Ældrestyrken i Gladsaxe

Ældrestyrken blev oprettet i 2011 som en selvstyrende gruppe for personer over 60 år i Gladsaxe med interesse for sociale forhold, ældrepolitik, kulturelle og lokalhistoriske emner og international politik.

Vi mødes kl.12.00 til ca. 15.00 den sidste torsdag i hver måned, hvor vi spiser frokost sammen, synger og drøfter aktuelle samfundspolitiske og historiske emner med vægt på dialog og debat.

Møderne er åbne for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før mødets afholdelse af hensyn til frokosten, og fordi vi max kan være 25 deltagere.

Vil du vide mere om vores aktiviteter, kan du ringe og høre nærmere via Ole Nielsen på tlf. 20 47 68 90 eller på e-mail [email protected].

Ældrestyrken inviterer ofte en oplægsholder til at fortælle om faglige eller politiske emner. Her er det Lars Iversen, der fortalte om Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere.

Aktiviteter

Tilmeld dig senest 3 dage inden mødets afholdelse via Ole Nielsen på tlf. 20 47 68 90 eller e-mail [email protected].

Ældrestyrkens møder afholdes altid fra kl.12.00 til ca.15.00.

Møderne i Ældrestyrken er også åbne for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før et mødes afholdelse, af hensyn til frokosten, og fordi vi maks. kan være 25 deltagere.

Mødeaktiviteter i 2020

Christian Juhl

30. januar: Hvad siger grønlænderne i et arktisk spændingsfelt mellem stormagterne?

Oplægsholder: Christian Juhl, lærer, folketingsmedlem for Enhedslisten, herunder ordfører for Rigsfællesskabet og Nordisk samarbejde, informerer om baggrunden for USA’s, Kinas og Ruslands interesse for Grønland, der sidst har manifesteret sig i Trumps tilbud om at købe Grønland. Hvad siger grønlænderne, og hvor står Danmark?

Peter Hasle

27. februar: Hvad er den sociale kapital?

Oplægsholder: Peter Hasle, professor og medforfatter til bogen ”Ledelse med social kapital” vil tale om de relationer mellem mennesker, der bygger på retfærdighed og tillid, og som udgør den sociale kapital på en arbejdsplads. Danske virksomheder råder traditionelt over en stor, social kapital og brugt rigtigt, er den en vigtig ressource. Hvad er vores erfaringer efter et langt arbejdsliv? Blev vores viden og erfaringer brugt rigtigt?

Mogens Elmer

26. marts: Ulighed i sundhed, hvordan kommer den til udtryk?

Oplægsholder: Mogens Elmer, tidligere praktiserende læge på Nørrebro, har i hele sit aktive liv som læge kunnet konstatere uligheden i sundhed. Han vil tale om den klassemæssige ulighed, der kan fastslås i statistikkerne over sygdom og dødelighed, og hvor den gør sig gældende i forhold til hjemløse, gamle og endda mellem mænd og kvinder, og hvordan den også viser sig rent geografisk.

Nahid Riazi

30. april: Hvordan har højredrejning og nationalisme påvirket integrationen?

Oplægsholder: Nahid Riazi, socialpædagog og integrationskonsulent kom til Danmark som politisk flygtning fra Iran i 1989. Hun stiller spørgsmålet, hvilken rolle højredrejningen har spillet i de vestlige lande, herunder Danmark, i forhold til mere udskillelse og splittelse blandt borgerne, og hvor meget det har påvirket samhørigheden og integrationen i vores samfund.

28. maj: Ældrestyrkens årlige skovtur

Michael Dorph Jensen

24. september: Sundhedshuset i Gladsaxe – hvad er status?

Oplægsholder: Michael Dorph Jensen, grafisk designer og byrådsmedlem for Enhedslisten i Gladsaxe, vil orientere om planerne for det nye sundhedshus, der skal indrettes i den tidligere politistation over for Buddinge S-togstation. Foreløbig er der ikke kommet så meget ud om kommunens planer for huset, og hvor mener Enhedslisten, at hovedvægten bør lægges for de opgaver, et kommende sundhedshus kan koncentrere sig om?

Lars Abel

29. oktober: Hvilke erfaringer giver arbejdet i Gladsaxe Byråd?

Oplægsholder: Lars Abel, cand.merc. og politisk ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd besøger Ældrestyrken og fortæller om sine mange års arbejde i byrådet som den længst siddende i rådet, og de erfaringer, det har givet ham. En af Lars Abels mærkesager er værdig ældrepleje med respekt for den enkelte.

26. november: Festlig afslutning på året med en ”hemmelig gæst” og traditionen tro gløgg og æbleskiver.

Se billeder og beskrivelser herunder af de afholdte foredrag og andre aktiviteter, der er foregået i 2019 i Ældrestyrken.

