Referat ældrepolitisk udvalg tovholdergruppen 15. februar 2016

Møde afholdt d. 15. februar 2016 i Enhedslistens Tovholdergruppe for Ældrepolitisk Udvalg (ÆPU)

Referat til ÆPUs Netværk.

Opfølgning på mødet på Christiansborg. Vi må erkende, at der mangler ældrepolitisk aktivitet i næsten alle afdelinger. Men interessen er stor nok.
Vores hjemmeside skal være med til at sende gode ideer ud til medlemmerne. Derfor har Ole talt med redaktøren for Rød-Grøn om muligheden for at få en annonce i hvert nr. af bladet. Svaret var positivt. Desuden kom der forslag om at få en omtale i det kommunalpolitiske nyhedsbrev.
Derudover kan vi sende mail via Landskontoret direkte til alle valgte byrødder, der sidder i relevante udvalg. Eller for den sags skyld til samtlige.
Vi arbejder på at få en omtale af aktiviteterne i medlemsbladet snarest.
Ældrestyrker i alle afdelinger. Hvorfor er det så vigtigt? Vi må have formuleret nogle punkter med klare og aktiverende budskaber. Hvordan griber vi det an?

Ældrepolitisk konference. Vi har valgt at arbejde i denne rækkefølge:
1. Spørger Forretningsudvalget, om der er økonomi til at sætte en stor konference op med transportudgifter og måske honorarer til nogle oplægsholdere udenfor Enhedslisten.
2. Sted: Måske er det for bøvlet med Christiansborg pga. adgangsbetingelserne. Vi vil gerne høre fra Netværket om dette. Også gerne med forslag til, hvor vi i givet fald kan finde et godt sted at være.
3. Dato og tid. Helst primo september, men ikke nødvendigvis. Vi tænker en konference på max 4 timer. Evt. kl. 13.00 til 17.00. Netop for ældreområder er det udmærket at bruge en hverdag. Mandag er bedst pga. at vi så kan få nogle af vore egne folketingsmedlemmer til at deltage.
4. Indhold: Overskriften kan være: Velfærd under pres. Den politiske situation kan dog ændre sig sådan, at en endnu mere skarp overskrift kan bruges. Oplægsholderne skal selv byde ind med netop deres vinkler og synspunkter.
5. Oplægsholderne: Repræsentanter fra Danske Seniorråd, Faglige seniorklubber, Ældresagen omkring boligydelsen og Enhedslisten om vores arbejde indenfor ældreområdet. Øvrige emner bl.a. trafik og priser på transport, fysiske hjælpemidler, ældreboliger, værdighed, privatiseringer indenfor ældreområdet og så videre. Igen vil vi gerne have nogle input fra Netværket altså fra jer derude.

Kærlige og kammeratlige hilsner fra Tovholderne
Ole Nielsen. Kontaktperson.
Philip Nørvig, Weebmaster.
Willi Bjerregaard. Sekretær.