FN vil flytte milliarder til de fattigste danskere
-
1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af alle værdier
-
Den rigeste procent i Danmark ejer en tredjedel af formuen
-
Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har under forhandlingerne i FN støttet lighedsmålsætningen, men vil ikke svare på, om og hvordan en socialdemokratisk ledet regering vil nå det.»Det ligger uden for mit ressort«
-
Venstres ordfører på området, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at målet om større lighed »ikke er relevant for Danmark«. »I Danmark har vi ikke for meget ulighed. Det skal kunne betale sig at arbejde, og der skal være forskel på, om man bidrager til samfundet eller ej. Der skal også være noget motivation«, siger han
-
DF kræver, at Danmark springer fra. »Hvis vi får nogen indflydelse efter et valg, vil vi lægge meget stor vægt på, at Danmark afstår fra at skrive under. Hvordan vi fordeler goderne i Danmark, skal afgøres af danskerne«, siger Søren Espersen.
Omtrent 46.000 danskere sidder på næsten en tredjedel af de værdier, som danskerne har i ejendomme og værdipapirer.
Det vil kræve dramatiske ændringer i den danske økonomiske politik, hvis vi skal leve op til FN’s kommende målsætning om at bekæmpe uligheden – ikke bare i verden, men også i Danmark.
»For at nå FN-målet skal vi øge beskatningen i toppen og lette den i bunden. Samtidig skal overførselsindkomsterne – pensioner, kontanthjælp, dagpenge, osv. – vokse hurtigere end lønningerne, og endelig skal der gøres en effektiv indsats mod social dumping«, siger Kristian Weise.
Lighedsmålsætningen er en del af FN’s storstilede plan for at redde planeten, dens mennesker og deres velfærd. Kernen i planen er, at den nuværende udvikling ødelægger planeten og dermed menneskehedens eksistensgrundlag. Men det lader sig ikke gøre at redde miljøet uden at skabe en ny økonomisk dynamik, der også tager højde for den sociale retfærdighed.
»Bæredygtig udvikling indebærer, at afskaffelse af fattigdom og ulighed, beskyttelse af planeten og inkluderende økonomisk vækst hænger sammen og afhænger af hinanden«, lyder det i redningsplanen.
Den ambitiøse plan skal vedtages på FN’s generalforsamling i september under ledelse af Folketingets nuværende formand, Mogens Lykketoft (S).
Uanset hvilken blok der vinder valget, kan den nye regering se frem til at komme under pres fra FN for at gøre de fattigste danskere markant mere velhavende.
FN har netop offentliggjort det officielle forslag til bæredygtige udviklingsmål, der skal gælde i de næste 15 år, og her står målet om øget lighed centralt. Som noget nyt gælder målene også for den rige del af verden.
Ifølge Mogens Lykketoft (S), der fra næste uge er formand for FN’s Generalforsamling, har verdens ledere erkendt, at der skal en helt ny udviklingsmodel til, som både beskytter planeten og samtidig bekæmper fattigdom og ulighed. Det kræver en sammenhængende strategi, som alle verdens lande skal være med på, forklarer han.
Målsætningen forhandles ikke
»Jeg ved godt, at der er partier i Danmark, der går til valg på, at uligheden godt kunne være større. Det er klart et problem i forhold til FN-dagsordenen. Hvis regeringen skriver under på strategien, vil man forvente, at de gør noget for at opfylde målsætningerne«, siger Lykketoft. Strategien skal efter planen vedtages på FN’s generalforsamling i september.
Lighedsmålet lyder helt konkret, at de 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster fremover skal have større indkomstfremgang end gennemsnittet. Målsætningens formulering ligger fast og forhandles ikke længere, fastslår FN-diplomater, der har arbejdet med teksten i årevis.
Presset fra FN om et mere lige Danmark kommer ubelejligt for både rød og
blå. Såvel Venstre som Socialdemokraterne har bidraget til, at Danmark har øget
uligheden de seneste år, og begge lejre lægger op til at fortsætte i samme
spor, påpeger Cevea’s direktør, Kristian Weise. For at nå FN-målet kan man
f.eks. øge topskatten og lade dagpenge og kontanthjælp vokse hurtigere end
lønningerne, siger han.
Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har under forhandlingerne i FN støttet lighedsmålsætningen, men vil ikke svare på, om og hvordan en socialdemokratisk ledet regering vil nå det:
»Det ligger uden for mit ressort«.
Venstres ordfører på området, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at målet om større lighed »ikke er relevant for Danmark«.
»I Danmark har vi ikke for meget ulighed. Det skal kunne betale sig at arbejde, og der skal være forskel på, om man bidrager til samfundet eller ej. Der skal også være noget motivation«, siger han.
DF kræver, at Danmark springer fra. »Hvis vi får nogen indflydelse efter et valg, vil vi lægge meget stor vægt på, at Danmark afstår fra at skrive under. Hvordan vi fordeler goderne i Danmark, skal afgøres af danskerne«, siger Søren Espersen.
Læs artiklerne i deres fulde ordlyd. De står i det vedhæftede materiale fra Politiken.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Internationalt 6.docx | 98.55 kB |