikke at gøre som Storm P. figuren, der fodrer hunden med sin egen hale. Desværre er finansministeren i gang med samme manøvre. Først skal kommunerne betale og skære ned – så kan de få en del af nedskæringerne tilbage og kalde det for værdighed. Den manøvre rimer ikke helt på troværdighed,” mener Dennis Kristensen.

Han peger på, at vejen til en mere værdig ældrepleje går gennem en ny dialog i kommunerne med borgerne og medarbejderne. En dialog, som FOA meget gerne medvirker i.

Til allersidst i billedet af finansloven for næste år hører ifølge FOA også, at det er de allerfattigste, der må holde hårdest for. Det sker blandt andet ved milliardbesparelsen på u-landshjælpen. Og det sker ved besparelsen på mere end en halv milliard på danske kontanthjælpsmodtagere.

”Uligheden vil stige på ny. Og det er bestemt ikke det mest hverken værdige eller anerkendelsesværdige,” siger Dennis Kristensen.

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 12:13 tirsdag d. 17. november 2015

Ny forskning: Privat hjemmehjælp giver højere pris

Konkurrence fra det private har været opreklameret. Ny forskning viser, at private øger omkostningerne på fritvalgsområdet.

Vi hører ofte, at konkurrence fra private, giver lavere priser i det offentlige. Men sådan hænger tingene ikke altid sammen, når det handler om hjemmehjælp.

Ifølge en ny analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er det blevet dyrere for kommunerne at have den såkaldte fritvalgsmodel, hvor virksomheder bliver godkendt af kommunen, og borgerne så kan vælge en privat leverandør i stedet for det offentlige tilbud.

”Analysen bekræfter vores formodning om, at øget fritvalg og inddragelsen af private giver flere omkostninger. Der bliver ellers lobbyeret voldsomt for det modsatte synspunkt,” siger forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen.

Analysen undersøger omkostningerne som følge af den såkaldte ”godkendelsesmodel” på fritvalgsområdet uden priskonkurrence gennem udbud.

For praktisk hjælp viser analysen, at en stigning i den private markedsandel medfører en stigning i de kommunale timepriser. Jo større en andel af modtagerne af praktisk hjælp, der vælger en privat leverandør, jo større er de kommunale omkostninger ved at levere den tilsvarende ydelse.

Analysen viser, at en forøgelse af den private markedsandel med fem procentpoint i gennemsnit øger de kommunale timepriser med 4,3 kroner i faste 2013-priser.

I forhold til den gennemsnitlige timepris for praktisk hjælp fra 2008 til 2013 på 397 kroner svarer dette til en estimeret omkostningsforøgelse på 1,1 procent.

For personlig pleje finder analysen ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem den private markedsandel og de kommunale timepriser.

”Det her bør mane til eftertanke blandt de grupper, der i årevis har gjort sig til fortalere for at mere konkurrence fra private altid er vejen til lavere priser,” siger Dennis Kristensen.

Kommunerne mangler milliarder de kommende år

Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 06:00 søndag d. 8. november 2015

De danske kommuner skal tilsammen bruge 4,4 milliarder kroner ekstra i de kommende fem år, hvis velfærden skal forblive den samme. Det viser nye beregninger fra FOA.

Mens regeringen i disse dage forhandler om den kommende finanslov og det omprioriteringsbidrag, der betyder kommunale besparelser, så står kommunerne allerede inden omprioriteringsbidraget er indført i en situation, hvor de mangler penge.

Skal kommunerne opretholde det nuværende serviceniveau for blandt andet børn, ældre og handicappede, så skal de samlet bruge 1,88 procent ekstra på service, hvis udgiften per borger skal være den samme om fem år, som den er i dag. Det svarer til 4,4 milliarder kroner ekstra og skyldes især det stigende antal ældre. Det viser beregninger, som FOA har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

“Jeg er voldsomt bekymret for, hvad der kommer til at ske med velfærden i kommunerne i de kommende år. I nogle kommuner stiger udgiftsbehovet kraftigt, og her skal man bruge flere penge blot for at sikre status quo. Med omprioriteringsbidraget vil det ganske enkelt ikke hænge sammen,” siger FOAs formand, Dennis Kristensen.

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne bliver påvirket af den demografiske udvikling. I 55 kommuner – herunder i og omkring de større byer – stiger udgifterne. I 43 kommuner, som især ligger i yderområderne, falder udgifterne.

Ud over de 4,4 milliarder kroner, der kommer til at mangle som følge af den demografiske udvikling, vil det omprioriteringsbidrag, som regeringen lægger op til koste kommunerne 7,5 milliarder kroner.

FOA foreslår derfor sammen med Danmarks Lærerforening, BUPL og HK Kommunal at regeringen dropper omprioriteringsbidraget.

“Borgmestre fra alle sider af det politiske landkort siger, at omprioriteringsbidraget vil betyde et lavere serviceniveau og flere fyringer i kommunerne. Og med udsigten til øgede udgifter alene på grund af den demografiske udvikling er det da helt tåbeligt at indføre et omprioriteringsbidrag,” siger Dennis Kristensen.

Udgiftspresset fra 2015-2020 i de forskellige kommuner kan ses på Danmarkskortet via dette link:

https://www.google.com/fusiontables/data?docid=1L-CJuBLwXRiByuAy4P92yEcb..

FOA-Dennis: Sosu’er skal på pension fire år før andreDennis Kristensen opfordrer politikerne til at se til Tyskland, hvor man kan gå på pension to år før tid, når man har arbejdet i 45 år. Foto: Scanpix/arkiv

Pensionsalderen skal være kortere for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, foreslår FOA. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil se på sagen.

Lærke Øland Frederiksen

5. november 2015 06:00

Det kan godt være, at læger og advokater kan holde til at arbejde, til de er over 70 år. Men det kan social- og sundhedshjælpere altså ikke. Derfor skal de have lov til at gå på pension fire år før, foreslår deres fagforening FOA.

– De, der begynder tidligt på arbejdsmarkedet, skal også kunne gå tidligere på pension, siger FOA-boss Dennis Kristensen.

Forslaget gælder alle faggrupper, der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de har en kort eller slet ingen uddannelse.

– Det er også de kortuddannede, der lever kortest og har færrest gode år, efter de går på pension. Så det er kun rimeligt, at de kan gå fra lidt før, siger Dennis Kristensen.

Reformer rammer skævt

Reformerne af efterlønnen og pensionsalderen rammer de kortuddannede ekstra hårdt. Det dokumenterer den nye bog ‘Kampen om seniorårene’ af journalist og debattør Lars Olsen. Den udgiver han i dag i samarbejde med FOA.

Download den nye bog ‘Kampen om seniorårene’: Klik her og tryk så på feltet ‘Hent bogen gratis’

Skævheden må politikerne rette op på, mener Dennis Kristensen. Onsdag blev der i Folketinget fremsat et forslag om at hæve folkepensionsalderen fra 67 til 68 år, fordi den gennemsnitlige levealder er steget. Og i fremtiden vil pensionsalderen stige endnu mere i takt med levealderen.

Læs også Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder

– Når politikerne gennemfører det, komme de til at snuppe rigtigt meget fra dem, der er kortuddannede, og kun ganske lidt fra dem, der er højtuddannede. Så når de skal forhandle pension, er der da al mulig grund til at tage fat på det her, siger Dennis Kristensen.

Han opfordrer politikerne til at se til Tyskland, som har indført en fleksibel pensionsalder, så man kan gå på pension to år før tid, når man har været på arbejdsmarkedet i 45 år.

– Det vil være helt oplagt at få nedsat en kommission til at gennemarbejde den tyske model og undersøge, hvordan vi kan oversætte den til dansk, siger han.

S og DF vil kigge på det

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er opmærksomme på, at den stigende pensionsalder skaber problemer for folk med de korte uddannelser, der typisk også bliver mere slidt ned.

– Dem, der bliver født i dag, skal jo arbejde til de er 74. Det kan man måske godt inden for nogle fag, men jeg kan ikke forestille mig, at man kan rende rundt oppe på et tag som tømrer, når man er 74, siger Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.

Han vil ikke kommentere FOA’s forslag, men han er i gang med at udvikle en politisk løsning på problemet:

– Jeg vil skele til, hvad de har gjort i Tyskland, og jeg vil snakke med fagforeningerne, inklusiv FOA, og med arbejdsgiverne.

Dansk Folkeparti er parat til at arbejde videre med ideen.

– Nogle faggrupper kan ikke klare så lang tid på arbejdsmarkedet, så det vil være fint med en kommission, der kan se på, hvad det rigtige vil være for de grupper, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere afvist, at en fleksibel pensionsalder kan være en del af løsningen, mens LO’s nye formand Lizette Risgaard er klar til at tage emnet med til trepartsforhandlingerne.

Læs også Faglærte: Vi slider os selv op før, før vi når til pensionen

28. oktober 2015

Satspuljepartierne svigter socialt udsatte

Satspartierne har i dag indgået en aftale om fordelingen af midlerne det næste år. Af den fremgår det, at en væsentlig del af puljen slet ikke går til socialt udsatte, som ellers er puljens formål, men til sundhedssystemet. 

Socialordfører Pernille Skipper mener, at denne fordeling af midlerne er skamløs. Sundhedsudgifter bør finansieres på Finansloven, ikke via satspuljen, som i forvejen er opstået ved at tage midler fra netop socialt udsatte på overførselsindkomst.

Satspartierne bør være ærlige om prioriteringer

– Regeringen lovede et løft af sundhedsområdet. Men det er jo ikke så rosenrødt, som de går og praler med, når pengene bliver taget fra socialt udsatte. Det burde de være ærlige om. Jeg finder det er skammeligt, at de henter penge til sundhedssystemet hos dem, der virkelig er på bunden i vores samfund, mens de deler skatterabatter ud til toppen med den anden hånd, påpeger Pernille Skipper.

