Politiken
Det skal være slut med at glemme de ældre, der ikke selv kan huske
»Når vi på den ene side hører om skrækindjagende historier fra plejehjemmene og på den anden side kigger på den forventede eksplosion på demensområdet, som alle fagpersoner er enige om vil ske, så synes vi, det her område er meget vigtigt«, siger socialordfører Finn Sørensen.
Partiet har i forvejen udtalt, at der skal sættes 150 millioner af til et såkaldt ‘ældreklippekort’ på finansloven, og nu ruster partiet igen op på ældreområdet, hvis de får det, som de ønsker sig på næste års finanslov.
Der skal kvalitetskrav til de demente
Med demensudspillet har Enhedslisten valgt at skele til Sverige, Norge og England, der alle har forpligtet sig på området.
I Norge er der indført em ‘værdighedsgaranti’ for de demente, i Sverige har de nationale handlingsplaner, og i England har premierminister David Cameron valgt at bruge et helt G8-møde til problemet med demens.
Det er skrækkeligt, at man er nødt til at kræve noget sådan, men det er desværre der, vi er. At man på grund af nedskæringer i kommuner er kommet dertil, at de demente ikke får en værdig behandling.
Finn Sørensen, Enhedslisten
Og den inspiration får Enhedslisten til at kæmpe for nationale retningslinjer og kvalitetskrav på plejecentrene.
»Vi ved fra fagpersoner og rundspørger på plejehjem, at der er en katastrofal lav bemanding på plejehjemmene, og derfor forslår vi, at der skal være mindst to faguddannede personer på de her plejehjem«, siger Finn Sørensen.
Partiet vil også ændre i serviceloven, så alle kommuner tvinges til at tilbyde aflastning både i og uden for hjemmet, ligesom de pårørende skal inddrages i behandlingsforløbet. Og endelig skal der lave en plan for nybyggeri af 1.400 plejeboligpladser om året de næste 10 år, samt modernisering og renovering af eksisterende plejeboliger.
Garanti på to styks personale døgnet rundt
Partiets udspil er skarpt i sine krav til kommunerne, ligesom partiet også var på sidste års finanslov, hvor Enhedslisten ville have en servicegaranti på to bade om ugen til de ældre.
»Ja. Vi mener simpelthen det er uforsvarligt, at der for eksempel kun er én på en nattevagt. Det er skrækkeligt, at man er nødt til at kræve noget sådan, men det er desværre der, vi er. At man på grund af nedskæringer i kommuner er kommet dertil, at de demente ikke får en værdig behandling«, siger Finn Sørensen.
Du kommer ikke på plejehjem i dag, fordi du er gammel. Du kommer på plejehjem, fordi du er dement«
Nis Peter Nissen, direktør i alzheimerforeningen
Udspillet kommer samme dag som der afholdes ‘demenstopmøde’ mellem fire parter på området. FOA har inviteret Ældresagen, Alzheimerforeningen og Pensam til at komme med fælles løsninger til det, de mener, er et område, der kræver særlige ressourcer for at kunne løftes.
Derfor er det heller ikke overraskende, at FOA bifalder forslaget fra Enhedslisten. Men fagforeningen er ikke ubetinget glad for, at der stilles krav til deres medlemmer.
»Vi er enige i, der skal være sundhedsfagligt personale, og at der skal være langt flere. Men jeg bryder mig ikke om sådan nogle meget rigide normeringer – at der skal være én af den slags, to af den slags«, siger Karen Stæhr, sektorformand i FOA.
For at komme FOA i møde fremgår det da også af Enhedslisten udspiil, at det ikke nødvendigvis er en sygefaglig baggrund, som de ansatte skal have. Minimumskravet er uddannelsen som sosu-asssitent.
Demens påvirker en halv million danskere
Også direktør i alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, er glad for, at der nu er et politisk parti, der sætter demens på dagsordenen. Men han savner, at der er flere politikere, der tager fat i problematikken med den svigtende hukommelse.
»Mange politikere tror, at demens bare er noget med at blive gammel, men det er det altså ikke. Samlet set så siger vi, at der er en halv million danskere, der er berørte af det her, hvis man tæller pårørende med«, siger han.
Men skulle man ikke bruge alle de her penge på at forske i en kur mod sygdommen i stedet?
»Vi skal også forske, men der er stadig mennesker, der har sygdommen, og der er ikke noget, der tyder på, der kommer en kur indenfor 10-15 år«.
Nis Peter Nissen oplever en stigende interesse for at lave projekter til de demente ude i kommunerne. Men han savner, at bevillingerne følger med fra centralt hold på Christiansborg, og at man tør sætte krav til uddannet personale på plejecentrene, der i stigende grad skal håndtere meget syge beboere.
»Du kommer ikke på plejehjem i dag, fordi du er gammel. Du kommer på plejehjem, fordi du er dement«, siger han.