Røde duge, juleroser, lys og gran mødte deltagerne i Ældrestyrkens afsluttende møde for denne sæson den 28. november 2019 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Duften af varm gløgg og æbleskiver satte yderligere stemningen i vejret og med julesange spillet på klaveret.

Både ordet jul/jol og Julefesten går helt tilbage til hedenskaben i Norden, hvor der blev ofret til de gamle guder, men hvor man også fejrede, at lyset vender tilbage. Den sidste del ville Ældrestyrken gerne være med til at markere, selv om der stadig er en måneds tid til vintersolhverv, hvor dagene igen tager til i styrke.

Nu ser vi frem til næste års aktiviteter, hvor vi starter den 30. januar 2020 nok så aktuelt med fokus på Grønland, og hvad grønlænderne siger til Trumps sidste tilbud om at købe deres ø og dermed en del af i Rigsfællesskabet. Oplægsholder: Christian Juhl, folketingsmedlem for Enhedslisten. Husk tilmelding på [email protected] eller på 20 47 68 90 tre dage før mødet.

Ældrestyrken ønsker alle i Seniorklubberne en rar og dejlig jul og et godt nytår med mange spændende aktiviteter.

Tovholderne

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Ældrestyrken gabte over et stort emne den 31. oktober 2019. På et yderst velbesøgt møde i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe var kemiingeniør Karl Vogt-Nielsen inviteret til at komme og holde et oplæg om klimakrisen – hvor slemt står det til, og hvad gør vi ved det? Karl har igennem 12 år været rådgiver for Enhedslisten i klimaspørgsmål, og han kunne fastslå som noget glædeligt, at også ældre interesserer sig for klimaspørgsmål.

Indledningsvis fik vi en status over klimaets tilstand, som nok virkede skræmmende på de fleste, og der fremkom også overraskende oplysninger, som f.eks. at Portland Cementfabrik i Ålborg udskiller mere CO₂ end den samlede produktion og indtagelse af oksekød i Danmark gør. Det vil regeringen i øvrigt nu gøre noget ved.

Den har sat sig som officielt mål at nedbringe udledningen af CO₂ med 70 pct. i 2030. Målet kan dog kun nås med industriens, landbrugets, transportens og hele befolkningens accept og medvirken, og hvis de fossile brændstoffer udskiftes med sol og vind og nye erstatnings brændstoffer til f.eks. flyindustrien.

Alle forandringerne kommer tæt på den enkeltes hverdag over hele kloden, og vi vil komme til at opleve klimaflygtninge i hobetal enten på grund af for megen regn, oversvømmelser på grund af stigende vandstand eller tørke. Vi kan på vore breddegrader allerede fastslå, at 20-årsstorme nu sker hvert år, og at skybruddene bliver stadig kraftigere.

Oplægget skabte en god debat med mange spørgsmål til oplægsholderen.

På gensyn – Tovholderne

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Forventningerne i Ældrestyrken var store til mødet med Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, den 26. september 2019 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Der var fint fremmøde, og i et par timer holdt Pelle oplæg om den aktuelle, politiske situation efter valget og Enhedslistens rolle som støtteparti for den nye regering. ”Forståelsespapiret” blev omtalt og forklaret, og Pelles store og dybe viden om samfundet og dets opbygning var inspirerende at lytte til og var grundlag for ivrig spørgelyst og debat.

Stadig flere får lyst til at deltage i Ældrestyrkens møder, hvor vi lægger vægt på at være aktuelle og med oplægsholdere, der kan gøre vanskelige emner tilgængelige og forståelige for alle. Det kunne Pelle Dragsted, og vi har også store forventninger til vores næste oplægsholder den 31. oktober 2019 kl. 12.00 i Seniorklubberne. Her kommer kemiingeniør Karl Vogt-Nielsen og taler om klimakrisen, hvor slemt det står til, og hvad vi kan gøre.

Tovholderne i Ældrestyrken

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

I programmet står der, at dyrlæge Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse kommer og fortæller om bl.a. produktionsdyrenes forhold. Desværre har hun måttet aflyse grundet sygdom. Heldigvis kom vor egen Dorthe Harvest med en feberredning – et oplæg med overskriften: Hvem er vi egentlig – og en film med titlen:  De danskes forfædre. Filmen er fra 1990 og produceret til TV af Dorthe Harvest. Den handler om det at være fremmed – at være anderledes, men også om det gode det kan føre med sig.