– Med den aftale svigter satspartierne de socialt udsatte. Pengene burde gå til hjemløse, mennesker i prostitution, anbragte børn og så videre. Jeg gad vide, hvor mange vigtige projekter, der må lukke, fordi regeringen ikke vil finansiere deres løfter om flere penge til sundhedssystemet på Finansloven.

Ubegribelig asocial finansiering

Pernille Skipper understreger, at Enhedslisten fra starten har været modstander af satspuljen som middel til at finansiere vigtige sociale indsatser.

– Satspuljen er i forvejen en asocial konstruktion. Pengene kommer nemlig ved at give lavere ydelser til mennesker ramt af arbejdsløshed eller sygdom, pensionister og andre af dem, der har mindst i vores samfund, forklarer hun

– Oveni har et kæmpe flertal nu åbenbart accepteret, at pengene ikke skal gå til disse mest udsatte i vores samfund, men slet og ret skal finansiere generelle sundhedstiltag, som burde blive finansieret på Finansloven. Det er ubegribeligt.

Ældre på Enhedslistens finanslovforslag for 2016

Enhedslisten vil have dagpenge, ældrerettigheder og grøn omstilling på finansloven

Enhedslisten skal i dag til sættemøde hos finansministeren forud for forhandlingerne om finansloven for 2016. I den forbindelse lancerer partiet nu sit eget finanslovsforslag, der sløjfer de nedskæringer på blandt andet uddannelse og udviklingsbistand, som regeringen foreslår, og i stedet investerer i velfærd, tryghed på arbejdsmarkedet og grøn omstilling.

Enhedslisten ønsker blandt andet at afsætte penge til et mere trygt dagpengesystem, at indføre en række minimumsrettigheder for ældre hjemmehjælpsmodtagere og indføre et prisstop i den kollektive trafik. Desuden vil partiet afsætte to milliarder kroner årligt til en landdistriktspulje, der skal skabe job og udvikling uden for de store byer. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted siger:

– Det bliver jo næppe Enhedslisten, der indgår i en finanslovsaftale i år. Vi er simpelthen for langt fra Venstres planer om at skære i velfærden og boligstøtten til pensionister for at give målrettede skatterabatter til nogle af Danmarks mest velhavende familier.

Fuldt finansieret forslag

Pelle Dragsted understreger, at Enhedslisten ved at fremlægge et forslag til finansloven ønsker at vise en anden vej for udviklingen i Danmark.

– Når vi fremlægger et omfattende og fuldt finansieret finanslovsforslag, så er det for at vise, at der findes en anden vej for Danmark. En vej, hvor vi styrker vores fællesskab i stedet for at underminere det. Hvor vi øger ligheden, og hvor vi placerer Danmark i den grønne superliga.

Enhedslisten vil finansiere sine forslag ved blandt andet at annullere planlagte reduktioner af topskatten og selskabsskatten samt ved at indføre en skat på finansielle transaktioner.

Ældre er kastebolde i et system med heftig priskonkurrence, siger Ældre Sagen efter konkurs i hjemmeplejefi

Leveret af Ritzau Fokus

3. oktober 2015 13:50

Private hjemmehjælpsfirmaer skal ikke kæmpe om ældres gunst ved at underbyde konkurrenter. Kommuner bør sætte en fast pris på ældrepleje, og så skal private udbydere konkurrere på kvalitet i stedet for pris.

Det mener Ældre Sagen, efter at plejefirmaet Tryghedsplejen er gået konkurs.

– Det er en dybt alvorlig situation, som har præget plejeområdet gennem det seneste år, hvor vi har set konkurs på konkurs, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo til Ritzau.

Der skal ikke være “løssluppen priskonkurrence” på området, lyder det fra foreningen.

Prisen skal til gengæld være fast, når forskellige leverandører skal give tilbud på støvsugning, anretning af middagsmad og personlig pleje hos ældre borgere.

– Kommunerne skal fastlægge, hvilke opgaver der skal gøres, og så bør det være dem, der kan leve op til kravene, der får lov at konkurrere om borgernes gunst. Ligesom det var praksis fra 2003 til 2013, siger Olav Felbo.

– Det er godt, at mennesker med behov for pleje har valgmuligheder, men det skal ske inden for trygge rammer.

Det private firma Tryghedsplejen leverede hjemmepleje til otte kommuner og 320 borgere. Men fredag blev det klart, at plejevirksomheden ikke kunne magte opgaven.

Der har været flere konkurser blandt udbydere af ældrepleje det seneste år.

Ældre Sagen understreger, at det sætter kommunerne i en vanskelig situation, når de skal træde til med nødberedskab, fordi et privat hjemmehjælpsfirma går konkurs.

Foreningen peger på, at det vil skabe mere tryghed og stabilitet på ældreområdet, hvis de private udbydere på forhånd beviser, at de har styr på økonomien.

– Det her drejer det sig altså om svækkede ældre mennesker, som bliver kastebolde i de voldsomme priskonkurrencer, siger Olav Felbo.

– Det er vigtigt, at der bliver stillet krav til plejefirmaernes soliditet, og at der eksempelvis stilles krav om en vis egenkapital, så kommunerne ved, at firmaerne ikke knækker halsen i løbet af kort tid, siger han.

Utilsløret klassepolitik at afskaffe fattigdomsgrænsen

 Hans Genefke, Enhedslisten Gladsaxe, 01.10.2015

Utilsløret klassepolitik at afskaffe fattigdomsgrænsen

 Det er en ren tilståelsessag, når Venstre-regeringen nu afskaffer fattigdomsgrænsen: Det må ikke kunne ses, at regeringens politik er systematisk omfordeling fra de fattige til de rige

Regeringens mål

Venstre-regeringen har som et af sine allerførste tiltag afskaffet den fattigdomsgrænse, som blev indført under SRSF-regeringen. Begrundelsen er, at fattigdom er meget andet end økonomisk fattigdom – skrevet af folk, der næppe har prøvet at være fattige!
Hvis man skal være venlig kunne man sige, at det er en “strudsepolitik”, som stikker hovedet i busken, eller at det er politik ud fra princippet om, at “Hvad øjet ikke ser, har hjertet ikke ondt af”. Men det er desværre en alt for venlig tolkning: Det er en kynisk og målrettet politik, som skal sløre den udpining af de dårligst stillede, som er en central del af regeringens politik. Ellers blir der jo ikke penge til skattelettelser til de rige.
Afskaffelsen af fattigdomsgrænsen var således en forløber for regeringens udspil til en finanslov for 2016, som dels udhuler alle fremtidsorienterede investeringer i den danske udvikling, og som dertil angriber de dårligst stillede samt indvandrere og flygtninge, bl.a. med udhuling af de sociale ordninger samt med indførelse af en såkaldt “intregrationsydelse” (endnu et bidrag fra Venstre til dansk “nysprog”, som slører, hvad ordet reelt betyder – nemlig en mindre offentlig hjælp). Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, har allerede sagt, at han forventer, at målgruppen for denne “integrationsydelse” bl.a. vil komme til at omfatte den store gruppe af personer, der ifølge bemærkningerne til loven i dag har ret til at modtage kontant- og uddannelseshjælp, men som ikke lever op til kravet om at have boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Det vil føre til, at mange flere personer og familier vil falde under fattigdomsgrænsen.

Eliminering af fattigdom, og mindsket ulighed

FN har netop vedtaget 17 udviklingsmål for perioden frem til 2030. Man havde god succes med de mål, man i år 2000 opstillede for udviklingen frem til 2015 og vil gerne fortsætte successen. FN understreger, at målene gælder for såvel udviklingslande som for alle andre lande. Altså også for Danmark. Det allerførste af disse 17 mål samt det 10. af målene lyder:
– “Fuldstændig udryddelse af fattigdom inden 2030”; og
– “Reducere ulighed, både inden for de enkelte lande og landene imellem”.
Hvis vi i Danmark troværdigt skal kunne vurdere, om vi gør fremskridt, er netop en veldefineret fattigdomsgrænse helt afgørende, samtidig med en opgørelse af gini-koefficienten, der er det internationalt anerkendte mål for den økonomiske ulighed i landet.
Og det står sløjt til med udviklingen i den danske gini-koefficient: Op gennem slutningen af det forrige århundrede placerede Danmark sig normalt som en flot nummer et, tæt fulgt af de andre nordiske lande; men det har ændret sig radikalt, især siden år 2000. EU’s statistiske kontor har omfattende data for perioden siden 2005, og her bliver Danmarks placering dårligere og dårligere frem til i dag (med en enkelt mindre forbedring efter 2012, hvor SRSF-regeringen under pres fra Enhedslisten afskaffede “fattigdomsydelsen”). I 2005 var Danmark nummer 3 blandt de 27 EU-lande, i 2007 nummer 5; 2009 nr. 9; 2011 nr. 14 og 2013 nr. 12. Det er altså ud af 27 EU-lande, at vi blot placerer os lige midt i gruppen. En sørgelig ruchetur! Og ser man konkret på forholdet mellem velstanden i den rigeste og den fattigste tiendedel af befolkningen, blev den rigeste tiendedel i løbet af de 15 år fra 1999 til 2013 forholdsmæssigt 38% rigere i Danmark, mens der for de medregnede 27 EU-lande var tale om en lille forskydning til fordel for den fattigste tiendedel. Danmark markerer sig som et af de lande i Europa, som har haft den allerstørste forøgelse af uligheden mellem rig og fattig i de seneste 15 år – måske endda som det land, der har haft den allerstørste forøgelse! Det passer dårligt med den placering, vi ellers ønsker at have i Verden.

