Lad os friske ældrerådsreglerne op

Spetember 2017 Faglige seniorer

Stine Brix fra Enhedslisten. Hun er 35 år og blev valgt ind i Folketinget i 2011. Hun har blandt andet erhvervsmæssig erfaring som plejehjemsassistent og sygeplejevikar og er Enhedslistens ældreordfører.

Lad os friske ældrerådsreglerne op

»Det kunne være rigtig godt, hvis der var mulighed for listevalg i forbindelse med valget til Ældrerådene, for så kan man organisere sig med et bagland, der kan støtte op om det store arbejde, det kan være at sidde i et råd. Man er jo ilde stedt, hvis man sidder alene og ikke aner noget som helst om nogle af de mange områder, ældrerådene beskæftiger sig med. Har man et bagland, så har man nogle ønsker og holdninger at pejle efter i arbejdet«, siger Stine Brix fra Enhedslisten. Hun er 35 år og blev valgt ind i Folketinget i 2011.

Hun har blandt andet erhvervsmæssig erfaring som plejehjemsassistent og sygeplejevikar og er Enhedslistens ældreordfører. »Efterhånden har vi mange erfaringer, om hvorledes ældrerådene fungerer. De har jo eksisteret i 20 år. Vi ved blandt andet, at fremmødevalg giver en højere stemmeprocent. Vi ved også, at bliver valgdagen lagt på et fælles tidspunkt over hele landet – og gerne i forbindelse med kommunalvalget – vil det styrke diskussionerne om de ældres forhold og dermed deltagelsen i valget. Det ville give en national fokus på ældreområdet, for arbejdet i ældrerådet hænger tæt sammen med det, kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med. Jeg har i hvert fald svært ved at se, at der er ret meget af det, som ikke berører de ældre. Jeg tror, det vil være en god ting at få kigget lovgivningen omkring ældrerådene igennem og få den frisket lidt op. Der er ikke grund til berøringsangst, hvad det angår.

I Enhedslisten betragter vi ældre som en styrke for samfundet og på ingen måde en byrde. De ældre har en meget stor erfaring, som vi alle har behov for, og de ved en masse om politik. Og det er jo netop politik, ældrerådene bliver bedt om at forholde sig til. Uligheden vokser I Danmark er vi på vej mod Europas højeste pensionsalder, og der er en voksende ulighed i sundhed og ældrevelfærd.

Det skal vi forholde os til på Christiansborg, men også lokalt. Eksempelvis er det ude lokalt, man skal se på udlicitering og privatisering. I regeringsgrundlaget står der, at der skal skrues op for udlicitering og privatisering. Mange i befolkningen er skeptiske, når vi taler om det, og med god grund. Det har jo store konsekvenser, når private firmaer i ældreplejen krakker. Der er både privatpersoner og kapitalfonde bag firmaerne, og de har det tilfælles, at der skal tjenes penge til ejerne. De penge går fra det, som det hele handler om, nemlig plejen og omsorgen for de ældre. Dertil kommer, at det er den enkelte kommune, der skal rydde op efter konkurserne.

Skal der privatiseres, må kommunerne derfor stille krav i udbudsmaterialet om blandt andet løn, uddannelse, elevpladser, arbejdsmiljøet og bankgaranti. Det vil minimere risikoen. Klippekortsordningen, som giver ekstra valgmuligheder til de ældre, så jeg gerne blev yderligere udbygget. Det er her, de ældre selv skal kunne vælge, hvordan de vil kunne

Lad os friske ældrerådsreglerne op Efterhånden har vi mange erfaringer med, hvorledes ældrerådene fungerer. De har jo eksisteret i 20 år. Vi ved blandt andet, at fremmødevalg giver en højere stemmeprocent.