Statistisk set er ca. 5 millioner i Danmark af dansk oprindelse, men hvor langt tilbage går den danske oprindelse? Gennem tiden har indvandrergrupper slået sig ned i Danmark, og mange danskere er efterkommere af disse grupper. Tilhørsforholdene fremgår bl.a. af deres navne. Jøderne er kommet hertil i bølger og deres historie i Danmark går formentlig over 400 år tilbage. I dag bor der mellem 5000-8000 jøder i Danmark. På skovturen vil vi høre mere om jøderne og deres skæbne under krigen. Huguenotterne var franske protestanter, der ønskede at reformere den katolske kirke. De katolske franskmænd betragtede dem som kættere og drev dem på flugt fra deres hjemland. Huguenotterne fik midlertidig indrejsetilladelse i Danmark i 1681. Kartoffeltyskerne er sydtyske indvandrere, som kom til landet i tiden omkring 1760. Kong Frederik den 5. havde erfaret, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn og ønskede derfor, at de slog sig ned på den jyske hede for at dyrke kartofler. Der kom i alt 965 personer hertil fordelt på 265 familier. Kun 59 familier blev tilbage. Fra 1860 til 1900-tallet indvandrede den nok største gruppe til Danmark, nemlig svenskerne.  Gruppen bestod af fattige svenskere, der måtte forlade Sverige på grund af hungersnød. De mere velbeslåede svenskere drog til Amerika. 81.000 svenskere bosatte sig og fik arbejde i Danmark. Dorthe fortæller, at hendes oldemor Kajsa Lisa kom fra Värnamo i Småland. Nogle efterkommere oppe i vor tid er de mange børn af tyske fædre i Danmark efter 2. verdenskrig. Der er registreret 5579, men tallet er sikkert større. Ældrestyrken havde et foredrag med dette emne, lavet af Willi, der tog udgangspunkt i sin egen historie. Der er ligeledes efterkommere af de spanske soldater, som opholdt sig i Danmark i 1807.  Den spanske soldat Isidoro Panduro er forfader til Panduro slægten. Han var en strandet soldat på et tysk gods – Hindsholm. Fra det nordøstlige Fyn har slægten – på knap 200 år – forgrenet sig til hele landet.

Tak til Dorthe for en fængende feberredning.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Der blevet givet hånd hele vejen rundt – og helt i Ældrestyrkens ånd – da Mikkel Warming gæstede Ældrestyrken den 28. marts 2019. Han skulle i sin egenskab af bl.a. næstformand for organisationsbestyrelsen i AKB fortælle om, hvorfor boligmarkedet i hovedstadsområdet har udviklet sig så skævt og baggrunden for, hvorfor nogle områder kaldes ghettoer.

Den tendens til urbanisering, som vi ser i Danmark, finder sted over hele verden, hvor folk flytter sammen og stadig flere bor i de større og mellemstore byer, fortalte Mikkel Warming. Det skyldes blandt andet, at byerne byder på vækst og pæne lønninger, nye former for jobs som erstatning for de gamle industrier, tilbud om uddannelse og større kulturelle muligheder.

Udvikling medfører, at priserne på boliger stiger og kun kan betales af borgere med høje indkomster, og at ventelisterne på almene boliger for borgere med almindelige indtægter vokser. Der sker en polarisering af byen både økonomisk, socialt, geografisk og til dels også generationsmæssigt.

Oven i dette er lovgivningen om parallelsamfund kommet, som gør det muligt at definere særlige områder som ghettoer ud fra fire definitioner. I Gladsaxe findes to områder, som har sociale problemer, men som ikke er på listerne over ghettoområder, nemlig Høje Gladsaxe og Værebroparken.

Mikkel Warming kom ind på, hvad der bl.a. kan gøres for at dæmme op for denne udvikling og vende tendensen f.eks. ved at bygge flere almene boliger for familier, unge og studerende og ved at skabe anderledes boformer som f.eks. bofællesskaber, deleboliger og at indrette blandede bolig- og ejerformer.

Igen en dag i Ældrestyrken, hvor vi blev klogere på de aktuelle samfundsforhold ud over det, der også er formålet med vores møder – at styrke det sociale fællesskab og have en rar eftermiddag.

Næste møde i Ældrestyrken bliver den 25. april, hvor dyrlæge Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse kommer og fortæller om bl.a. produktionsdyrenes forhold.

Tovholderne

Mødet i Ældrestyrken den 28. februar 2019 skulle have haft et oplæg om de ældres forhold i Grønland. Det var 3. gang, vi forsøgte at høre mere om Grønland, men også denne gang måtte oplægsholder, folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigtiit, melde afbud. I stedet sprang vores egen deltager i Ældrestyrken, Hans Genefke Jørgensen, ind og holdt det oplæg om Mozambique, som vi ellers havde programsat til den 25. april i år.

Hans opholdt sig i Mozambique i 1982-1985 og i 2003-2005 som rådgiver, og det var på den baggrund, han fortalte om landet i det sydlige Afrika, som efter en langvarig selvstændighedskrig blev selvstændigt i 1975.

Tovholderne har været så heldige at udfylde det opståede hul i programmet den 25. april med dyrlæge Birgitte Damm. Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse og kommer og fortæller om organisationen og om nogle af de problemer hos landbrugsdyrene, Dyrenes Beskyttelse for tiden har fokus på.