Fattigdomsgrænsens betydning

Siden fattigdomsgrænsens indførelse i 2013, har Økonomi- og indenrigsministeriet i både 2014 og 2015 udgivet en solid analyse om “Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, hedder den, og den kan findes på nettet. Det skal nok forventes, at den nye regering også vil gøre alt, hvad den kan, for at stoppe flere udgivelser af denne publikation. Den giver en hel masse nyttig information om fattigdommens og ulighedens udvikling i Danmark. Og den er netop et eksempel på, hvad nytte, vi kan have af at have en fattigdomsgrænse.
Forfatterne skriver selv, at publikationen bl.a. belyser
– “Udviklingen i økonomisk fattigdom,
– Betydningen af gennemførte initiativer,
– Fattigdomsgruppens sammensætning med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og sociale indikatorer mv.”
Publikationen er en analyse, som er helt nødvendig, hvis man politisk skal vurdere perspektiver i og forventelige resultater af forskellige politiske tiltag. Og den er som sådan helt nødvendig for politikerne. Men publikationen er samtidig et nyttigt værktøj for alle andre end politikerne på Christiansborg til dels at følge udviklingen i fattigdom og ulighed i Danmark, dels at kunne vurdere effekten af forskellige politiske tiltag. Lad mig tage nogle enkelte eksempler på de analyser, som Venstre-regeringen med stor sandsynlighed vil prøve at forskåne os for fremover:
– 2015-publikationens analyse fokuserer på unges vej til uddannelse og job samt på en detaljeret beskrivelse af indkomstforskelle samt deres udvikling. Det giver bl.a. en detaljeret indsigt i, hvorfor samt hvornår i deres livsforløb unge fejler i deres uddannelsesforløb og dermed vigtig viden om, hvor og hvordan, man politisk kan gribe ind;
– 2015-publikationen fokuserer dertil på at give en redegørelse om fattigdom i Danmark. Først med en redegørelse for den aktuelle økonomiske fattigdom, og derefter med en detaljeret analyse af, hvad der har været veje ind i fattigdom samt ud af fattigdom. Igen er sigtet at få en detaljeret forståelse for, hvad et er for mekanismer, som driver folk ud i fattigdomsproblemer samt at søge efter muligheder for indgreb, som kan mindske disse problemer.
Et par ganske få eksempler på, hvad man kan finde i denne guldgrube af næsten 200 siders information:
– I perioden 2001 til 2009 blev antallet af alle økonomisk fattige fordoblet, mens antallet af fattige børn blev næsten 3-doblet. I perioden 2009- 2011 holdt disse tal sig konstant, mens der siden 2011 er set en meget betydelig reduktion af fattigdommen, især blandt børn (figur side 16);
– Denne opgørelse specificeres på fire aldersgrupper: under 18 år; 18–29 år; 30–59 år og over 60 år. Heraf ses bl.a., at antallet af 60+ årige har været helt konstant siden 2009, hvilket begrundes med, at den tildelte folkepension i hvert fald i denne periode har sikret en økonomi lige over fattigdomsgrænsen, samt at væksten i fattige frem til 2009 især skete blandt dem, der var under 18 år samt blandt dem, der var 30-59 år, mens væksten efter 2009 især er sket i gruppen af 18-29 årige (figur side 100);
– 87% af dem, der er kommet ud af at have været i fattigdomsgruppen vender aldrig mere tilbage til denne gruppe, og af de resterende 13% vender 6% bare tilbage til fattigdomsgruppen et enkelt år (figur side 19). Der er altså i fattigdomsgruppen et meget stort potentiale for, at folk kan klare sig selv, når blot de får hjælp til at komme ud af fattigdommen.
Det er i tilknytning til disse tal oplagt at påpege, at en meget stor gruppe af ældre (alle dem, der modtager folkepension) ligger meget tæt på fattigdomsgrænsen, samt at en fortsat øget ulighed i Danmark (som der jo bl.a. klart er lagt op til med regeringens udspil til Finanslov for 2016) med stor sikkerhed vil bringe denne store gruppe under fattigdomsgrænsen. Politisk ville dette kunne være et MEGET stort problem for regeringen og dens støttepartier (især for DF). Tror regeringen virkelig, at man løser dette problem ved blot at afskaffe fattigdomsgrænsen?
Man må håbe og kraftigt arbejde for, at udarbejdelsen samt udgivelsen af denne analyse om “Familiernes økonomi”, vil blive fortsat af Økonomi- og indenrigsministeriet i årene fremover. Men regeringens strudsepolitik med at tro, at problemerne går væk, når blot de ikke er synlige, må give anledning til bekymring, om der er politisk vilje til at fortsætte udgivelsen. Foreløbig kan vi glæde os over to årsrapporter, som på udmærket vis har belyst udviklingen af fattigdom og ulighed i Danmark – med afsæt i den vedtagne fattigdomsgrænse.
Det er jo præcis sådanne analyser og publikationer, FN nu specifikt efterlyser i to ud af de vedtagne 17 udviklingsmål. Ønsker regeringen virkelig at spænde ben for denne viden og information???

Hans Genefke

En finanslov, der tager penge fra velfærd, uddannelse og pensionister

EL om finanslov: Fra velfærd til velhavere

En finanslov, der tager penge fra velfærd, uddannelse og pensionister. Og bruger dem på skatterabatter til store virksomheder. Sådan beskriver Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, Venstreregeringens finanslovsforslag. Han opfordrer samtidig Dansk Folkeparti til at stå fast på løfterne.

– Den her finanslov er rendyrket højreorienteret omfordeling fra velfærden til velhaverne. Man tager penge fra vores børn, fra vores uddannelser og fra pensionisterne for at dele milliardgaver ud i form af målrettede skatterabatter til nogle af de allerstørste danske virksomheder, som i forvejen har rekordoverskud i disse år.

Tilgodeser velhavere

Pelle Dragsted mener, at Venstre med deres nye finanslovsudspil gør det tydeligt, hvilke interesser, partiet varetager.

– Der brændes faktisk lige så mange penge af på nye skatterabatter til de største virksomheder, som der prioriteres til hele sundhedsområdet og ældreområdet til sammen. Hvis nogen var i tvivl om, hvilke interesser Venstre først og fremmest plejer, så er det da klokkeklart nu. Tænk at skære i efteruddannelse for kortuddannede og fattige pensionisters boligydelse for at tilgodese nogle af Danmarks største velhavere.

Kortsigtet forslag

Enhedslistens finansordfører kalder regeringens udspil for kortsigtet, og understreger, at det på sigt vil være dårligt for Danmark at skære ned på områder som uddannelse, forskning og grøn omstilling.

– Forslaget er ikke bare hamrende socialt skævt. Det er også uhyggeligt kortsigtet. Voldsomme nedskæringer på vores uddannelser og på forskningen vil betyde, at Danmark bliver mindre velstående. Det vil også ramme os selv i hårdt nakken, at regeringen annullerer en lang række tiltag, der skulle omstille Danmark til en grønnere fremtid. Og de voldsomme nedskæringer i udviklingsbistanden vil bare yderligere øge flygtningestrømmene.

Hvad vil Dansk Folkeparti?

Ifølge Pelle Dragsted bliver det nu afgørende, hvordan Dansk Folkeparti vil stille sig i forhold til udspillet. Og han understreger, at det vil være et brud på flere af partiets valgløfter, hvis man accepterer Venstres udspil.

– Regeringen vil som en del af finansloven knæsætte en aftale om, at der fremover skal stjæles én procent fra kommunerne hvert år. Hvis de får flertal for det, vil det uden tvivl betyde voldsomme forringelser – ikke mindst på ældreområdet. Det er ganske enkelt uanstændigt.

– Det store spørgsmål er, hvordan Dansk Folkeparti vil stille sig. Vil partiet stå fast på deres valgløfter om at forsvare og udvikle velfærden, ligesom Enhedslisten gjorde, da vi havde vagten. Eller vil de slutte sig til gruppen af partier, der lover en masse før et valg, men gør det modsatte bagefter. Det vil de næste måneder vise.

Det er rystende, at kommunerne endnu engang skal skære på ældreområdet.

LØRDAG D. 26. SEPTEMBER 2015, KL. 18.52
THOMAS NØRGAARD ANDERSEN OG SØREN BERGGREEN TOFT, BERLINGSKE NYHEDSBUREAU

Det er rystende, at kommunerne endnu engang skal skære på ældreområdet.

Sådan lyder det fra Enhedslistens ældreordfører, Finn Sørensen (Ø), efter en række kommuner i en ny undersøgelse oplyser, at der vil blive afsat færre kroner og ører til landets ældre til næste år.

I undersøgelsen, som Epinion har lavet for fagforeningen FOA, svarer flere end hver tredje kommune, 38 procent, at budgettet på ældreområdet vil blive beskåret, mens det for halvdelens vedkommende forventes at være uændret. De tal er uacceptable, mener Finn Sørensen.

»Det er dybt uretfærdigt og en uværdig behandling af vores ældre medborgere, der har knoklet gennem et langt liv, betalt deres skat og sørget for at opbygge et velfærdssamfund. Takken for deres indsats er åbenbart, at de bare skal ligge længere i den samme ble, i det samme sengetøj og blive mere syge på grund af dårligere rengøring. Det er helt uacceptabelt og rystende,« siger Finn Sørensen.

Et af resultaterne, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i sommer indgik en aftale om kommunernes økonomi for 2016, var det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at kommunerne skal spare en procent på budgettet de kommende fire år.

En del af beløbet tilbageføres som øremærkede midler, blandt andet til ældreområdet. Men mange steder vil der stadig være mindre at gøre med. Det ansvar ligger på regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes skuldre, mener Finn Sørensen:

»Jeg forstår ikke, hvordan V, DF og S kan se sig selv i øjnene efter en valgkamp, hvor de alle har været ude at love bedre ældrepleje. I stedet har de stemt for den snævre økonomiske ramme, som tvinger kommunerne ud i disse grove nedskæringer. DF og S kunne have blokeret for det, men undskylder sig med deres respekt for det kommunale selvstyre i stedet for at vise noget respekt for vores ældre,« lyder det fra Finn Sørensen.

Hos KL ønsker man ikke at give en uddybende kommentar til undersøgelsen, men formand Martin Damm (V) forholder sig til, at der forsat er en lille måned til, at de endelige budgetter for 2016 skal vedtages, og budgetforhandlingerne er i fuld gang landet over.

ÆLDRE SAGEN ARBEJDER FOR, AT MAN KAN LEVE ET MENINGSFULDT LIV OG BEVARE SIN SELVBESTEMMELSE, SELV OM MAN ER BLEVET AFHÆNGIG AF HJÆLP.

Mange ældre lever i dag et godt, værdigt og indholdsrigt liv. Men der er også ældre, hvor det værdige ældreliv er udfordret. Dem har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe.

Ældre Sagen mener, at alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv. Også når vi får behov for hjælp.

Læs Ældre Sagens vision: Nyt liv til det at blive gammel

Bestem selv hele livet

For Ældre Sagen er selvbestemmelse, indflydelse og inddragelse vigtige omdrejningspunkter i ældreplejen. Udgangspunktet skal være det enkelte menneskes personlige baggrund, historie og præferencer.

En værdig pleje, omsorg og behandling skal derfor bidrage til, at den enkelte så vidt muligt kan opretholde egen identitet.

I et værdigt liv er der plads til at være den, vi er. Plads til at leve det liv, vi gerne vil og kan.

Læs også: Værdighedspolitik skal virke i hverdagen 

Lev livet hele livet

Værdigheden kan blive udfordret for de ældre, der bliver afhængige af hjælp. Dem har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe, så de bliver mødt med respekt for den formåen og de behov, de har.

Vi ved, at en del ældre ikke kommer ud i den friske luft i det omfang, de kunne ønske sig ligesom en del ikke kommer i bad, når de ønsker sig det.

Det har konsekvenser i forhold til at kunne leve et værdigt liv. Samtidig ved vi, at et værdigt liv, når man har brug for hjælp, hænger tæt sammen med fortsat at kunne bevare sociale relationer og gøre nogle af de ting, som har og har haft betydning for én.

Læs også:  Ringe indflydelse på hjemmehjælp

Nyt liv til det at blive gammel

Ældre Sagen har en vision for et værdigt liv for ældre med brug for hjælp.

Visionen handler om fortsat at kunne gøre de ting, som har betydning for én, selvom man ikke kan det samme som før.

Den handler om vigtigheden af relationer, både til familie, venner, frivillige og professionelle.

Og den handler om medbestemmelse og om at få hjælp, når man har brug for det.

Læs Ældre Sagens vision: Nyt liv til det at blive gammel

10 principper i værdig ældrepleje

I de senere år har fokus i ældreplejen været på ydelser og minutter.

Det har presset muligheden for at tilgodese det enkelte menneskes behov.

Det skal vi have ændret. Derfor har Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og fagforbundet FOA udarbejdet 10 principper, der tilsammen kan bidrage til, at ældre med behov for hjælp kan fastholde en værdig tilværelse.

Læs også: 10 principper i værdig ældrepleje

Værdighed i serviceloven

Ældre Sagen har sammen med DSR og FOA gennem flere år arbejdet for at få politisk fokus på værdighed i ældreplejen.

I februar 2016 vedtog Folketinget en ændring af den sociale servicelov, og afsatte en milliard kroner til at styrke en værdig ældrepleje i landets kommuner – den såkaldte værdighedsmilliard.

Det betyder, at værdighed i fremtiden bliver et omdrejningspunkt for kommunerenes indsats over for ældre, som modtager pleje, omsorg eller behandling i eget hjem eller bor på plejehjem.

Læs også: 1 milliard til værdig ældrepleje

Kommunernes konkrete værdighedspolitikker

Alle landets 98 kommuner vedtog i løbet af første halvår i 2016 en værdighedspolitik.

Værdighedspolitikken skal understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død

En ny kommunalbestyrelse skal vedtage en værdighedspolitik inden for det første år af deres valgperiode.

Med det forestående kommunalvalg i november 2017 betyder det, at kommunerne allerede i 2018 skal beslutte en ny politik for, hvordan værdighed sikres for ældre med brug for hjælp.

Ældre Sagen arbejder for, at kommunerne herunder kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere i ældreplejen sammen med pårørende og borgere i almindelighed får drøftet og forholdt sig til, hvordan man sikrer værdighed i ældreplejen.

Enhedslisten vil aktivere det sociale flertal

Enhedslisten vil aktivere det sociale flertal

Enhedslisten vil i den kommende tid sætte benhårdt ind på at afprøve det alternative sociale flertal som findes i folketinget efter sommerens valg. Både når det gælder velfærd, dagpenge og kampen mod social dumping, vil Enhedslisten forsøge at aktivere et flertal sammen Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der kan sikre en mere solidarisk politik.

Såvel Socialdemokraterne som Dansk Folkeparti gik til valg på et løfte om vækst i velfærd, om et trygt dagpengesystem og om en stærk indsats mod social dumping. Sammen med Enhedslisten og eventuelt SF og Alternativet findes der dermed et solidt flertal, hvis partierne holder fast i deres løfter.

Enhedslisten ser det som en hovedopgave, at få aktiveret dette flertal uden om den smalle Venstre-regering. Sådan lyder det fra politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, på partiets sommergruppemøde:

– Et flertal af danskerne stemte på partier, som under folketingsvalget meldte ud, at de ønsker flere penge til velfærd gennem vækst i det offentlige forbrug. Og det klare signal fra vælgerne skal selvfølgelig efterkommes.

– Det samme gælder spørgsmålene om dagpenge og social dumping. Her gav såvel socialdemokraterne som Dansk Folkeparti udtryk for, at de vil arbejde for et trygt dagpengesystem og en hård indsats mod social dumping. Hvis de holder fast i det løfte, så har vi et flertal, der kan sikre det.

– Derfor vil vi i den kommende tid appellere til partierne bag dette mulige sociale flertal, og konkret afprøve om det kan aktiveres. Oplagte begivenheder for at teste de alternative flertal er de kommende finanslovsforhandlinger og forhandlingerne om et nyt dagpengesystem.

– Samtidig har vi dog set, at både Socialdemokraterne og DF over sommeren har accepteret at stemme for nedskæringer på den kommunale velfærd, hvilket givet vil ramme både børn og ældre de kommende år. Når Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne går sammen med Venstre om at forringe vilkårene for befolkningen, er Enhedslisten det største oppositionsparti, og den rolle vil vi gøre alt for at udfylde.

– Det skal stå klart, at der er et alternativ til Venstres kurs, som kan skabe mere tryghed i velfærden og på arbejdsmarkedet. At der er et flertal, som Socialdemokraterne og DF kan bruge, hvis de ellers mener, hvad de gik til valg på.

19. november 2015

En historisk asocial finanslov

Der er tale om en historisk asocial finanslov, som rammer velfærden og de arbejdsløse hårdt for at finansiere billigere luksusbiler, skatterabatter til de rigeste boligejere og arvinger til milliardær-familier.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der samtidig retter et hårdt angreb på Dansk Folkeparti for at svigte velfærden og de mennesker, der er ramt af arbejdsløshed og sygdom.

Læs Enhedslistens analyse af finanlovsaftalen.

• Johanne Schmidt-Nielsen siger:
• – Det her er en sort dag for Danmark. Tænk, at vi har en regering, som vil bruge milliarder på at sænke skatten for de rigeste boligejere, sænke afgiften på luksusbiler og give skatterabatter til milliardærarvinger, samtidig med at de tager penge op af lommen på de allerfattigste arbejdsløse og skærer dybt i vores velfærd og uddannelse.

• – På den her finanslov bruges der flere penge på at sænke skatter, der primært tilgodeser overklassen end på hele sundheds- og ældreområdet tilsammen. Det kan nok så meget snak og spin ikke dække over.
• – Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl står med et kæmpe forklaringsproblem. De er det absolut største parti i regeringsblokken. Hvordan kan de acceptere en finanslov, der i den grad forgylder overklassen og samtidig rammer ufaglærte danskere, arbejdsløse og velfærden?
• – Thulesen-Dahl er med denne finanslov ny rekordindehaver i løftebrud. Han lovede kort før valget, at han ikke ville skære i kontanthjælpen, nu skærer han dybt. Han lovede at kæmpe for velfærden, men accepterer nu, at der skæres hårdt i uddannelserne og i den borgernære velfærd i kommunerne. Han lovede at sikre bedre forhold for vores ældre, men der vil reelt ikke være en krone mere til de ældre næste år end forrige år.
• – Finansloven indebærer også som frygtet et alvorligt angreb på hele miljø- og klimaområdet. De grønne initiativer, der skulle have gjort Danmark til grøn førernation, skrottes. Det er ærgerligt, at Konservative har prioriteret gaver til de rigeste boligejere højere end deres løfter om at fastholde de grønne ambitioner.
• 27. juli 2015

• Hykleri og dårlige undskyldninger fra DF

• Det er hykleri og dårlige undskyldninger, når DF forsvarer nedskæringer på ældreområdet i en lang række kommuner landet over.
• Der er varslet nedskæringer på ældreområdet i mindst 66 af landets kommuner. I 57 lægger Dansk Folkeparti stemmer til forringelserne. Det skriver Politiken i dag.