Ældrestyrkens næste møde bliver den 28. marts, hvor vi meget aktuelt skal høre nærmere om, hvorfor nogle områder kaldes ghettoer og om hovedstadens skæve boligmarked. Oplægsholder bliver Mikkel Warming, bl.a. næstformand for organisationsbestyrelsen i AKB, København.

Tovholderne i Ældrestyrken

Fotograf: Carl Christian Lauridsen

Tidligere forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, trak fulde huse til Ældrestyrkens første møde i det nye år. Den 31. januar 2019 var alle pladser besat, og det var med stor interesse, deltagerne hørte Dennis Kristensen fortælle om sin opvækst, ungdom og tid som tillidsmand på Herlev Hospital og senere som formand for FOA. Det, der altid har drevet ham, er en indædt retfærdighedsfølelse og trang til at rette op på det, han finder forkert.

Til Ældrestyrkens næste møde torsdag den 28. februar har vi inviteret det grønlandske folketingsmedlem for partiet IA, Aaja Chemnitz Larsen, til at orientere os om forholdene i dagens Grønland med særligt fokus på ældres forhold.

Fotograf på mødet var Carl Christian Lauridsen, der også fik et billede af Emilce Nielsen, da hun fik en æske chokolade som en beskeden tak for alle de mange dejlige kager, hun igennem årene har bagt til Ældrestyrken.

Tovholderne i Ældrestyrken

Herunder kan du se billeder og beskrivelser fra de afholdte foredrag og andre aktiviteter, der er foregået i 2018 i Ældrestyrken.

Fotos: Carl Christian Lauridsen og Lars Laursen.

Ældrestyrken var ved at sprænge alle rammer den 27. november, da vi satte et muntert punktum for møderne i 2018. ”Den hemmelige gæst” var folketingsmedlem Finn Sørensen, der fortalte om sit aktive liv som fagforeningsformand for bryggeriarbejderne, musiker og en del af kunstnerkollektivet ”Røde Mor” og meget andet. Imens blev der spist sandwich, drukket kaffe og gløgg og spist æbleskiver, plus sunget med på Finns sange ledsaget af hans guitar.

Tovholderne var lidt stolte af på mødet at kunne præsentere Ældrestyrkens aktivitetsprogram for 2019. Det starter med besøg af tidligere forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, der kommer den 31. januar og fortæller om sin tid som formand og sine tanker om fagbevægelsen og fremtiden. Store emner, som vi glæder os til at høre om, og som alle interesserede er velkomne til at komme og tage del i.

Den 27. november kunne Ældrestyrken også glæde sig over, at en af vores mærkesager, Satspuljen, blev fjernet i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne. Vi har hele tiden ment, at ikke kun borgere på overførselsindkomst skulle bidrage tvungent til denne pulje, men at også alle andre skatteborgere – især dem med høje indkomster – burde bidrage. Nu afskaffes Satspuljen helt, men Ældrestyrken håber, at de mennesker, der hidtil har haft gavn af puljen, også fremover vil blive hjulpet økonomisk og ikke blot ladt i stikken.

Tilmelding er nødvendig til Ældrestyrkens møder af hensyn til pladsen og arrangementet. Det kan ske på [email protected] eller tlf. 20476890 senest to dage inden mødets afholdelse.

Ældrestyrken ønsker alle i Seniorklubberne en glædelig jul og et godt nytår med kreativt samarbejde og mange spændende arrangementer.

Tovholderne i Ældrestyrken

Foto: Ole Nielsen.

Deltagerne i Ældrestyrkens møde den 25. oktober 2018 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe kiggede tilbage på de faktorer, der spillede ind på deres arbejdsliv, og som også fik betydning for overgangen til pensionistlivet. Oplægsholderen var denne gang sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, Niels Møller, der fortalte om et projekt, han har været med til at iværksætte, og som har involveret interviews med en lang række personer fra forskellige erhverv, og som nu er gået på pension – ligesom os, der sad og lyttede.

Vi kunne selvfølgelig genkende mange af udsagnene fra de interviewede bl.a., når de fremhævede betydningen af den solidaritet, der tidligere var på arbejdspladserne og den styrke, som kunne sættes bag kravene til bl.a. bedre arbejdsmiljø og mere medbestemmelse. En solidaritet som ikke i samme grad findes på danske arbejdspladser i dag.

Den erfaring og de oplevelser et langt arbejdsliv giver, spiller selvfølgelig en rolle for, hvordan man tackler overgangen til pensionistlivet. Sætter man sig og falder hen i sofaen, eller fortsætter man med at være aktiv på den ene eller den anden måde? De interviewede havde alle været aktive, så her var svaret ja. Selvfølgelig fortsætter man med at være beskæftiget, men ofte med noget helt andet end det, man havde brugt sine kræfter på i arbejdslivet, og i Ældrestyrken inspirerede Niels Møllers oplæg både til dialog, debat og eftertanke.