• Nedskæringer med DF’s velsignelse

• Dansk Folkeparti forsøger at undskylde sig med, at ansvaret for nedskæringerne påhviler den netop afgåede regering. Men det holder ikke vand, påpeger ældreordfører Finn Sørensen:
• – Det er korrekt, at R-S-SF-regeringen var ansvarlig for nedskæringerne på ældreområdet, men nedskæringerne begyndte allerede i 2009, hvor Dansk Folkeparti selv var støtteparti for Venstre, siger han.
• – Siden da, er der forsvundet mere end 5 mio. hjemmehjælpstimer og ca. 5000 sosu-stillinger. Det har DF også medansvar for. Gennem alle årene har de selv været med til at holde kommunerne i et økonomisk jerngreb med budgetlov og skrappe sanktioner.

• DF er ikke et velfærdsparti

• Det er kun en måned siden, DF på Christiansborg stemte for endnu en dårlig kommuneaftale, der pålægger kommunerne at spare 1 % om året og sløjfer den ”ældremillard”, som blev indført under den tidligere regering.
• – Hvis Dansk Folkeparti reelt mente noget med deres snak om ”værdighedsgaranti” på ældreområdet, så havde de stemt imod denne aftale, ligesom Enhedslisten. Men i stedet har de lovet den til enhver tid siddende regering at stemme for lignende aftaler i fremtiden, siger Finn Sørensen.
• – Sagen er, at DF ikke er noget velfærdsparti. DF har i årevis bakket op om den tidligere Venstre regerings økonomiske politik, som blev videreført af RSSF-regeringen, og som nu bliver videreført af Lars Løkke. Kernen i denne politik er, at skattelettelser – og mest til de højtlønnede og de rige – er vigtigere end velfærd. Så skidt med, hvordan vores ældre, der har knoklet for at opbygge vores samfund, bliver behandlet.

• En kulsort dag for fremtidens velfærd

• Pressemeddelelse fra FOA Presse sendt kl. 14:22 fredag d. 3. juli 2015

• FOA: En kulsort dag for fremtidens velfærd

• Her fik regeringen gennemtrumfet sit krav om, at kommunerne skal aflevere penge til regeringen i form af et såkaldt “omprioriteringsbidrag” på en procent af de kommunale budgetter.
• “Der hænger ganske enkelt kulsorte skyer over den kommunale velfærd i de kommende år,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.
• Regeringen beskærer de kommunale budgetter med 2,4 milliarder kroner om året. De måtte imidlertid blæse retræte på, hvor mange penge kommunerne skal spare i 2016.
• Kommunerne har således fået et løfte om, at få 1,9 milliarder kroner tilbage i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, som skal anvendes på blandt andet ældre, børn og folkeskolen.
• Dennis Kristensen sammenligner den øvelse med at skære halen af hunden og lime en stump tilbage. Han påpeger, at kernevelfærden kommer under voldsomt pres allerede næste år.
• “Det er stærkt bekymrende. Allerede næste år fjernes en halv milliard kroner fra de borgernære områder. Det er det modsatte, der er brug for. Med de udfordringer, vi står over for – eksempelvis i form af rigtig mange flere ældre – så kræver fastholdelse og udvikling af velfærden flere ressourcer,” siger Dennis Kristensen.
• Den nye kommuneaftale knæsætter samtidig princippet om, at kommunerne skal aflevere en procent i “omprioriteringsbidrag” også i årene 2017-19. Og her er der ingen lovning på at midlerne føres tilbage.
• “Det betyder, at kommunerne i 2019 vil have 10 milliarder kroner mindre til den borgernære velfærd. Og det betyder, at kommunerne nu hvert år skal igennem den samme kamp for at bevare en andel af de penge, som finansministeren vil have tilbage i statskassen til brug på sundhedsområdet og skattelettelser,” siger Dennis Kristensen.
• Han understreger, at 10 milliarder kroner kan omregnes til 20.000 færre fuldtidsstillinger i kommunerne. I ældreplejen vil det svare til knap 5.000 færre social- og sundhedsassistenter og – hjælpere.
• Dennis Kristensen ærgrer sig samtidig over, at aftalen indebærer, at den særlige ældremilliard nu skal indgå i bloktilskuddet til kommunerne.
• “Når kommunerne nu ikke længere er bundet til at bruge milliarden på de ældre, så frygter jeg, at kommunalpolitikernes spareiver på ældreområdet vil fortsætte. Vi har desværre set, at kommunerne i meget høj grad har haft ældreplejen i kikkerten under de stramme økonomiske vilkår under den økonomiske krise. Det har foreløbigt kostet 5,5 millioner hjemmehjælpstimer om året,” siger Dennis Kristensen.

Hvad er værdig ældrepleje egentlig? Du skal have hjælp til at SKIFTE tøj, hvis du har spildt og IKKE selv er i stand til at skifte. Det er en af de 10 konkrete ting, Ældre Sagen mener, er afgørende for værdig ældrepleje. Forside > Om Ældre Sagen > Hvad er værdig ældrepleje egentlig?  Nyheder Valgt i øjeblikket  Pressekontakt  Find en ekspert  Logoer 16-06-2015 I DSR, FOA og Ældre Sagen hører vi alt for ofte beretninger om uværdige FORHOLD på ældreområdet. Vi hører om ældre, der sidder for længe i våde bleer, får uappetitlig mad og som oplever, at mange forskellige hjælpere kommer og går i deres hjem. Vi hører om mangel på medarbejdere, der løber stærkere og stærkere, og som oplever, at de ikke altid har tid til at give en forsvarlig omsorg, pleje og behandling. Med andre ord oplever vi, at værdigheden i ældreplejen i Danmark af og til halter og vi ved, at mange frygter at de ikke kan få værdig, pleje, omsorg og behandling, når de bliver ældre. Derfor vil vi gerne invitere til en debat om hvordan vi kan SIKRE , at man i Danmark fortsat kan leve et meningsfuldt liv og bevare sin selvbestemmelse, selv om man er blevet afhængig af hjælp fra andre. Inspirationen er hentet fra Norge og Sverige, der gennem flere år har arbejdet aktivt for at få en mere værdig ældrepleje. I de to landes lovgivning står der, at hjælpen til svækkede ældre skal indrettes med respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, egenværd og livsførelse. Helt centralt lægges der vægt på, at tilværelsen fortsat skal være tryg og meningsfuld, også når man er svækket og har brug for hjælp fra andre. I begge lande arbejder man med såkaldte værdighedsgarantier, både på landsplan og lokalt. Det betyder, at værdigheden bliver debatteret på flere niveauer, politisk og blandt ledelse og medarbejdere i ældreplejen. Vi inviterer til en bred debat i Danmark. For vi mener, at det er relevant, at alle lige fra folketingspolitikere, kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere i ældreplejen, pårørende og borgere i almindelighed, sammen kommer dybere i en forståelse af: Hvad forstår vi ved værdig ældrepleje? Og hvad kan vi gøre for a t SIKRE en værdig ældrepleje? Vi præsenterer her 10 elementer, som vi synes er afgørende, når vi taler om værdighed i ældreplejen: 10 elementer i værdig ældrepleje 1. En bolig der passer til den enkeltes BEHOV – også ved funktionstab Det betyder, at man tilbydes ændringer i indretningen af sin eksisterende bolig, samt hjælpemidler. Det kan også betyde TILBUD om en anden bolig, hvor ægtefællen har mulighed for at flytte med, hvis det ønskes. 2. Mulighed for at komme ud Det betyder, at man kan få støtte til at forlade egen bolig i hverdagen.FX til gåtur, indkøb eller besøg. 3. Mulighed for at være velsoigneret og klædt som man ønsker Det betyder fx at få den nødvendige og rettidige hjælp til personlig hygiejne, så man ikke sidder i en brugt ble. Det betyder også støtte til at SKIFTE tøj, hvis man har spildt mm. 4. Varieret og ernæringsrigtig mad i rammer, der giver lyst til at spise Det betyder gode fysiske og sociale rammer for måltiderne. Det kan fx OGSÅ betyde støtte til måltider og til tilberedning af mad. Det betyder OGSÅ , at der er reelle valgmuligheder, og at der tages individuelle hensyn til særlige ønsker og diæter. 5. Lindrende behandling og en værdig død Det betyder, at den døende skal tilbydes lindrende behandlinger, støtte og rammer, som kan tilgodese et værdigt terminalforløb. 6. Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få relevant hjælp, når der er behov for det Det betyder støtte og hjælp til en træning og genoptræning, der kan styrke mulighederne for at fungere i hverdagen, både fysisk, kognitivt og socialt. 7. Forebyggelse af sygdom samt kontinuitet og faglighed i omsorg, pleje og behandling Det betyder, at medarbejdere følger den ældres helbredssituation for at forebygge sygdomme og for at kunne sætte ind med den rette pleje, omsorg og behandling, når det er nødvendigt. Det betyder OGSÅ , at medarbejdere skal have mulighed for at samarbejde på tværs af fag og sektorer, så der sikres MEST mulig kontinuitet for den enkelte. 8. Mulighed for at bevare egen døgnrytme Det betyder, at der tages hensyn til den enkeltes døgnrytme, så den enkelte så vidt det er muligt selv bestemmer, hvornår dagen starter og slutter. Det betyder også mulighed for at komme ud i frisk luft og mulighed for at få støtte til at deltage i sociale aktiviteter. 9.TILBUD om eksistentielle samtaler og samvær med andre Det betyder nærvær og samtaler om det, der fylder for den enkelte. Det betyder støtte til at holde minderne i live og fokus på sin livshistorie. Det betyder, at støtten IKKE kun er i forbindelse med de fysiske udfordringer, men i lige så høj grad også handler om den mentale sundhed. 10. Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Det betyder, at man behandles med respekt og værdighed, uanset at man ikke længere kan det samme som tidligere. Det betyder, respekt for privatlivet og for personlige grænser. Det betyder at medarbejdere og ældre taler til hinanden på en ordentlig måde. Det betyder, at man fortsat får mulighed for at udvikle sig og fastholde en meningsfuld tilværelse på trods af helbredsforværringer.

FN vil øge ligheden i Danmark

FN vil flytte milliarder til de fattigste danskere

• 1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af alle værdier
• Den rigeste procent i Danmark ejer en tredjedel af formuen
• Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har under forhandlingerne i FN støttet lighedsmålsætningen, men vil ikke svare på, om og hvordan en socialdemokratisk ledet regering vil nå det.»Det ligger uden for mit ressort«
• Venstres ordfører på området, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at målet om større lighed »ikke er relevant for Danmark«. »I Danmark har vi ikke for meget ulighed. Det skal kunne betale sig at arbejde, og der skal være forskel på, om man bidrager til samfundet eller ej. Der skal også være noget motivation«, siger han
• DF kræver, at Danmark springer fra. »Hvis vi får nogen indflydelse efter et valg, vil vi lægge meget stor vægt på, at Danmark afstår fra at skrive under. Hvordan vi fordeler goderne i Danmark, skal afgøres af danskerne«, siger Søren Espersen.

Omtrent 46.000 danskere sidder på næsten en tredjedel af de værdier, som danskerne har i ejendomme og værdipapirer.

Det vil kræve dramatiske ændringer i den danske økonomiske politik, hvis vi skal leve op til FN’s kommende målsætning om at bekæmpe uligheden – ikke bare i verden, men også i Danmark.

»For at nå FN-målet skal vi øge beskatningen i toppen og lette den i bunden. Samtidig skal overførselsindkomsterne – pensioner, kontanthjælp, dagpenge, osv. – vokse hurtigere end lønningerne, og endelig skal der gøres en effektiv indsats mod social dumping«, siger Kristian Weise.

Lighedsmålsætningen er en del af FN’s storstilede plan for at redde planeten, dens mennesker og deres velfærd. Kernen i planen er, at den nuværende udvikling ødelægger planeten og dermed menneskehedens eksistensgrundlag. Men det lader sig ikke gøre at redde miljøet uden at skabe en ny økonomisk dynamik, der også tager højde for den sociale retfærdighed.

»Bæredygtig udvikling indebærer, at afskaffelse af fattigdom og ulighed, beskyttelse af planeten og inkluderende økonomisk vækst hænger sammen og afhænger af hinanden«, lyder det i redningsplanen.

Den ambitiøse plan skal vedtages på FN’s generalforsamling i september under ledelse af Folketingets nuværende formand, Mogens Lykketoft (S).

Uanset hvilken blok der vinder valget, kan den nye regering se frem til at komme under pres fra FN for at gøre de fattigste danskere markant mere velhavende.

FN har netop offentliggjort det officielle forslag til bæredygtige udviklingsmål, der skal gælde i de næste 15 år, og her står målet om øget lighed centralt. Som noget nyt gælder målene også for den rige del af verden.

Ifølge Mogens Lykketoft (S), der fra næste uge er formand for FN’s Generalforsamling, har verdens ledere erkendt, at der skal en helt ny udviklingsmodel til, som både beskytter planeten og samtidig bekæmper fattigdom og ulighed. Det kræver en sammenhængende strategi, som alle verdens lande skal være med på, forklarer han.

Målsætningen forhandles ikke

»Jeg ved godt, at der er partier i Danmark, der går til valg på, at uligheden godt kunne være større. Det er klart et problem i forhold til FN-dagsordenen. Hvis regeringen skriver under på strategien, vil man forvente, at de gør noget for at opfylde målsætningerne«, siger Lykketoft. Strategien skal efter planen vedtages på FN’s generalforsamling i september.

Ligheds Målet lyder helt konkret, at de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster fremover skal have større indkomstfremgang end gennemsnittet. Målsætningens formulering ligger fast og forhandles ikke længere, fastslår FN-diplomater, der har arbejdet med teksten i årevis.

Presset fra FN om et mere lige Danmark kommer ubelejligt for både rød og
blå. Såvel Venstre som Socialdemokraterne har bidraget til, at Danmark har øget
uligheden de seneste år, og begge lejre lægger op til at fortsætte i samme
spor, påpeger Cevea’s direktør, Kristian Weise. For at nå FN-målet kan man
f.eks. øge topskatten og lade dagpenge og kontanthjælp vokse hurtigere end
lønningerne, siger han.

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har under forhandlingerne i FN støttet lighedsmålsætningen, men vil ikke svare på, om og hvordan en socialdemokratisk ledet regering vil nå det:

»Det ligger uden for mit ressort«.

Venstres ordfører på området, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at målet om større lighed »ikke er relevant for Danmark«.
»I Danmark har vi ikke for meget ulighed. Det skal kunne betale sig at arbejde, og der skal være forskel på, om man bidrager til samfundet eller ej. Der skal også være noget motivation«, siger han.

DF kræver, at Danmark springer fra. »Hvis vi får nogen indflydelse efter et valg, vil vi lægge meget stor vægt på, at Danmark afstår fra at skrive under. Hvordan vi fordeler goderne i Danmark, skal afgøres af danskerne«, siger Søren Espersen.