Tovholderne i Ældrestyrken

Bordene var pyntet med humleranker og friske Gråstenæbler, da Ældrestyrken tog imod deltagerne i efterårs-/vintersæsonens første møde den 27. september 2018 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Der blev fuldt hus til Tage Søndergård Kristensens oplæg med titlen: Psykisk arbejdsmiljø – hvad er det, og hvad kan man gøre ved det? Dagens oplægsholder er uddannet sociolog fra Københavns Universitet, har en doktorgrad i medicin fra samme universitet, er professor emeritus i psykisk arbejdsmiljø og i dag selvstændig konsulent.

Talrige er de rapporter og bøger om stress, Tage står bag, men i dag er han igen helt fremme i mediernes fokus, fordi han mener, at det billede, der tegner sig af de stressede og depressive danskere i dag, ikke blot er overdrevet, men direkte misvisende. Ikke af mangel på god vilje bag dem, der står bag påstandene, men på grund af manglende kildekritik og falske fakta. Sandheden er, mener han, at der er langt flere i dag, der lever af stress, end der dør af stress. Det gælder om at være på vagt, også selv om man har en god sag. Ingen har glæde af et billede af virkeligheden, hvis det er stærkt misvisende og fordrejet.

I stedet for at bekymre os så meget om de voksne, skulle vi i dag hellere fokusere mere på børnene og de unge, mener Tage. De har nogle udfordringer, hvor flere faktorer spiller sammen på en uheldig måde, og det kan give dem svære, psykiske problemer.

Ældrestyrkens næste møde er den 25. oktober, hvor sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, Niels Møller, taler om arbejdslivet set ud fra det perspektiv, som skiftet til pensionistlivet giver anledning til. Tilmelding på [email protected] eller tlf. 20476890.

Tovholderne

Foto: Birgit Bjerregaard.

Ibrahim Benli på besøg i Ældrestyrken

Ibrahim Benli er kurder og kommer oprindeligt fra Ankara i Tyrkiet. Nu bor han i Danmark, er projektleder og en af de to byrådsmedlemmer fra Enhedslisten i Herlev byråd. På flydende dansk fortalte han den 26. april 2018 på et møde i Ældrestyrken i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe om kurderne, der er den største befolkningsgruppe i verden uden eget land. Der er ikke lavet folketællinger over de kurdere, der lever i ”Kurdistan”, landet som ikke findes, men som ligger spredt ud over områder i Tyrkiet, hvor der bor 25 millioner, i Iran 8-9 millioner, i Irak omkring 8 millioner, i Syrien mellem 4 og 5 millioner, i det gamle Sovjetunionen 200.000. I Danmark findes der i dag omkring 40.000 kurdere.

Tusinder er flygtet på grund af forfølgelser, krige og undertrykkelse, og fordi de bliver nægtet helt basale demokratiske rettigheder i de lande, de har beboet i århundreder.

Det var Ældrestyrkens sidste ordinære møde i denne sæson, men inden sommeren for alvor sætter ind, skal vi lige på en dejlig skovtur til Søgården i Aldershvile Slotspark. Det sker den 18. maj 2018.

Tovholderne/Ældrestyrken i Gladsaxe

Fotos: Birgit Bjerregaard.

Ældrestyrken holdt møde om modstandsfolkenes børn

Ældrestyrken havde sidste år et oplæg om det at være barn af en ”tyskertøs”. Torsdag den 22. marts 2018 var børn af modstandsfolk fra den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 på programmet. Oplægsholder var Ester Christiansen, cand. phil. i historie, der fortalte både om sin egen fars historie, og om nogle af de andre børn, som voksede op under og efter anden verdenskrig med en far eller en mor, der havde handlet heltemodigt under krigen, men som var blevet ødelagt af mødet med dens vold og grusomhed.

Krigen kom til at påvirke modstandsfolkenes forældre, deres brødre og søstre, deres ægtefæller og især børnene. I psykiatrien kaldes denne påvirkning for sekundær traumatisering eller traumevandring, når børn og måske også børnebørn overtager den tilstand, der var forældrenes, og får en række fællestræk i deres personlighed, som ligner forældrenes.

Der skulle gå lang tid, før Ester og 9 andre børn af modstandsfolk mødtes og erkendte, hvorfor de havde en række fællestræk i deres personlighed og psyke. Det skete første gang i 2008 på foranledning af lægen og forfatteren Sven Arvid Birkeland, som har skrevet flere bøger om besættelsen. Han havde arbejdet længe med traumevandring, og hans forskning viste, at børn af modstandsfolk ofte kæmpede med angst og depression, andre med tvangstanker og uro i forhold til verden omkring dem. Der opstod et fællesskab i gruppen, som resulterede i en bog, ”Modstandskampens børn – forældrenes krig – børnenes arv”, skrevet af forfatteren Andreas Fugl Thøgersen. Ester er en af de ni, som i bogen fortæller om sin far og om sin opvækst.