New Public Management er kommet for at blive NPM, uanset om den bliver udbudt i licitation, privatiseret eller blot bruges som en ”indre markedsgørelse” i de offentlige institutioner. Ældresektoren og hjemmeplejen er et af de områder, hvor man er gået længst i markedsgørelsen og detaljeringsgraden af ydelserne, bl.a. for at bane vejen for borgernes frie valg af leverandør. Her tegner forskningen et dystert billede af det psykiske arbejdsmiljø. Selvom ikke alle problemer entydigt kan tilskrives NPM. – Der var også arbejdsmiljøproblemer i faget før NPM. – Men det er tydeligt at den NPM inspirerede udvikling har haft negativ indflydelse på arDer er ikke udsigt til at kommunerne dropper styrings logikken i NPM, tværtimod er der udsigt endnu mere privatisering og udlicitering, siger lektor på RUC, Annette Kamp AAA INFO Nr. 15 ● marts ● 2015 2 bejdsmiljøet. Det har blandt andet forstærket ubalancerne mellem arbejdskrav og ressourcer; og det har skabt nye tidsstrukturer i arbejdet, lyder en af konklusionerne i rapporten. – Med NPM har man standardiseret arbejdet og markedsgjort det. Det er blevet stykket op til de mindste enheder, som er omsat til minutter, som så kan omsættes til kroner, siger Annette Kamp. – Men samtidig er der ting, som Sosu-assistenter –og hjælpere ikke må lave, ting de ikke bliver målt på, og som derfor ikke eksisterer. Det er arbejde som bliver usynligt, siger hun. – Det er i modsætning til hvordan man i praksis tilrettelægger arbejdet. Det handler jo om at tilpasse sig til den ældres behov og hverdag. Hvis man virkelig fulgte manualerne til punkt og prikke, ville det slet ikke fungere, siger Annette Kamper. Tidspuslespil Konsekvensen er, at Sosu’erne forsøger at lægge et tidspuslespil, hvor de prøver at få tiden til at slå til. – Det kalder vi selvintensivering. De løber stærkere for at få det hele til at gå op. Men det antaster samtidig meningen med arbejdet og de krav folk stiller til egen faglig stolthed. Mange kompenserer ved at gøre mere end det, de skal, for at opretholde deres faglighed. Hvis de ikke gjorde det, kunne det ikke hænge sammen. Det er en gammel sandhed, at hvis vi alle arbejdede efter reglerne, så ville alt stå stille, selv når det gælder fabriksarbejde. I hjemmeplejen fungerer det slet ikke, da ”materialet” er mennesker, siger Annette Kamp. – Det viser hvor dygtige medarbejdere, der er i hjemmeplejen. Men samtidig giver det anledning til konflikter og diskussioner blandt personalet. Skal vi bare gøre det vi skal, og lade det være op til borgeren at klage? Det er der nogen der siger men færre der gør. Mange kan slet ikke holde til kun at gøre det de skal, siger hun. – Systemet kommer til at stå i modsætning til det, det handler om: Evnen til at tage vare på andre mennesker og imødekomme deres behov. Det gælder om at tilrettelægge arbejdet, så hverdagslivet fungerer for de ældre, siger Annette Kamp. Sosu’ernes faglighed udgør en slags omsorgslogik, som står i modsætning til NPM’s styringslogik. – Styrings logikken handler om at nedbryde arbejdsprocesserne til de mindste enheder, som kan måles: Så mange minutter til at børste tænder, så meget for et bad. Hver ydelse kan omsættes til en pris. Det er det mest velre- AAA INFO Nr. 15 ● marts ● 2015 3 gulerede område, og så kan du skrue op og ned på knapperne. Alt er dokumenteret og kan styres, og ydelserne kan laves om, siger hun. Men resultatet er, at store dele af det virkelige arbejde bliver usynligt. – Et banalt eksempel: Der kan sættes minutter på, hvor længe det tager at smøre maden. Men opgaven er også er at give de ældre lyst til at spise. Opmålingen tager opmærksomheden væk fra det det handler om, siger Annette Kamp. Nedskærings øvelse Men spørgsmålet er om indførelsen af markedsprincipper reelt fører til øget produktivitet? – Hidtidig forskning peger på, at det er svært at opnå de økonomiske besparelser og den kvalitets- og produktivitetsstigning, som ønskes realiseret ved etablering af markedsprincipper i den offentlige sektor. Yderligere bureaukratisering, personaleudskiftning, ringere motivation og arbejdsvilkår virker i modsat retning. Flere undersøgelser viser således, at der i mange tilfælde skabes nye bureaukratier i forsøget på at afbureaukratisere den offentlige sektor, konstaterer forskerne i rapporten. Og det på trods af, at NPM overordnet jo sigter på at gøre systemet mere effektivt og gennemskueligt. Men måske er målet et helt andet? – Glem alt om afbureaukratisering. NPM har ført til nedskæringer, og på den måde er det en rationel øvelse, der er lykkedes. Og det ekstra arbejde, Sosu’erne laver, får det til at gå, siger Annette Kamp. – Det har vist sig, at NPM ikke løser problemet alene. Kommunernes økonomi forværres samtidig med, at der bliver flere ældre. Derfor satset man nu på rehabilitering af de ældre, så de kan klare flere ting uden hjælp. Og nogle kommuner har allerede foruddiskonteret besparelserne, siger hun. – Men det betyder ikke, at NPM ikke fortsætter, siger Annette Kamp. Hun kan ikke se tegn på et mere grundlæggende opgør med den herskende styringslogik. – Nogen stedet er man opmærksom på det usynlige arbejde og gør det lovligt. Beskeden er, at det er OK, at I gør det. Det betyder meget for medarbejderne, at de får anerkendelse for det de gør for at få tingene til at lykkes. Men arbejdspresset bliver ikke mindre, siger hun Fortsætter udliciterings vejen Samtidig tyder alt på, at kommunerne vil gå videre ad udliciterings- og privatiseringsvejen. Uanset at al forskning peger på, at det hverken bliver billigere eller bedre. Kampagne for arbejdsmiljøstrejke i Norge Den borgerlige norske regering har planer om forringelser af arbejdstiden, som vil føre til væsentlige forringelser af offentligt ansattes arbejdsforhold. Derfor har norsk fagbevægelse agiteret for en arbejdsmiljøstrejke den 28. januar 2015. Også i Danmark og andre europæiske lande presser arbejdsgiverne for øget fleksibilitet. Det kalder på faglig solidaritet over grænserne. Aktionsgruppens ekstraordinære generalforsamling den 24.1.15 vedtog enstemmigt opbakning til aktionen. Udtalelsen kan ses på hjemmesiden: www.aktionsgruppen.dk – Sverige er gået langt og er ved at bakke på det, fordi det har ført til mange skandaler, og politikerne er begyndt at overveje, om de kan holde til at levere så ringe service, siger Annette Kamp. – Nogle kommuner vil gå langt ad den vej, på trods af, at det ikke bliver billigere men dårligere. De svenske erfaringer viser, at man ender med færre ansatte pr. ældre, flere korttidsansatte og vikarer og et generelt lavere uddannelsesniveau hos personalet i de privatiserede løsninger. siger hun. Rundt omkring i kommunerne er der flere forsøg i gang på at afbøde virkningerne af NPM’s markedstænkning. Nogle steder forsøger man at løsne den stramme regulering af arbejdet og inddrage medarbejdernes faglighed og innovation. – Det er svært at sige, om der er en modbølge på vej. Jeg tror det er op ad bakke, men det er vigtigt at pege på de steder, hvor man forsøger at bløde op og afbøde virkningerne af markedstænkningen. Selvom selve rammen er den samme, så kan man gøre det forskelligt, siger Annette Kamp. AAA INFO Nr. 15 ● marts ● 2015 4 New Public Management har trukket lange spor af ødelæggelse gennem den offentlige sektor, og trods tilløb til et opgør med markedstænkningen, så er det op ad bakke, siger faglig sekretær i FOA Socialog Sundhedsafdelingen i København, Charlotte von Mehren Af Hans Brinkmann New Public Management gennemsyrer styringen og tænkningen i social og sundhedssektoren i kommuner og Regioner. Det har haft voldsomme konsekvenser for arbejdsmiljøet. Selvom Charlotte von Mehren NPM har været en møgspreder havns Kommune nu har sat gang i en tillidsreform, så er der lang vej igen, før faglighed og omsorg atter kommer i fokus for indsatsen. Det viser erfaringerne i FOA’s Social- og Sundhedsafdeling i København. Fagforeningen har 18.000 medlemmer, som arbejder i kommunerne i Storkøbenhavn og i Regionen. – Vores medlemmer har hver især deres holdning til New Public Manegement (NPM) og arbejdsmiljø. Og der er forskel på, hvordan ledelserne har håndteret det. Nogen steder har ledelsen styret det, så medarbejderne er blevet inddraget når der skulle rationaliseres. Andre steder har de overført styringsmetoder direkte fra det private. NPM handler om at kontrollere og rationalisere, som om det var en privat virksomhed. Det er så presset ned over hele den offentlige sektor. Det er som en atombombe, hvor NPM har spredt sig fra toppen og er foldet ud hele vejen ned, siger Charlotte von Mehren, faglig sekretær i afdelingen. Rationalisering var også på tapetet, inden NPM blev rullet ud for alvor. – Ind til 2006 vidste vi, at der skulle rationaliseres for 2 procent om året. Men fra 2006 blev tommelskruerne strammet endnu mere. Nogen af vores medlemmer følte, at de blev kørt over. Ledelsesretten blev brugt, så det bare blev meldt ud uden diskussion, at AAA INFO Nr. 15 ● marts ● 2015 5 ”her skal der kun være fem, hvor i før var syv”. Når man ikke bliver taget med på råd, fører det uvægerligt til et dårligt arbejdsmiljø, siger hun. Rationaliseringsbølgen har ført til, at medarbejderne er i næsten konstant alarmberedskab. – Der er hele tiden ny besparelser med fyringer undervejs, og det gentager og gentager sig. De sidste par år har vi oplevet, at man på Regionshospitalerne nærmest har udraderet hele grupper af medarbejdere. Så de oplever, at de hele tiden sidder yderst på bænken. Efter fire og fem prikkerunder, føler folk efterhånden, at ledelsen mere går efter manden end efter kvalifikationerne, siger Charlotte von Mehren. Ødelægger solidariteten – Det betyder, at vores medlemmer hele tiden lever i et ansættelsesforhold, hvor de ikke ved, hvornår næste runde kommer. De er hele tiden nervøse og spekulerer på, om de er i spil til at ryge ud. Konsekvensen er at de bliver egoistiske, ”jeg skal kun tænke på mig selv”. Og det fører igen til disharmoni i medarbejdergruppen. Tidligere var vi gode til at støtte hinanden og løbe lidt hurtigere, hvis der var en kollega, der haltede lidt bagefter. Det er slut med det. Det er en af de store ulykker, som NPM har ført med sig, siger hun. – Solidariteten er blevet mindre, de stærke er stærke for sig selv ikke for fællesskabet. Nu hytter folk deres eget skind, nogle tækkes ledelsen og er hurtige til at tage ekstra vagter f.eks., og håber måske på den måde at få lov at blive, siger Charlotte von Mehren. – Med NPM kan ledelsen gøre med medarbejderne, hvad de vil. Vi ser mere og mere, hvordan de f.eks. dikterer nye vagtskemaer uden at inddrage medarbejderne. Ofte går det helt enkelt ud på at spare penge, ved at lægger vagterne sådan, at de udløser færrest mulige tillæg. I bund og grund har ledelsen hele tiden fokus på at spare, men ikke på indholdet i det, der skal leveres, siger hun. De specialiserede psykiatriske botilbud er et eksempel på, de alvorlige konsekvenser, mener hun: – Siden 2006 har botilbuddene været igennem så mange spareøvelser, at det går ud over medarbejdernes sikkerhed. Der er ikke altid en kollega i nærheden, ofte er det alene-arbejde, så de går i et konstant beredskab. Det er jo fint nok med en overfaldsalarm, hvis man ellers når at trykke på knappen, men det kan ikke erstatte en kollega, som er fysisk til stede, siger Charlotte von Mehren. – Tidligere var der en vis sikkerhed i ansættelsen. Vi kendte rammen med de 2 procent om året, nu er det 2 procent plus alt det andet. Det er blevet til en løbende proces, og ingen kan føle sig sikre mere, siger hun. Da omsorgen forsvandt Charlotte von Mehren var ansat i Københavns Kommune og fællestillidsrepræsentant for alle plejehjemmene, dengang New Public Management blev rullet ud i kommunen. Det skete bl.a. med hjælp af ny teknologi, den håndholdte computer, PDA. – Da det skete, flyttede fokus sig fuldstændigt fra kernen i hjemmehjælpen. Før arbejdede hjemmehjælpen ud fra en håndskrevet liste over de borgere, de skulle besøge den dag. Opgaven var at gå ud og hjælpe med det, som der nu var brug for den dag, siger hun. – Men så kom NPM: Tjek ind på computeren, når du går ind ad døren, og så mange minutter til hver opgave, som den ældre er visiteret til. Lav kun visiterede ydelser, ikke noget med trøst eller holde i hånd. Medlemmerne stejlede, men beskeden var, at vi skulle lære at blive hårde og stoppe det ”nurseri”, siger Charlotte von Mehren. Med et slag fjernede man hele beslutningsretten fra medarbejderne. AAA INFO Nr. 15 ● marts ● 2015 6 Bliv medlem Har du lyst til at blive medlem af Aktionsgruppen? Vi arrangerer møder om aktuelle arbejdsmiljøemner, laver pjecer og hjemmeside-information, samarbejder med aktivister i andre lande m.v. Her har du mulighed for at mødes med mange forskellige arbejdsmiljøfolk. Sådan bliver du medlem: Direkte med girokort: 827-6625 AAA, Dortheavej 39, 2400 København NV Mrk. Nyt medlem. Skriv tydelig navn og adresse. Eller skriv dit navn, adresse og evt. faglig organisation til [email protected] – Du kan enten blive ligeglad eller sige ok, så gør jeg kun det, som der er visiteret til. Men heldigvis var der nogen, der gjorde oprør. De ville ikke finde sig i at skulle behandle svage borgere på den måde, siger hun. Tillidsreform Diskussionen om minuttyranniet endte i København med at politikerne indså, at der måtte ske noget. De sidste to år har man arbejdet med at indføre en såkaldt tillidsreform, hvor borgeren i stedet for minutsatte ydelser får en ”besøgsblok”, hvor borger og hjemmehjælper sammen finder ud af, hvad tiden skal bruges til. – Efter to år er medarbejdere og borgere begyndt at blive glade igen. Selvom vi er i en overgangsperiode, hvor vi skal aflære at registrere alting. Kun det, der giver mening, skal registreres, siger Charlotte von Mehren. Hun ser tillidsreformen, som en et positivt fremskridt. – Det er det eneste rigtige at bygge på medarbejdernes erfaringer. Og nu spreder den tillidsbaserede dagsorden sig også til andre områder i kommunen. I MED-udvalget har vi nu tema-diskussioner om, hvordan vi gør tingene. Der kommer fokus på, hvordan vi løser kerneopgaverne. Så i København er vi på vej ind i en tænkning, som går i positiv retning, siger hun. – Men tillidsreformen gør vel ikke i sig selv op med nedskæringsregimet? – Jeg tror, at man er klar over, at der ikke kan skæres mere på basispersonalet. Der kan ikke flyttes flere frontmedarbejdere, den erkendelse er man nået til i Københavns kommune, siger Charlotte von Mehren. En aktiv fagforening Fagforeningen har spillet en vigtig rolle i forhold til at få fokus tilbage på kerneopgaverne. – Fagforeningen har flyttet fokus og har nu en politisk holdning til, hvordan de generelle problemer skal løses. Vi skal ikke kun sagsbehandle for enkeltmedlemmer. Men selvfølgelig er der skepsis, medlemmerne er blevet trynet så mange gange at nogle siger: ”Tillidsreform min bare”. – Vi er nød til sammen med tillidsrepræsentanterne at arbejde med kommunerne. Vi har et godt samarbejde med politikere og administration i København. Vi stilAAA’s 40 års Jubilæum! I år er det 40 år siden Aktionsgruppen blev dannet. Vi fejrer jubilæet fredag den 8. maj. Reserver dagen allerede nu. Nærmere om tid og sted følger. Bestyrelsen ler de frække spørgsmål og holder ved, vi bruger meget tid på at forberede os, så de ikke kan rende om hjørner med os. Det gjorde vi ikke tidligere, siger Charlotte von Mehren. Fagforeningen har et team, som tager ud og snakker med politikerne i kommunalbestyrelserne. – Og de bliver faktisk hørt. F.eks. droppede Høje Tåstrup udliciteringen af to plejecentre, efter teamet havde været ude og fortælle politikerne, hvad konsekvenserne ville blive, siger hun. Stadig små skridt Trods den positive udvikling, understreger Charlotte Mehren, at der er lang vej igen. – Det er op ad bakke og det er små sejre, vi ser. NPM-bølgen har været en møgspreder, som har ødelagt arbejdsmiljø, tillid og sund fornuft. Det har fjernet selvstændighed og arbejdsglæde og tankegangen har spredt sig fra Christiansborg og ud i alle led. I Regionen kalder man et hospital for en virksomhed, og København har sin ”koncernservice”, så der er langt vej igen, inden vi får gjort op med tankegangen, siger hun.