Trækker stadig spor

Ester holdt først et oplæg om bogen og dens baggrund, og herefter viste hun en film, der var sammendraget af fire programmer i TV2 Nord, hvori hun følger i sin fars fodspor under krigen. Hun voksede op i Aarhus i en kommunistisk familie, hvor faderen under krigen fik en ledende rolle i modstandsbevægelsen. Han blev imidlertid, som mindst 50 andre, angivet til tyskerne af storstikkersken Grethe Bartram, torteret ved anholdelsen, sendt til Frøslevlejren og derfra til kz-lejr i Tyskland. Han kom hjem fysisk og psykisk nedbrudt med de hvide busser i 1945.  Dengang kendte man ikke til post traumatisk stress og behandling for denne tilstand. Ofrene blev anbefalet at glemme oplevelserne, men de reagerede ved enten at ”plapre løs” om rædselerne eller være fuldstændig tavse om det, de havde oplevet, hvilket i alle tilfælde fik indflydelse på børnenes liv og opvækst, og også på Esters.

Ester kom selv helt fra Aalborg for at give os en indsigt i denne del af Danmarkshistorien. Den er ikke forbi endnu, men trækker stadig sine spor, og vi var taknemmelige for, at Ester havde afset tid og kræfter til at give Ældrestyrken indsigt i dette kapitel.

En trofast deltager i Ældrestyrken, Inge Hind, fyldte 90 år den 14. marts. I den anledning blev hun som nummer 2 i rækken udnævnt til ”æresdeltager”.

Se Ester Christiansens beretning flettet sammen med historien om modstandsbevægelsen i fire TV-udsendelser fra 2016 på TV2 Nord, som hver varer ca. 28 minutter:

Esters Rejse – Barn af modstandskampen (1:4)
Esters Rejse – Barn af modstandskampen (2:4)
Esters Rejse – Barn af modstandskampen (3:4)
Esters Rejse – Barn af modstandskampen (4:4)

Se også Esters Facebook-side om denne serie

Tovholderne

Fotos: Birgit Bjerregaard.

Vi talte om tonsvis af døde fisk, der smides i havet, fordi de ikke har de rigtige mål. Vi talte om lærker, der er forsvundet over markerne, om sommerfuglearter, der er uddøde, om humlebiarter der ikke længere findes og om de 24.300 smågrise, der hver dag dør i Danmark, fordi søerne er så ekstremt pressede i landbrugets hunger efter profit.

Det gjorde vi på Ældrestyrkens møde den 22. februar 2018 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, og oplægsholderen var Enhedslistens grønne profil i Folketinget, Maria Reumert Gjerding. Maria talte om Enhedslistens visioner for den grønne omstilling, og i to timer hørte vi hendes oplæg om, hvordan hun og Enhedslisten mener, vi kan undgå den totale katastrofe for vores land og vores klode. Er det for sent at stille om, eller er vi på vej mod afgrunden?

Det er ikke for sent, men vi skal sætte ind NU, lød Marias både trøst og advarsel. Og vi skal tale om det på en positiv måde og starte med os selv her i landet. Opskriften er først og fremmest en total omlægning af hele samfundsproduktionen, så alt kan genanvendes, og så vi ikke længere bruger los af jordens ressourcer. Dem har vi nemlig snart opbrugt, hvis vi fortsætter i den nuværende stil, men hvis vi i stedet vælger at designe alt på ny, gøre forsyningslinjerne kortere og produktionen så vidt mulig lokal og baseret på kollektivt ejerskab og deleøkonomi – så kan katastrofen undgås, også fordi naturen meget hurtigt er i stand til at finde sin egen balance igen.

Ældrestyrken sang for første gang sin nye slagsang, der går på melodien til menuetten i Elverhøj.

Tovholderne

Fotos: Birgit Bjerregaard.

Hvad er en borgerrådgiver? Det spørgsmål fik deltagerne i Ældrestyrkens første møde i denne sæson, torsdag den 25. januar 2018, et omfattende og grundigt svar på, da jurist Preben Rohde holdt sit oplæg. Gladsaxe Kommune ansatte i 2016 Preben Rohde i stillingen som en 2-årig forsøgsordning, men den blev en sådan succes med over 500 henvendelser fra borgerne om året, at byrådet i 2017 gjorde den permanent.

Forskellen mellem en ombudsmand og en rådgiver
Preben Rohde forklarede, at for ombudsmanden er kommunikationen med det offentlige meget skriftligt orienteret, og derfor ofte af længere varighed, mens borgerrådgiveren i kontrast hertil er langt mere mundtlig og dermed også ofte hurtigere.

Borgerrådgiverens opgave er at ”få syn for sagen”, se hvad de foretager sig i forvaltningen og få genskabt kontakten mellem forvaltningerne og borgerne og at stå vagt om retssikkerheden. Når kommunikation er mundtlig, er det også langt hurtigere at få rettet op, hvis der er begået fejl i forvaltningen. ”Metoden fungerer og giver fremdrift i tingene”, konstaterede Preben Rohde, ”og også borgerne er tilfredse.”