Stigende fattigdom

Stigende fattigdom og øget forskel mellem rig og fattig

Hans Genefke Jørgensen, Ældrestyrken, Gladsaxe

Vi har i mange år i Danmark kunnet glæde os over at være det land i verden, hvor der var størst økonomisk lighed. Det var dengang i 1990’erne. Sammen med de øvrige nordiske lande og enkelte andre, bl.a. Japan og Holland, fik vi tegnet en klar profil internationalt om, at “den nordiske model” betyder større lighed.

Men i perioden 2001 til 1009 fik vi pludselig den næsthøjeste vækst i ulighed blandt de vesteuropæiske lande, og vi røg i 2009 ned på en sjetteplads blandt de vesteuropæiske lande og er senere røget endnu længere ned. Selv en række lande i det tidligere Østeuropa har nu, ifølge EU’s opgørelser, større økonomisk lighed end Danmark – det gælder bl.a. lande som Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet.

Denne udvikling skyldes den politik, som er ført i Danmark: Huspriserne er stedet voldsomt (bl.a. på grund af de særligt favorable ordninger for huslån i Danmark), og der er blevet givet skattelettelser til de rigeste mens folk i bunden fik reduceret de offentlige ydelser. Den politiske begrundelse var, at det var nødvendigt for at vi kunne klare os i den internationale konkurrence og dermed undgå at tabe markedsandele. Samtidig viste en undersøgelse, der blev gennemført for Politiken, at 81 % af den danske befolkning var helt eller delvis enige i, at der er for store økonomiske uligheder. Næsten halvdelen af dem var helt enige heri.

Ser man på indkomsten i forskellige dele af befolkningen, viser det sig, at den fattigste tiendedel i denne periode, fra 2001 til 2009, fik et fald i realindtægten, mens den rigeste tiendedel fik en fremgang i deres indtægt, der for perioden i gennemsnit var større end den samlede gennemsnitlige disponible indtægt for den fattigste gruppe.

Vi skal se denne udvikling i lyset af, at større ulighed har en negativ effekt for os alle – rige som fattige. Studier fra mange lande viser nemlig, at der med voksende ulighed følger en masse sociale problemer, som psykisk sygdomme, stress, og vanskeligere børn, samt en række sygdomme som fedme, hjerte-kar problemer og misbrugsproblemer. Og ud over at være en katastrofe for den enkelte, så koster det samfundet dyrt! Brutalt kan det opsummeres med at fattige i gennemsnit dør ca. 10 år tidligere end velstillede.

Fattigdommen er den voksende uligheds følgesvend, og antallet af fattige er steget i den samme periode op gennem 1990’erne. Opgjort ud fra det fattigdomskriterie, som netop er blevet vedtaget i Folketinget, er antallet af fattige fordoblet i Danmark fra 2001 til 2011. Gladsaxe Kommune placerer sig i denne opgørelse på en 29. plads (ud af 96 kommuner) – dvs. at der kun er 28 kommuner, hvor andelen af fattige er større end i Gladsaxe. Det er jo ikke specielt imponerende.

Disse beregninger understøttes af en helt ny undersøgelse, som tænketanken Kraka netop har gennemført. Den bekræfter, at antallet af fattige i Danmark i perioden er steget fra 23.500 til 46.600 personer.

Det vedtagne fattigdomskriterie forudsætter, at man for at blive betegnet som fattig i tre år i træk skal have haft en indkomst, der er mindre end halvdelen af det, man kalder “medianindkomsten”. Det er det beløb, hvor lige mange danskere tjener mere og mindre. Hvis man i stedet opgør det, der kaldes “den etårige lavindkomstgruppe”, dvs. gruppen, der ligger under den definerede fattigdomsgrænse i blot et enkelt år, vil antallet af fattige være fire gange så stort. Det er denne gruppe, som er på vej til at falde under fattigdomsgrænsen, hvis de ikke øger deres indkomst. Det umiddelbart truende fattigdomsproblem er altså fire gange så stort som det, der bliver opgjort.

Hertil kommer, at antallet af ledige, der med regeringens nye lovgivning falder for modtagelse af kontanthjælp jo ikke blev de 4.000, som regeringens økonomer havde forudset, men i stedet bliver vel over 30.000 personer. Og det er vel at mærke en gruppe, som også i fremtiden år for år vil blive forøget med omkring 3 – 4.000 personer. Det er netop denne gruppe, som er i særlig fare for at falde under fattigdomsgrænsen. Men man skal som sagt have været fattig i 3 år i træk for at blive registreret, så det er først om tre år, at vi vil se en voldsom yderligere stigning i antallet af registrerede fattige.

Væksten i andelen af økonomisk fattige har været større i særligt udsatte boligområder end i resten af landet, og ca. en femtedel af de økonomisk fattige bor i dag i almene boliger. Blandt dem er der en stærk overrepræsentation af personer med ikke-vestlig baggrund. I særligt udsatte boligområder var andelen af fattige i 2011 steget til omkring 4,5 % – i enkelte boligbebyggelser helt op til 7 %.

Den vedtagne grænse for fattigdom er lagt lige under den indtægt, som ældre, der alene lever af folkepension har. Men grænsen vil jo år for år rykke sig i takt med at medianindkomsten ændrer sig. Fortsætter udviklingen som den har været i de sidste år, kan man derfor forvente at et ganske betydeligt antal fattige inden for de nærmeste år vil falde under grænsen og blive betegnet som “fattige”. Det er måske en af årsagerne til, at der i den sidste tid, og specielt omkring finanslovsforhandlingerne, har været stor fokus på at forbedre de ældres forhold.

NEJ, NEJ OG ATTER NEJ

Hjælpen til samfundets svageste skrumper

Af Kåre Kildall Rysgaard

Mandag den 23. februar 2015

På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte. Flere får nej, når de søger om støtte til blandt andet sygebehandling, flyttehjælp eller tilskud til begravelse. Spar selv op af kontanthjælpen og betal selv, lyder beskeden. Men organisationer oplever, at nogle bliver hjemløse og dropper medicin, når de ikke får støtte.

Selv om der bliver flere kontanthjælpsmodtagere, udbetaler kommunerne mindre og mindre i støtte til medicin, flytteudgifter og husleje til samfundets svageste. Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Afslag. Afslag. Afslag. Stadig flere økonomisk trængte danskere får nej, når de søger om at få dækket enkeltudgifter. Det kan være afslag på hjælp til huslejen, så de ikke mister boligen. Eller på sygeudgifter, tandlægeregninger og medicin. Eller på hjælp med flytteudgifter eller tilskud til begravelse.

I 2013 brugte kommunerne 2,3 milliarder kroner til særlig støtte efter Aktivloven. Det er 837 millioner kroner mindre end i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret og renset for inflation.

837 millioner kroner skåret på fem årForrige år brugte kommunerne 2.326 millioner kroner på hjælp i særlige tilfælde. Det er 837 millioner kroner mindre end i 2008.

2014