Borgerrådgiveren har ikke med forvaltningernes afgørelser at gøre. Her har han en begrænsning, men han kan gå ind og afgøre, om forløbet i en sag har været korrekt. Han kan heller ikke gå ind i retslige spørgsmål om erstatninger, men må her henvise til Retshjælpen. Påviser han mangler i en sag, og er de væsentlige for rigtigheden, kan afgørelsen erklæres ugyldig af Ankestyrelsen.

”Der er blevet et tillidsforhold mellem forvaltningerne og mig. De anser mig ikke længere for værende så farlig, som de gjorde i begyndelsen, og jeg udleverer heller ikke forvaltningerne til borgerne”, sagde Preben Rohde, og han tilføjede: ”Men forvaltningerne er ikke gode nok til at sige undskyld til borgerne, og det er jeg ærgerlig over. For man lærer ikke noget af at bortforklare fejl.”

Preben Rohde har et ønske om, at flere af de allerdårligst stillede i kommunen også vil henvende sig. Dem hører han sjældent fra. Han håber, at kendskabet til ordningen vil blive mere udbredt, og så anbefaler han borgere at tage en bisidder med, når de skal henvende sig til forvaltningen – eller til ham selv. En bisidder giver tryghed og er ikke en mistillid til forvaltningerne. Har man ikke en i sin nærhed, der kan være bisidder, stiller Ældresagen gerne en person til rådighed, fik vi oplyst på mødet.

Tovholderne i Ældrestyrken

Foto: Birgit Bjerregaard.

Borgerrådgiverordningen begyndt omkring år 2000, hvor de første kommuner fik denne funktion. Det er frivilligt om en kommune skal have en borgerrådgiver. Mange kommuner har siden fået en sådan. I 2018 overvejer bl.a. Ballerup kommune, om de skal have én.

På kortet vises med rødt de kommuner, der i september 2016 havde en borgerrådgiverfunktion. Fra Gladsaxe Kommunes rapport for 2017 fra borgerrådgiver Preben Rohde.

Herover vises billeder af foredragsholderne i 2017 og herunder fra de afholdte møder i 2017.

Ældrestyrken holdt den 26. oktober 2017 et møde med folketingsmedlem for Enhedslisten, Stine Brix. Emnet var den aktuelle politik på ældreområdet, og der var stor debat- og spørgelyst, og et fremmøde, der var ved at sprænge rammerne.

Læs mere her.

Flere end lokalet kunne rumme havde tilmeldt sig Ældrestyrkens møde om CUBA før og nu den 28.09.17. Journalist og rejsearrangør Brian Rasmussen holdt et to timer langt oplæg om det land, der i mere end 55 år frem for noget andet har stået for sundhed og uddannelse. Vi ville gerne have hørt ham fortælle yderligere om Cuba, der helt igennem er økologisk, og som er gået fra en monokultur med udelukkende dyrkning af sukkerrør til nu at være selvforsynende med landbrugsvarer. Men tiden rakte ikke til mere, fordi også andre emner var på dagsordenen, da mødet var Ældrestyrkens første her i vintersæsonen.

Den 18. maj 2017 oprandt med strålende solskin, varme og vindstille. Et helt igennem pragtfuldt vejr til en skovtur, da Ældrestyrken satte kursen mod Brede Værk i Mølleådalen i Lyngby. Mødestedet var haven ud for Brede Spisehus, der for et halvt århundrede siden var en vigtig del af Brede Værk. I Spisehuset kunne arbejderne med deres familier gå hen og spise eller hente et måltid mad til en billig penge efter endt arbejdstid. I dag er det en populær restaurant, og her havde Ældrestyrken valgt at slå sig ned for dels at høre et oplæg om livet på Brede Værk for en menneskealder siden og dels for at spise frokost sammen.

Det blev et autentisk og unikt oplæg om forholdene i et lille hjørne af Danmark, som vores 94-årige oplægsholder erindrede det. Hun kom til værket som 9-årig med sin familie, hvor faderen var værkfører, og hun kunne fortælle om det patriarkalske samfund, som Brede Værk udgjorde, med klædefabrikken, alle de ansatte, egen børneinstitution, skole, læge, spisehus, arbejderboliger med nyttehaver, bank og købmandsbutik og oven over det hele stedets direktør med statelig bolig, park og herskabsgartneri.

For at vi kunne komme ind i både direktørboligen og en arbejderbolig måtte yderligere en guide med fra Frilandsmuseet. Også han bidrog med interessante oplysninger om stedet, bl.a. at hovedbygningen blev bygget i 1795 for penge tjent på slavehandelen og i slavekolonierne. Dengang fungerede bygningen som landsted for den daværende ejer, da værket var et kobber- og messingværk.

Parken bød hverken på borde eller bænke, men guiden forbarmede sig over os og lukkede os ind i en herlig gård, hvor der var mulighed for at kunne sidde ned og indtage en kop kaffe og Emilcekage, som traditionen byder i Ældrestyrken.

Hele Mølleådalen er det ældste industriområde i Danmark og udpeget som nationalt industriminde. Det kaldes også ”Industriens Vugge”.

Ældrestyrken mødes igen den 28. september 2017 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. God sommer!

Tovholderne

Et sent afbud fra en oplægsholder slår ikke Ældrestyrken af pinden. Det skete på dens sidste møde i sæsonen, den 27. april i år, så i stedet for at høre om kurdernes historie og kamp for selvstændighed, blev det et oplæg om verdens madspild. Philip Nørvig, der er en af tovholderne i Ældrestyrken, trådte til og fortalte om Folkekirkens Nødhjælps butikker, Wefood, hvor han selv er frivillig. Det kolossale madspild i verden kan føde verdens sultende millioner, fortalte Philip. Dagens program omfattede bl.a også en omtale af Gladsaxe kommunes tilbud til ældre om højskoleophold, hvortil kommunen giver tilskud. Et gode, som bør bevares, og som deltagerne i mødet varmt blev anbefalet at gøre brug af. Ældrestyrkens næste møde bliver den 28. september. God sommer til alle.

Læs mere her.

Ældrestyrken holdt sit martsmøde 2017 den 30., hvor 25 deltagere hørte Willi Bjerregaard fortælle om nogle af de menneskelige omkostninger under og efter 2. Verdenskrig. Han er selv et krigsbarn med en dansk mor og en far, der var tysk, menig soldat. Faderen omkom tragisk under rydning af miner ved den jyske vestkyst i juli 1945 –  2 uger efter Willis fødsel. På mødet fejrede deltagerne i øvrigt Jenny Pedersens 90 års fødselsdag ved at udnævne hende til æresmedlem af Ældrestyrken.

Torsdag den 23. februar 2017 havde Ældrestyrken besøg af oplægsholderne Margit Velsing Groth, forfatter, seniorforsker, mag.scient.soc., og Mogens Elmer, praktiserende læge på Nørrebro, for at fortælle om Enhedslistens nye sundhedsprogram. De fortalte om, hvilke udfordringer sundhedspolitikken står med i dag, og om hvordan vi kan løse dem. Der udspandt sig en livlig debat og dialog blandt mødedeltagerne om dette meget spændende sundhedspolitiske emne, hvor målet er, at der i det offentlige sundhedsvæsen skal være lige adgang for alle. Interessen var stor blandt mødedeltagere, og der var ”fuldt hus” – vi kunne ikke være flere i lokalet.

Herunder kan du se, hvad Ældrestyrken foretog sig på møderne i løbet af 2016.

Ældrestyrkens sidste møde den 24. november 2016 var juleafslutningen med gløgg og sang. Sangeren og foredragsholderen Ole Sterndorff holdt et oplæg om og sang sange af Halfdan Rasmussen, fortalte om hans liv og forfatterskab samt spillede op til fællessang med nogle af Halfdans meget inspirerende sange.

27. oktober 2016 kom forfatter og forsker, byrådsmedlem for Enhedslisten i Lollands kommune, Søren Kolstrup, og satte fokus på kooperationens første år sammenholdt med 1990’ernes store forandringer i velfærd og synet på fælleseje. Forfatteren talte blandt andet ud fra sin bog “Den danske velfærdsmodel fra 1891 til 2011“.

29. september 2016 fortalte Kurt Jacobsen, professor i virksomhedshistorie og dr. phil., i et oplæg om sin bog “Velfærdens pris”, der handler om baggrunden for arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljøproblemer gennem 150 år fra den første arbejderbeskyttelseslov i 1873 til i dag, samt vores nutid om det psykiske arbejdsmiljø.

28. april 2016 kom praktiserende læge og socialmediciner Ellen Ryg Olsen og fortalte om samfundets behandling af syge og udsatte i det sociale system. Ellen har været lægefaglig konsulent på Kofoed Skole på Amager, beskæftiget sig med følgerne af dårligt arbejdsmiljø og er bl.a. forfatter til bogen “Syge på tvangsarbejde”. Det er et meget interessant samfundsemne, der lægges op til, og vi havde en livlig debat og dialog.

På mødet den 28. januar 2016 var Lars Iversen, professor i forebyggelse og sundhedsfremme, oplægsholder om tiden, hvor mange arbejdsmiljørapporter i 1970’erne så dagens lys. De fleste rapporter blev lavet i et samarbejdet mellem Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere (AAA), som fik stor betydning for arbejdsmiljøet i Danmark.

27. februar 2016 havde Nahid Razi, integrationskonsulent og kvindeaktivist, et oplæg om Iran. Hun måtte som ganske ung flygte fra præstestyret og kom med mange interessante og oplysende informationer om det udemokratiske styre.